søndag den 3. marts 2013

Som ejer af Shipcraft burde John Arne Larsson sidde bøjet over forhandlingsbordet og spinke og spare hver en krone, så han kan købe sin besætning fri.


I stedet indlogerede han sig i begyndelsen af september med konen Lissen Stibeck på det slot-lignende Hotel du cap-eden-rock, der går for at være blandt Europas tre mest eksklusive hoteller med en værelses-pris mellem 6350 kroner og 44.800 kroner per nat uden for højsæsonen.
Allerede to uger efter at have trakteret sig selv med den fem-stjernede luksus på den franske riviera, er skibsreder-parret den 29. september 2012 på hvalsafari ud for Svalbard med overnatning på et unikt, luksuriøst vildnis-hotel med alle moderne bekvemmeligheder.
Dybt kritisabel
Den canadiske piratforsker Hugh R. Williamson er sikker på, at indehaveren af rederiet Shipcraft John Arne Larsson opfører sig så upåvirket af gidselsituationen, fordi han for længst har fået skibet og lasten tilbage:
- Hr. Larssons offentlige optræden er dybt kritisabel. Det får mig til at tænke på, da BP Horizon-platformen lækkede olie og direktøren udtalte: ’Ingen ønsker det overstået mere end mig, så jeg kan få mit liv tilbage.’
LEDER: Hvor meget er Eddy og Sørens liv værd?
- Lige efter tog han til kapsejlads og mødte en storm af kritik for sin dobbeltmoralske opførsel, fortæller piratforskeren.
Kaster man endnu et blik i John Arne Larssons rejsekalender for det seneste halve år, så bor han i oktober måned på det legendariske Mercer-hotel i New York, hvor værelserne koster mellem 3.375 kroner og 18.750 kroner i døgnet.
DU KAN HJÆLPE: Støt Søren og Eddy med bil-streamer
På sin Facebook-profil kommenterer konen de fashionable omgivelser:
- Karl Lagerfeld har god smag. Han bor på det samme hotel som mig i New York. Han giver det virkelig et royalt touch, skriver Lissen Stibeck.
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra John Arne Larsson og Shipcraft.




http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1930041.ece

Ingen kommentarer:

Send en kommentar