Imamer vil elske København

Brændpunkt

Skrevet af Mrutyuanjai Mishra

Imamer vil elske København

større|mindre

Dato: 11. september, 2012

Emner:

8

 

I dag kommer den dygtige pakistanske retoriker og kontroversielle imam, Tahir-ul-Qadri, til Danmark. Han kan dermed skrive på sit CV, at han har delt talerstol med både chefen for Politiets Efterretningstjeneste i Danmark og Københavns Integrationsborgmester. Den slags har måske ikke så meget prestige i Danmark, men det tæller rigtig meget i asiatiske lande.
Der er lagt op til en stor begivenhed i dag i København. Ovenikøbet sker det på selve årsdagen for terrorangrebet d. 11. september. København, Stockholm og Oslo er blevet attraktive steder for anti-radikaliseringseksperter, som får så mange penge, at de har svært ved at nå at bruge dem.
Det er helt i orden at skære ned på antallet af pædagoger og lærere, men man kan selvfølelig ikke skære ned på antallet af imambesøg i hovedstaden. Anti-radikalisering er en sikker forretning, hvor alt andet bliver ramt af sparekrav. Derfor synes det måske logisk at invitere en imam. Det giver også gode tv-billeder. Og mens imamen og hans kolleger holder taler, møder og konferencer med borgmestre, politichefer og eksperter i de skandinaviske byer, og spiser gode middage og får lov til at se på kønne piger imens, så er kvinderne i deres egne lande bange for at gå på gaden alene.
Og mens imamerne holder tale om minoriteters rettigheder, bliver kristne forfulgt, chikaneret og truet til at forlade områder, hvor fundamentalistiske imamer ikke mener, at de hører hjemme.
Men lad os træde lidt tilbage og få et helikopterbillede af, hvad der sker i den region, som danner udgangspunktet for Tahir-ul-Qadris eksotiske anti-radikaliseringsrejse til København. En meningsmåling lavet af Pew Research Poll viste for få måneder siden, at hele 74% af pakistanerne betragter Amerika som en fjende. Næsten tre ud af fire pakistanere er altså negativt indstillet over for USA. Kan det blive meget værre?
Måske skulle anti-radikaliseringseksperterne tage til Pakistan for at danne sig et overblik over, hvordan det kan gå så galt? Hvis Tahir-ul-Qadri virkelig ønskede at arbejde for anti-radikalisering, så ville han have mere end rigeligt at gøre i Pakistan. Over halvdelen af pakistanerne kan hverken læse eller skrive, der eksisterer flere tusind koranskoler, hvor eleverne ikke lærer andet end at recitere koranvers. Burde Tahir-ul-Qadri ikke have arbejdsro for at løse denne kæmpe opgave? Jeg håber, at der i dag vil være en modig journalist til stede, som spørger Tahir-ul-Qadri, hvordan han har tænkt sig at stoppe talibaniseringen og radikaliseringen af unge drenge i koranskolerne i Pakistan.
Nogen af jer tænker muligvis, at det burde være muligt for Indien at påvirke Pakistan i den rigtige retning. Men det forholder sig således, at 72% af pakistanerne er negativt indstillet over for Indien. Omvendt ser kun omkring 13% af inderne positivt på Pakistan. Det er ingen hemmelighed, at der hersker stor mistillid mellem de to stater. Sådan ligger landet.
Det er i det hele taget ikke en let sag at påvirke Pakistan. Derfor bør journalisterne spørge de radikale dialogvenlige politikere om, hvad deres plan er. Det lykkedes ikke for amerikanere grundlæggende at ændre Pakistan, selv om de brugte flere hundrede milliarder dollars i området. Det er muligt, at Det Radikale Venstre har en bedre plan. Man skal aldrig sige aldrig.

http://blogs.jp.dk/braendpunkt/2012/09/11/imamer-vil-elske-k%C3%B8benhavn/

Tahir Ul Qadri taler med to tunger (interview + tale)

Dan Ritto - konservativ og frihedsorienteret værdikamp!

11. september - og hvad så?

11/09/12 08:44 Filed in: Islam i Danmark | kulturkamp

Dagen i dag er på flere måder en mærkedag. Personligt kan jeg glæde mig over at det er min fødselsdag. Men det er nok ikke grunden til at de fleste danskere standser op i dag og reflekterer et øjeblik. Trods alt.

For den 11. September er også årsdagen for jihadangrebet mod Twin Towers i New York. Dagen, hvor en 1.400 år gammel krig igen kom op til overfladen. Islams krig mod civilisationen.

Nogle har kaldt det en krig mellem civilisationer, men det passer ikke. Der er kun én civilisation. Den vestlige. Derimod er det en krig mellem civilisationen og barbarerne.

For Danmark har det været et lærerigt årti. Vi er blevet en krigsførende nation – og for første gang i et land langt, langt borte. Rigtig mange danske familier ved nu fra øjenvidneberetninger via deres familiemedlemmer hvad krig er for noget. Et fåtal har begravet en falden soldat.

For halvandet år siden lykkedes det så at få dræbt den muslimske verdens leder – Sheykh Osama Bin Laden. Det har fået mange til at tro at krigen dermed er slut, men det er den langt fra. Islams krig mod verden har varet i 1.400 år, det vil være tåbeligt at tro at drabet på ét eneste menneske er nok til at bringe den til ophør.

Krigen fortsætter. Den muslimske verden har fået nye ledere – vi er en del der mener at én af disse sidder i Det Hvide Hus i Washington.

Men slagmarken har ændret sig.

Det står nu klart for mange af os, at krigen mod islam ikke længere blot er militær. Islams krig mod os, muslimernes jihad, er gået videre til andet stadie: infiltration. Infiltration og propaganda.

I Danmark så vi det i forbindelse med ramadan-festlighederne for nogle uger siden, hvor et samlet regerings- og kulturdanmark stod fælles om at hylde landets herrefolk. Helt på linje med en række andre vestlige lande, befinder Danmark sig i en proces der skal lede hen til en fredsbesættelse af landet.

For selv om islams had mod civilisationen ikke er ny, har krigen alligevel ændret sig på ét vigtigt punkt. Mens de vestlige lande i ’gamle dage’ stod sammen mod muhammedanerne og derfor formåede mere eller mindre at holde dem ude af Europa, oplever vi nu visse af magthaverne byde fjenden velkommen. Kalde barbariet en berigelse af vores kultur.

Derfor bliver Danmark i disse år fredsbesat af vor ældste fjende. Med magthavernes fulde velsignelse.

I Sverige er situationen nogle år foran Danmark. Der har politikerne helt åbent truffet beslutning om kolonisering og udskiftning af landets befolkning.

I Danmark er vore magthavere endnu ikke helt så åbne omkring sagerne, men nu er svenskerne som nævnt også nogle år foran vi andre. Ikke mindst takket være perioden fra 2001-2011, hvor Dansk Folkeparti havde afgørende indflydelse på indvandringspolitikken her i landet.

Det har ændret sig, så Danmark nu igen er blevet et slaraffenland for alskens falske flygtninge og andre plattenslagere. Eller kolonister, som jeg vælger at kalde dem.

Så Vestens 1.400 år lange forsvarskrig mod den falske profet Muhammeds proselytter fortsætter. Nu er slagmarken ikke længere bare den militære, men overalt hvor vi færdes. For der hvor fjenden er, der er også slagmarken. I bussen, i boligkvarterne, på arbejdspladserne. Overalt.

Også midlerne har ændret sig. Kampen foregår ikke voldeligt – som den gør på den militære slagmark. Den er først og fremmest politisk. Krigen mod kolonisterne kæmpes alle de steder hvor mennesker mødes. For en tid er kampen ikke militær ude i den danske hverdag, men det er muligvis kun et spørgsmål om tid inden dét ændrer sig.

Kampens våben består for tiden af oplysning, oplysning, oplysning. Vi skal oplyse om fjenden og hans hensigter mens det stadig er muligt. Og så skal vi gøre som muslimerne: arbejde målrettet på at opnå reel, politisk indflydelse. For den dag, hvor socialisterne og de radikale formelt overgiver landet til imam Pedersen og hans kolleger vil det være for sent.

Og så længe det stadig er muligt uden væsentlige repressalier fra myndighederne at modarbejde islams overtagelse via et politisk virke, er vi forpligtede herpå. Så er det dét vi skal. Arbejde politisk og ikke-voldeligt – også selv om vor islamiske fjende dagligt anvender fysisk vold mod den danske befolkning.

Så nej, krigen sluttede ikke bare fordi Sheykh Osama Bin Laden blev nakket. Slet ikke. Den fortsætter. Nu bare på flere fronter. Og med den største indsats nogensinde. For indsatsen er ikke bare vore egne liv og vore personlige ubehageligheder ved en islamisk overtagelse.

Nej, indsatsen er selve Europas overlevelse som et arnested for videnskab, kultur og civilisation. Men det handler naturligvis også om os selv og vore efterkommere. For historisk set, når islam har taget magten i et område, er det blevet foretaget en etnisk udrensning af den oprindelige befolkning. Dels for at sætte sig i respekt, dels for at bringe antallet ned på et niveau som de kan håndtere – og dels fordi de elsker at dræbe i Allahs navn.

Men så langt kommer det naturligvis ikke til at gå. For det bliver os der vinder.

Det bliver det af flere grunde. Dels ligger det i menneskets natur at søge frihed og intellektuel udfoldelse, alene af den grund kan islam ikke vinde i længden. Dels er det ganske enkelt den vestlige civilisation der har det bedste tilbud. En pæn stor del af de muslimer der bor iblandt os, er faktisk slet ikke muslimer. De kalder sig det for ikke at få problemer med imamerne og deres ungdomsgrupper – den flok, som politiet og medierne kalder for ’bander’.

De har truffet deres valg. Men vi vinder kun krigen hvis vi virkelig vil. Hvis vi vil friheden. Hvis vi holder fast ved at ville frihed og civilisation. Og forudsætningen for sejren er at den næste borgerlige regering får deltagelse af mennesker, der kender den islamiske fjende og forstår faren.

Og som er villige til at handle derefter.

terrorist cleric interviewed - the rest of us must remember 9 - 11

Alla svennar - I ska dö - dö - dö...eller hur...

Pat Condell

How Islam affects society

"Who Was Muhammad?"

The Saga Of Biorn - gode gamle viking !

Burma: Buddhist Monks Demand Expulsion of Muslims From Country!

Burma: Buddhist Monks Demand Expulsion of Muslims From Country!

How bad do you have to be to provoke rage in a Buddhist monk? Pretty bad! I don't usually cover events outside of Europe on this blog but I thought this item was worth highlighting given its relevance to our situation. It shows, to anyone who still doubts it, that Islam really is uniquely problematical. Antipathy to Islam is not the expression of some generalised "xenophobia". Islam is genuinely different. It also shows that more and more people are coming to realise that there really is no solution to the problems Muslims present except confining them to territories of their own and quarantining them from the rest of the human race. In practice, that means expelling Muslims from the non-Muslim territories they're already in. Whoever has moral inhibitions about this - and that includes quite a few people in the Counterjihad movement - needs to overcome them.

After leading some of the largest demonstrations against Burma's former military junta in 2007, hundreds of Buddhist monks have once again taken to the streets in protest. Yet instead of marching to demand greater freedoms, they are demonstrating in support of President Thein Sein's recent proposal to either deport members of the country's minority Rohingya Muslim c! ommunity, or send them to camps.

The demonstration follows months of unrest in the country's western Rakhine state between the region's ethnic Buddhist communities and the Rohingya. Violence first broke out in June, after a Buddhist woman was raped and then killed, allegedly by Muslims. Outraged by the crime, a local mob attacked a bus, beating 10 Muslims to death in the process. Since then, Rakhine state has been plagued by periodic clashes between the two groups, which have left at least 90 people dead, according to an official estimate. Human rights group fear, however, that the death toll could be much higher.

In response to the mounting violence in Rakhine state, Burma's government launched an investigation into the violence in the region. While Thein Sein in part blamed Buddhist monks and other ethnic Rakhine figures for inciting hatred against the Rohingya in a parliamentary report last month, he also echoed past comments, in which he said that the minority group was not welcome within Burma's borders, and that the only "solution" was to either deport or send them to camps.

Sign reads: "Protect mother Myanmar by supporting the president".

Rallying behind the president's plan, hundreds of Buddhists and other demonstrators gathered in Mandalay on September 2, holding up signs that read "Protect mother Myanmar by supporting the president".

According to the UN, there are an estimated 800,000 Rohingya Muslims currently living in Burma. Many in the country refer to them as "Bengalis", because they speak a regional dialect of Bengali. The Rohingya, however, are stateless. Claiming centuries of lineage in Rakhine state, Rohinhya activists have long petitioned for Burmese citizenship, to no avail. This means they have little access to education or health care and face travel restrictions.

U Wirathu
Kio

"It's a question of justice"

U Wirathu led the anti-Rohingya prote! sts in Ma! ndalay on Sunday, September 2.


We decided to hold the protest for three reasons. First off, we wanted the world to know that the Rohingya are not among the 135 different ethnic groups that are recognised in Burma. We also wanted to make sure everyone knew that we, as Burmese people, do not condone their acts of violence. Lastly, we wanted to highlight the importance of border security, by pointing out the fact that there have been some on the western border [which runs along Bangladesh] in the past who were not concerned with Rakhine's security and did their job carelessly.

We have lived peacefully among different religions and ethnicities for years. But we now have these illegal Bengali immigrants demanding to be recognised as a native ethnic group and asking to be granted citizenship. We want people to know the truth, that the Rohingya are not Burmese and that they are not a peaceful group. If they lived quietly, we would allow them to stay regardless of the fact they entered the country illegally.

It's not that we want all immigrants, illegal or not, to leave Burma. There are a lot of illegal Chinese immigrants here too, but the difference is that they just go about their own business. They're not trying to swallow native tribes and colonise the country, or destroy our religion. [Burma's entire Muslim population makes up 4 percent of the population.]

http://more.bonology.com/2012/09/burma-buddhist-monks-demand-expulsion.html

Islam's War with the World

Islam Rising - Fred omtales ikke som - en værdi...

EDL - Dramatic New Footage - and police a disgrace

"ISLAM INSTRUCTS MAN TO BEAT HIS WIFE SO SHE MENDS HER WAYS & TREATS HIM...

Germany: Old Nazism is back - with a New name - Salifism !