Av NICOLAISENNELS
Dette er ikke en skræmmehistorie. Dette er ikke sådan, jeg håber
tingene udvikler sig. Dette er sådan jeg tror, fremtiden bliver.
Weekendavisen 27/11 omtaler mit blogindlæg om 3. Verdenskrig, som jeg postede her på JP
22/11. Indlægget fik flere end 300 kommentarer med på vejen, og
tilsammen med den efterfølgende medieomtaler giver er det god
grund til at uddybe.
Før jeg går videre skal jeg fortælle, at frygten for en voldelig
konflikt mellem den muslimske verden og Vesten er helt
almindelig. Ifølge en Gallup-undersøgelse foretaget for World
Economic Forum citeret i rapporten “Islam and the West: Annual report on the state of Dialogue”
tror op mod halvdelen af befolkningen på, at denne konflikt slet
ikke kan undgås. Selvom mange mener, at det kun er et spørgsmål om
tid, førend en sådan verdensomspændende konflikt bryder ud, er det
formentligt de færreste, som har en idé om, hvordan den rent
faktisk kommer til at se ud - og hvordan den bliver oplevet af den
enkelte.
På baggrund af den indsigt jeg har fået i det muslimske miljø
gennem mit psykologiske arbejde med over hundrede voldelige og
radikale muslimer, vil jeg her komme med et bud på, hvordan
konflikten vil udvikle sig fremover.
Eftersom det er mit næstsidste blogindlæg, giver jeg den bare gas - det bliver langt…: Etniske spændinger
Det er i dag klart, at integrationen af muslimer er ikke
lykkedes i det tilstrækkelige omfang, og intet tyder på, at
udviklingen vil vende. Tværtimod. De mennesker, som sidst i
forrige århundrede kæmpede forgæves mod at åbne grænserne for
mennesker fra den muslimske verden, har fået ret i stort set alt
hvad de advarede imod: Drivende grupper af voldelige muslimer;
langsom kvælning af velfærdssamfundets økonomi og tryghed;
terror; lovløse parallelsamfund; truende islamister der skriger
foran vores regeringsbygninger; institutioner, folkeskoler,
hospitaler og sindssygehospitaler, kommuner, plejehjm,
offentlige lønninger, politi og fængsler osv., som bukker
økonomisk og mandskabsmæssigt under for muslimers manglende evne
og vilje til at optage danske og vestlige kulturnormer i sig.
Men det er kun spidsen af isbjerget - det er fortid og nutid. For
de etniske spændinger i Europas store byer stiger stadigvæk, og
lovløse muslimske områder knopskyder i snesevis af europæiske
byer hvert år. Det eneste, som truer verdens fremgang mere end de
stadigt flere konflikter mellem muslimer og os andre, er
formentligt overbefolkning.
3. Verdenskrig bliver ikke en konventionel krig, hvor lande
slås på tværs af grænser. Det bliver en krig mellem muslimer og
ikke-muslimer i vores egne byer. Der vil ikke være fronte, hvor civile
kan leve relativt trygt og uberørt af kampenes gru, hvis bare de
holder sig i sikker afstand fra krigshandlingerne - for de vil ske
på vores egne gader og stræder. Utrygheden og faren vil derfor
ramme den enkelt langt hårdere.
Integrationen har tabt, men hvem vinder? Vestlige magter
aldrig har vundet en krig mod guerillastyrker - hverken i
Vietnam, Afghanistan, Irak eller andre steder. Skulle vores
sekulære, humanistiske og demokratiske system komme ud som
sejrsherre, er der desværre stor risiko for, at vi vil have gået på
kompromis med vores egen humanisme, menneskerettigheder og
demokratiske værdier. Sådan er vi mennesker: Vender man det blinde
øje til problemerne, fordi man ikke vil se dem i øjnene eller håber
at de løser sig selv - så risikerer man at overreagere, når endelig
tålmodigheden slipper op. Må guderne forbyde det, men vi har
måske ikke haft den sidste krystalnat i vor tid.
Muslimsk kontrollerede områder
Modstanden mod ikke-islamiske autoriteter så som politi, brandvæsen, ambulancefolk og landets love er stigende.
Flere steder i Vesteuropa har man i dag såkaldte no-go zoner. Her
advares ikke-muslimer mod at skilte med ikke-muslimske religiøse
symboler og ikke-islamiske autoriteter bliver jævnligt stenet
ud. Frankrig har 751 officielle no-go zoner,
som er kendetegnet ved, at franske myndigheder har mistet
autoriteten og kontrollen. I England har man lignende tilstande.
Også lille Danmark har i dag muslimsk dominerede områder, hvor
politiet er nødt til at alliere sig med imamer og udvise
passivitet overfor åbenlys kriminalitet, hvis ikke de skal
risikere at provokere til optøjer og vold. Det samme gør sig
gældende i flere områder i Holland, Belgien, Tyskland osv. I Malmø,
hvor 25 procent af befolkningen er muslimer er brandvæsnet nødt til at bære skudsikre veste, beskyttende masker og armere deres køretøjer, når de rykker ud til de muslimsk dominerede områder.
Fox News: Kort filmreportage fra Malmø:
YouTube Direkt
Fremtiden bliver, at landene mister kontrollen og magten
fuldstændigt i disse områder. Vi vil på den måde ende med en lang
række Gaza-striber rundt om i Europa, som ligger i konstant voldelig
konflikt med deres ikke-muslimske omgivelser. Danskerne vil opleve
det som daglige nyheder om væbnede kampe mellem muslimer og
politiet; at de nogle gange skal køre en omvej, fordi området på vej
til arbejde er spærret eller usikkert; at vi selv eller vores nære
venner eller familiemedlemmer oplever konflikten på egen krop
(brand i boligkvarteret, bombetrusler i området, fysiske trusler,
bank, hærværk på egendommen osv.); periodevis varemangel i
supermarkedet, fordi lastbilerne med varer ikke kan komme frem
eller er blevet røvet; arbejdsløshed, dårlig løn og væsentligt
nedsat offentlig service, fordi uroen skaber økonomisk krise;
vrede, afmagt og omklamrende utryghed.
Disse selvudråbte muslimske mini-stater vil have deres egen
tre-deling af magten: 1) Koranen og imamer som den lovgivende magt.
2) Imamer, bandeledere og familieoverhoveder som den dømmende
magt. 3) Almindelige troende og menige bandemedlemmer vil udøve
den sociale kontrol, patruljering og afstraffelse. Områderne vil
være ligeså fattige på penge og rige på børn og radikale muslimer,
som de palæstinensiske områder. Størstedelen af økonomien vil
bestå af donationer fra islamiske landes oliepenge (den planlagte
moske i Københavns Nordvest-kvarter financieres f.eks. fra
Saudiarabien) og - ligesom i dag - staten.
Europa har i dag hundredvis af muslimske områder, som er næsten
hermetisk lukket for landets vestlige kultur og hvor
kriminalitet, offermentaliteten, radikale strømninger og
modstanden mod det omgivende samfund vokser år efter år. Borgerkrig
Disse muslimske områder vil opleve presset om integration som et
angreb på deres muslimske kultur og religion: “Hvorfor må vi ikke
leve som vi vil? Tror I, at jeres danske kultur med druk, narko, nøgne danske piger, pølsebod og dårlige bodegaer
er bedre end vores? I skal ikke prøve at tage vores kultur og
religion fra os. Vi er vokset op i Danmark og Danmark er vores land
ligeså meget som det er jeres!” Myndigheders indblanding og
politiets patruljering opfattes som provokation, racisme,
chikane, hetz og arrogance - hvilket giver kraft til
offermentaliteten, som i muslimsk kultur er en legal grund til
aggression og hævn.
Eksempel: I Oslo går muslimer amok over en fredelig demonstration til fordel for Israel:
YouTube DirektMuslimer amok i Oslo
Men en ting er, når stater mister kontrollen over områder inden
for landets egne grænser. En anden er, når konflikter mellem disse
områder og deres omgivelser begynder at blusse op. En uheldig
anholdelse; øget politipatruljering i området; en ny
Muhammed-tegning; stramninger i udlændingelovgivningen; dansk
deltagelse i krige i muslimske lande; fængslinger af imamer eller
bandeledere - er alle eksempler på, hvad der vil kunne blive dråben.
Dråben der får får radikale imamer, bandeledere og den
alminelige folkestemning i de muslimske områder til at koge over.
Hævnangreb på politistationer; retsbygninger, infrastruktur
eller andre symboler på statens magt; en håndgranat på Strøget;
systematiske trusler, chikane og mord/mordforsøg på politifolk,
politikere og islam-kritikere, soldater eller deres pårørende;
afbrænding af bydele - og selvfølgelig det vi alle frygter:
Terrorbomber.
Vi så det i vinterferien 2008,
hvor det første muslimske oprør i Danmark så dagens lys. Hundredvis
af påsatte brande og stening af det tilildende politi og brandvæsen
- fordi muslimerne på Nørrebro følte sig hetzet af politiets
øgede patruljering, en lidt for grov anholdelse af en ældre muslimsk
mand tæt på Blågaards Plads og genoptrykningen af
Muhammed-tegningerne et par dage efter.
Som psykolog talte jeg i øvrigt med en del af de sigtede
brandstiftere, så jeg har et godt indblik i den kulturelle og
religiøse motivation for de voldsomme optøjer (læs mere om
episoden i min bog “Blandt kriminelle muslimer. En psykologs
erfaringer fra Københavns Kommune.”).
Uge 7 2008 bliver ikke det sidste muslimske oprør i
Danmarkshistorien. Den stigende indvandrerkriminalitet, de
stadigt flere våben på gadeplan og den stadigt større kulturkløft
mellem de muslimske områder og det danske Danmark er en sikker
garanti for, at det bliver heller ikke det mindste. Når det sker igen,
og politiet ruller pigtråden ud, staten erklærer periodisk
undtagelsestilstand og hæren må hentes ind til at kompencere for
politiets udsultede resurser, kaldes det for borgerkrig.
En negativ spiral af gengældelsesangreb, gidseltagning og
generelt ukontrolabel uro vil kendetegne både store og mindre byer,
hvor der findes muslimske områder. Statens økonomi,
aktiemarkedet, velfærdssamfundet og trygheden vil blive slået til ukendelighed. Det største problem er: Det vil ikke stoppe.
Tværtimod vil det eskalere mere og mere. En af grundene er, at man
i muslimsk kultur har svært ved at have lighed og forskellighed
på samme tid. Vi ser især dette kulturpsykologiske træk i måden,
mange muslimer betragter ikke-muslimer på og i måden, forskellen
mellem kvinder og mænd udmøntes på. Man er enten over eller under:
Man kan være ens og ligeværdig, man kan være forskellig og
uligeværdig - men man kan ikke være forskellig OG
ligeværdig. Mange muslimer oplever sig i dag som værende under
Danmark og danskerne - og de længes efter at komme ud af den rolle.
Skulle Danmark en dag blive muslimsk, vil danskerne af samme grund
blive set som mindre værd. Grundlæggeren af det Muslimske
Broderskab, Sheikh Hassan al-Banna udtrykker denne
enten/eller-tankegang helt klart: “Det er islams natur at dominere, ikke at blive domineret.
Hvis du vil have et billede af disse tilstande, så se denne korte nyhedsreportage fra Malmø:
Danske områder
Ligesom de muslimsk kontrollerede områder, vil der opstå
ikke-muslimske områder, hvor danskere og ikke-muslimske indvandrere
laver boligområder omgivet af sikkerhedshegn, kameraer og
komplicerede låsesystemer. En nutidigt eksempel er Hejredalskollegiet,
som ligger klods op af den muslimske ghetto Gellerupparken i
Århus: “Det tre meter høje hegn er forsynet med pigtråd, og de
studerende skal bruge nøglekort med kode for at komme ind, så
området bliver helt aflukket. … Det blev sat op i december 2007 for
at forhindre indbrud efter at panserglas, vagter, hunde og
videoovervågning, havde været forsøgt - uden effekt.”
Disse områder vil på sigt oprette deres egne private børnehaver
og skoler, som drives af beboerne. Muligheden for at arbejde via
computere osv. mindsker beboernes behov for at gå uden for hegnet.
Vi vil også se, hvordan utrygheden ved at forlade de sikre
områder, økonomisk krise og ustabile forsyninger vil få stadigt
flere vil udnytte deres haver, altaner og tage til at dyrke deres egne
grøntsager osv. Den ydre trussel vil styrke sammenholdet
indadtil: Lysten til at lære sin nabo at kende, værdsættelse af
venskaber og fællesskab øges.
Misundelse, vrede og den selvretfærdige lyst til at stjæle fra de
rige vil gøre de sikre områder til et yndet mål for muslimske bander
og andre mindre succesfulde borgere. Behovet for sikkerhed vil
gøre sikkerhedsfirmaer til en guldrandet forretning. Beboere
vil i stigende grad skulle løbe den risiko, der er forbundet med at
bidrage til patruljeringen i deres egne nabolag.
Filmklip: Muslimer i Frankrig hærger forstæderne med borgerkrigslignende tilstande:
YouTube DirektMuslimer laver borgerkrigslignende tilstande i Frankrig
Selvtægtsgrupper og militser
Vi vil se stadigt flere selvtægtsgrupper blandt danskerne. Det
vil være en blandet flok, men de vil alle være motiveret af ønsket om
“gøre noget!”. Graden af henholdsvis politisk indsigt og parathed
til at bruge vold vil variere.
a) De fredelige borgerinitiativer bliver de tilfælde, hvor
man i et kvarter på eget initiativ opretter nabofællesskab, hvor
man beslutter sig for at bidrage til politiets patruljering ved
selv at “gå runder” sammen med et par naboer. Disse grupper vil være
lovlige. Hvorvidt de vil bruge våben, som i dag er ulovelige, vil
være vil vise sig – for våbenloven vil uden tvivl blive diskuteret
stadigt heftigere i takt med, at befolkningens tryghed falder.
b) Andre initiativer vil være mere aggressive. Disse
selvtægtsgrupper vil primært bestå af unge mænd – men sikkert også
en enkelt ekstra rå kvinde hist og her – som dyrker styrketræning og
træner kampsport mod hinanden hjemme i haven eller gården. Det vil
være almindeligt, at de patruljerer med våben og begår hærværk mod
moskeer og muslimske forretninger. Politiet vil være efter dem,
men efterhånden som politiets resurser bliver mere knappe, og den
menige politimand oplever, at selvtægtsgrupperne er på “hans side”,
vil de kunne operere mere frit. Italien, som har overvældende
problemer med kriminelle indvandrere, har længe haft ulovlige
italienske selvtægtsgrupper. Disse grupper er nu blevet
lovliggjort af regeringen, fordi politiet ikke kan magte opgaven -
også selvom militæret allerede er sat ind.
c) Endelig vil der dannes egentlige paramilitære styrker, som
bruger skydevåben og som ikke blot patruljerer, men aktivt
opsøger deres fjende. Man vil komme til at se voldsomme skyderier i
tæt bebyggede områder mellem disse styrker og de muslimske
grupper. Det sker faktisk allerede i dag, hvor både
indvandrerbanderne og danske grupper som AK81
hverver deres medlemmer ved at slå på racistiske toner - og ikke
med lovning om penge. Begge lejre vil blive større, udvikle deres
taktik og blive tungere bevæbnet (ulovligt våbensalg er en anden business, som vil vokse i lille Dannevang).
Det er kun et spørgsmål om et par år, førend fanatiske muslimer
finder sammen og lave deres egne grupper, som beder før kamp, laver
bagholdsangreb på patruljerende politi i ghettoerne i Ishøj,
Kalundborg, Ålborg, Holbæk, Odense, Ikast, Århus, København,
Brønshøj. Med andre ord: Den ideologi, som i dag dyrkes af
voldelige muslimer i Irak og Afghanistan i dag, er kommet til
Danmark. Det er kun et spørgsmål om tid, førend vi hører
nyhedsoplæserne fortælle om en “ubehagelig udvikling i
bandekrigen”…
Hæren og Hjemmeværnet sættes ind
Politiets resurser vil blive udsultet: Stress, dårlig økonomi og
mandskabsmangel vil køre politiet ud på et sidespor, hvor de ikke
længere magter de stigende udfordringer. Man vil derfor være nødt
til at se sig om efter permanente forstærkninger. Allerede de næste
par år suppleres Danmarks politistyrke permanent med 300 flere
betjente, som bl.a. skal bruges til at bekæmpe de muslimske bander
(såkaldte “indvandrerbander”). En nylig undersøgelse fra
Københavns Kommune viser, at disse bande vil få 700 nye medlemmer
hver år! På sigt har politiet ikke en jordisk chance for at dæmme for
kriminaliteten blandt muslimer uden hjælp. Hæren vil derfor
blive inddraget i arbejdet, og ligesom man er begyndt at bruge
Hjemmeværnet i kampen mod voldelige muslimer i Afghanistan, vil
de også blive brugt mere aktivt herhjemme - som støtte til politiet.
Allerede i dag har kommuner med mange muslimer ansat private
vagtværn til at bevogte indkøbscentre, stationer og pladser (en
stor del af de ansatte er også muslimer - fordi erfaringen viser, at
muslimer har svært ved at respektere ikke-muslimer). Det vil vi se
mere af. Hjemmeværnet vil blive inddraget mere - formentligt i
samarbejde med politiet som ved klimatopmødet COP
15 i december 2009 (politiet tager hjemmeværnsfolk med på
patruljer, til adgangskontrol og visitation af personer og biler
osv.). Jeg har i øvrigt selv været i det hjemmeværnskompagni, som
leverede HJV-soldater til Afghanistan sidste år: Flotte unge
veltrænede kvinder og mænd med solidt humør, fast selvtillid, gode
håndtryk og ærligt blik i øjnene.
De store slag
Intet land kan bestå, hvis det har områder med mere eller mindre
selvstyre, som opfører sig aggressivt mod landets love og
indbyggere. Derfor vil de vestlige lande - enten koordineret eller
efter eget temperament - på et tidspunkt være nødt til at tage et
opgør med de muslimske områder:
Politikerne vil beordre politiet og hæren til at gå ind i
områderne og anholde sigtede personer, destruere samlingssteder
for kriminelle og potentielle terrorister og tømme området for
våben osv. Det er ganske enkelt uundgåeligt: En stat kan ikke holde
til at have deres eget lille Waziristan med magtfulde fanatiske
imamer, lagre af våben og terrorbomber, terrorister og kæmpe
organiserede grupper af voldsmænd. Og våben er der masser af: “Knap
1.000 unge er under våben og registreret som organiseret
kriminelle hos Rigspolitiet. Man kan formentlig gange det tal med
ti, hvis man vil vide, hvor mange disse organiseret kriminelle kan
trække på.”
Det vil blive voldsomt.
Forestil dig, hvad der vil ske, hvis politiet og Skat i morgen
beslutter at gennemtrevle hele Nørrebro for våben, hælervarer,
narko, illegale indvandrere og økonomisk svindel. Der vil blive et
ramaskrig blandt muslimer i hele Danmark. Anklagerne om hetz,
racisme, chikane og provokationer vil eksplodere. Sms-kæderne vil
fistre gennem luften og modstanden vil blive væbnet med våben,
afbrændinger, voldelige demonstrationer og gengældelsesangreb
på offentlige bygninger. Radikale imamer - og dem har vi mange af i
Danmark - vil fyre op under retorikken, og moskeerne vil ikke
længere kun være forbeholdt bøn: De vil fungere som
samlingssteder for imamer og deres tilhørere, hvor der fra
prædikestolen vil fyge et uvejr af skældsord mod Danmark og
danskerne. Ligesom i århundrederne før nu, vil de muslimske
samlingssteder, moskeerne, vil blive brugt som samlingssteder
for muslimer med voldelige hensigter.
Hizb uth Tahrir (alias: Hit med Shariaen) i København
Hizb uth Tahrir (alias: Hit med Shariaen) i København
Forestil dig så, hvis politikerne venter 10-15 år med at gribe ind overfor kriminaliteten i disse områder?
Så vil det blive MEGET voldsomt. De
muslimske optøjer i uge 7 2008, rydningen af pusherstreet på
Christiania og Ungdomshuset på Jagtvej vil ligne rene
børnefødselsdage til sammenligning.
Udfaldet af en sådan operation kan blive to ting:
1) Enten vil den danske stat vælge at kæmpe kampene til ende -
uanset antallet af døde og sårede og de samfundsmæssige og
økonomiske omkostninger. Antallet af muslimer, som til den tid vil
blive sigtet for kriminalitet i forbindelse med konflikten,
vil være enorm. Fængsler vil ikke være nok - og hvor skal man så sætte
folk hen? I lejre? På en øde ø? Sende dem til flygtningelejre i og
omkring Mellemøsten? Eller lade dem gå fri eller tage deres
fængselsdom i turnuser? Personligt tror jeg, at vestlige lande
vil gå sammen om at opkøbe områder (formenligt ikke i Vesten), hvor
kriminelle og radikale muslimer vil blive deporteret til.
2) Staten trækker sig af hensyn til det stigende antal døde og
sårede, de økonomiske konsekvenser osv. Forhandlinger med imamer
og bandeledere vil kunne give en stakket frist. Men varig fred vil
være umulig - som Sheikh Hassan al-Banna og jeg er enige om, så er det
“islams natur at dominere, ikke at blive domineret.”: Muslimske
områder finder sig ikke på sigt i at leve under et ikke-islamisk
herredømme.
De muslimske lande kommer ind i konflikten
Både officielle og uofficielle muslimske organisationer i
muslimske lande vil selvfølgelig følge angrebene på de muslimske
områder i højeste alarmberedskab. Solidariteten blandt
muslimer er stor - også på tværs af landegrænser. Hellige krigere,
våben, penge, viden og moralsk støtte vil flyde til de store muslimske
områder i Europa. På samme måde vil muslimske lande forsøge at lægge
pres på de vestlige styrer gennem lobby-arbejde, mediekrig og
økonomiske og politiske sanktioner - og ved at true om fysiske
angreb på vestlige interesser både i og udenfor Vesten.
Til den tid er Europa kun skyggen af sig selv. De
menneskeskelige og samfundsmæssige værdier vi forsøger at
forsvarer, vil vi selv være i færd med at nedbryde. Som sagt: Kigger
man væk fra et alvorligt problem i alt for lang tid, vil man på et
tidspunkt overreagere og være nødt til at gøre ting, man havde lovet
sig selv ikke at gøre, for at rette op på problemet.
Velfærdssamfundet med dets sociale sikkerhed vil være væk. Folk
som mangler penge, mad og husly må forlade sig på almindelige
menneskers godgørenhed. Skoler, hospitaler, offentlig
administration vil kun fungere nødtørftigt. Arbejdsløsheden vil
eksplodere, og det samme vil vreden, frygten og frustrationerne -
alt sammen ting, som ødelægger menneskers livskvalitet.
Alle vestlige lande, som har mere end et par procent muslimer, vil
have konstant uro og utryghed, og krigsretorikken mellem den
muslimske verden og Vesten vil øges. Det er den sådan set allerede i
mange muslimske lande - og moskeer i vestlige lande. Op mod
halvdelen af befolkningen i vestlige lande tror ikke, at denne
voldelige konflikt kan undgåes. Men modsat fanatiske muslimer,
så ønsker vi den ikke. Men skulle konflikten være uundgåelig, så
hellere før end senere.
Opdatering 29/11: Et par links er blevet rettet, et enkelt
slettet - og jeg har rettet oplysninger om Gallup-undersøgelsen til:
Gallup-undersøgelse foretaget for World Economic Forum citeret i
rapporten “Islam and the West: Annual report on the state of
Dialogue”.
Opprinnelig i Jyllands-Postens blogg 29. november 2009, gjengitt med forfatterens tillatelse.
http://www.youtube.com/watch?v=DD2yW7AaZFw
denne video forklarer Ken McGrath* om den omfattende forskning, der er foretaget i penissens følsomhed. Det er kortlagt, at forhuden indeholder en række følelegemer, der ikke findes i resten af penissen. Dermed ødelægger omskæring fuldstændig en væsentlig del af mandens intime følsomhed. En senomskåret mand har beskrevet det således: - Efter omskæringen var det som at se sort/hvid TV, når man altid har set TV i farver.
Fjernelsen af mandens forhud og kvindens forhud er sammenlignelige indgreb rent anatomisk, men rent neurologisk er fjernelsen af mandens forhud lige så ødelæggende for mandens sexual oplevelse som fjernelsen af klitorissen er for kvinder.
»De danske værdier er ikke umistelige. Og når de først er tabt, får vi dem ikke tilbage«. Sådan lyder advarslen fra Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia
Kjærsgaard (DF), der benytter partiets årsmøde i Herning til at rette et
giftig angreb mod de kræfter, der truer dansk kultur, velfærd og
værdier. Truslerne kommer udefra i form af EU-regler og kriminelle udlændinge,
men den største fare skal ifølge Kjærsgaard findes inden for landets
grænser - i form af den politiske korrekte »elite«, der kan kendes på
deres forkærlighed for caffé latte, designertøj og arkitekttegnede
møbler. »Det er en gruppe, der er rigt repræsenteret i regeringen, som jo er i
færd omforme det danske samfund og snigløbe vores traditioner. Vi ser
det, når de nægter at rejse sig for dronningen ved Folketingets åbning.
Vi ser det, når de udhuler begrebet ægteskab i Den Danske Folkekirke, og
når de favoriserer hovedstaden i deres kulturpolitik,« siger Pia
Kjærsgaard. »
Eliten ønsker et multikulturelt samfund, hvor alle kulturer er lige
gode. De vil have os til at møde de fremmede med åbne arme, selv om det
betyder, at vi må sige farvel til juletræet og svinekød. I bedste fald
er regeringen værdiløs. I værste fald fører den bevidst en landsskadelig
og fællesskabsnedbrydende politik,« erklærer DF-stifteren. Den landsskadelige politik kommer også til udtryk ved en blind
kærlighed til EU-projektet, som blandt andet har ført til, at kriminelle
udlændinge strømmer ind over de åbne grænser, mener Pia Kjærsgaard. »EUs ideologi er helt klar: Uden grænser, ingen nationer. Det
betyder, at vi ikke må beskytte os mod kriminalitet. Men vi vil blæse på
EU. Grænsekontrollen skal tilbage. Det er helt berettiget krav, som vi
holder fast ved, uanset regering,« siger hun. DF holder også fast ved kravet om en beregning af, hvad indvandringen
koster det danske samfund. Det har man foretaget i Norge, men ifølge
Pia Kjærsgaard tør den danske regering ikke vise befolkningen prisen på
indvandring. »Dansk Folkeparti har ikke noget imod indvandrere, der gavner
samfundet. Men tidligere kom indvandrerne fra vestlige lande, de kom i
små mængder, lærte dansk og var loyale over for deres værtsland.
Ungarerne, der flygtede til Danmark i 1956, fik hverken
modersmålsundervisning eller gullasch i daginstitutionerne«. »I dag må vi bøje os for indvandrernes krav. DR dækker efterhånden
ramadanen og eid-festen bedre end gudstjenesterne i folkekirken,« lyder
det fra Pia Kjærsgaard, der ser et regeringsskifte som sidste chance for
at stoppe angrebet mod de danske værdier. »Jeg håber inderligt, at regering bliver en parentes i
danmarkshistorien, og at vi får en ny regering efter valg. Vi skal have
et flertal, der vil kæmpe for danske værdier, mens tid er«.
Jeg var helt enig med Stoltenberg i, at det Norge havde brug for efter
terrorangrebet var mere åbenhed og mere demokrati. Min sag er et bevis
på, at vi fik det modsatte. Debatten blev præget af politisk korrekthed
og heksejagt, og man kan kun gætte på, hvor mange andre, der har oplevet
noget lignende. For hvor mange har truslen og frygten været nok til, at
de ikke har turdet sige deres mening? Det er det, der er skræmmende –
at vi mister vores ytringsfrihed bid for bid, siger Anders Ulstein.
Umiddelbart efter terrorangrebet i Norge den 22. juli 2011 skrev
Anders Ulstein, daværende international chef i organisationen Actis, et
indlæg på document.no, hvor han kritiserede statsminister Jens
Stoltenberg. Det brød hans arbejdsgiver sig ikke om. To dag senere ringede hans chef, og et par måneder senere var hans tid i Actis et overstået kapitel. Han blev bedt om at gå.
- Jeg blev presset til at forlade mit job på grund af mine meninger.
Man tror jo ikke, at sådan noget kan ske i Norge, siger Anders Ulstein
med henvisning til ytringsfriheden.
Men det kunne det.
http://www.sappho.dk/norsk-heksejagt-havde-de-forkerte-holdninger-og-blev-fyret.htm
Uviljen og valget
Anders Ulstein
(Som følge av de konsekvensene dette innlegget fikk laget jeg senere et etterord).
Er det gitt direktiv fra høyeste hold om at man ikke skal bruke
ordet “terror” om det som har skjedd i dag? Kan dette forklare
hvorfor statsministeren og andre sentrale talspersoner ikke
ser ut til å ville bruke ordet “terror” eller “terrorisme”?:
I stedet brukes omskrivninger. Vi er “rammet”. Man er “rammet
av denne eksplosjonen”. Det dreier seg om “dramatiske
begivenheter”. Man snakker om “vold”.
Men eksplosjoner og vold er noe annet enn terror. Terrorens
første gevinst er derfor allerede vunnet: Regjeringsledelsen vil
ikke sette navn på hva som rammet dem. En trekker seg tilbake,
frykten griper taket. Selvsagt vet vi ikke hvem som står bak. Men
terror er det like fullt. Og den må alltid møtes med trass, mot og
styrke.
Det vi ser fra statsministeren på TV i
kveld er ikke ledelse. Hans valg av ord og vektlegging er som om det
hele like gjerne hadde vært et jordskjelv - som om vi var alle blinde
og fikk et dunk i hodet.
Statsministeren berørte til sist likevel det som skulle være
hovedtema for en leder: frykten må ikke nå lamme den friheten vi
setter høyest. Om statsministeren skal ende som ynkelig eller
sterk de neste dagene vil avgjøres av om han velger å utvikle dette
temaet videre eller ikke.
Et kobbel kommentatorer og journalister lider av den store
uviljen mot å være klare og tydelige. Han får ingen hjelp der. De vil i
stedet trekke ham i to retninger: man vil forsøke holde
realitetene på avstand. Dersom man tvinges til realisme likevel
vil en straks omtale dette som en konsekvens av det Helge Lurøy ved NUPI
kaller norske “eventyr” - dvs vår militære innsats i Afgahnistan
og Libya sammen med våre allierte. At en “ekspert” ved Norsk
Utenrikspolitisk Institutt beskriver norske soldaters innsats
som “eventyr” er et tegn i tiden. Det er sterkt på en dag som dette
mens ungdommer skytes på Utøya.
Kort sagt; vi vil høre mye fra kommentatorene, “ekspertene” og
lederskribentene om at “hendelsen” skyldes at vi har vært lojale
med USA og Nato i Midt-Østen, eller deltager i det Lurøy kaller “vestlige prosjekter”.
Det er skjebnetime for Stoltenberg, skal han svare på analysene
fra Lurøy og andre de kommende dagene må han enten stå opp for norsk
engasjement i Nato og for “vestlige prosjekter” eller si takk og
farvel til dem.
Norge kunne spille et dobbeltspill så lenge ikke det ble for
blodig. Bekjempe terror ett sted, og stryke dem med hårene et annet.
Vi kunne være lojal med Vesten i kampene mot terror og ekstremisme
og samtidig være venner med dem et annet sted. Regjeringen kunne
kaste ett kjøttbein til Nato og ett kjøttbein til islamister og
andre røvere. Bombe Gadafi og anerkjenne Hamas. Men når bombene
springer i Oslo sentrum kan man ikke lenger kaste kjøttbein til
begge sider.
Våre allierte, ikke minst USA har lurt på
hvor Norge står? At dette spørsmålet reises er ille. Stoltenbergs
hodepine er nå mye verre: Nordmenn flest vil nå etter dette kreve svar
på samme spørsmålet. De dreper oss, hvor står vi?
---- Etterord
Denne kommentaren er skrevet av meg før massakren på Utøya ble
kjent. Den ble publisert litt senere på kvelden den 22. juli når de
første meldingene kom inn, men før omfang og gjerningsmann var
kjent. Redaksjonen mente den likevel hadde relevans.
Mitt hovedpoeng i kommentaren var at i de første timene etter
bomben i Oslo var det et behov for at noen, og da spesielt
Statsministeren, raskt sa at vi er utsatt for terror, og at dette
vi ser er et anslag mot vårt demokrati. Jeg tror folk på det tidspunkt
trengte å høre dette fra øverste hold. Dette har Statsministeren
gjort i ettertid.
Antagelsen min om at det var islamistisk terror var feil, men
dette var da heller ikke poenget i mitt resonnement. En må gå ut fra
at selv Statsministeren i de første timene også antok at
dette mest sannsynlig var islamistisk terror. Min kommentar
handlet derfor ikke om at jeg mente det var islamister. Den handler
heller ikke om at jeg mente Statsministeren skulle si det trolig
var islamister som stod bak - selvsagt ikke. Kommentaren handler
om at fordi Statsministeren på det tidspunktet trolig fryktet at det var islamister, var han famlende og svak.
Jeg mener en leder for landet ikke kan snakke om en “hendelse” når
det åpenbart er et målrettet angrep mot Norge politiske sentrum.
Hvem som står bak er underordnet. Han skulle satt rette ord på det.
Var det islamister bak, ville det utfordret og trolig veltet den
norske dialoglinjen. Min kommentar er deretter en refleksjon
rundt dialoglinjens svakheter, spesielt når terroren når oss
her hjemme og ikke skjer et sted angt borte.
En skal være varsom med å spekulere. Men min kommentar var
basert på en konkret observasjon av Statsministerens svake
reaksjon. Statsministerens forklaring for
22.juli-kommisjonen har bekreftet hovedantagelsen min, nemlig at
Stoltenbergs trodd først det kunne være et islamistisk
terrorangrep. “Stoltenberg svarer at han tok høyde for at det
kunne være en utenlandsk organisasjon, terror knyttet til Al-
Qaida eller terrororganisasjoner man har sett gjøre angrep i
vestlige land før. Denne muligeheten ble også snakket om, noe han
mener er rasjonelt basert på hendelser i nærliggende land”.
Han sier videre at han bevisst bruket ordet “eksplosjon” og ikke
“bombe”, selv lenge etter at han visste det var en bombe. Det må være
lov å tenke at hans unnvikende respons den første
pressekonferansen skyldes tanken om at det kunne være islamister.
I ettertid har denne saken blitt både mer ufattelig og mer
grusom. Jeg ser at det jeg skrev fredag ettermiddag ser
malplassert ut i lys av at det var Anders Behring Breivik og det som
skjedde på Utøya. Likevel, dette endrer naturligvis ikke
hovedpoenget i min kommentar. Min analyse var av Stoltenbergs
reaksjon der og da på bakgrunn av den informasjon han og vi alle
hadde den ettermiddagen. Analysen sier fortsatt noe om
Stoltenberg og om norsk dialogstrategi vis a vis islamismen som
fortsatt er gyldig. Dialog er lettere når bombene sprenges langt
vekke fra Oslo.
Jeg ser at jeg trengte ikke bruke ord som “vettskremt” og
“stotrende”. Ofte kan en tekst stå seg bedre om bruker mer saklige
adjektiver, men dette får man tåle. Ting som skrives som løpende
mediakommentarer kan ha en slik røff stil. Jeg har likevel
redigert bort akkurat disse to ordene.
Hadde jeg visst hva som var i ferd med å skje på Utøya ville jeg ikke
skrevet dette der og da, men en gang senere. Artikkelen var skrevet
raskt og bærer selvsagt noe preg av det - og av TV-bildene av rykende
ruiner i Grubegata. Lar ellers artikkelen stå slik at det er full
åpenhet om dette.
Når alt dette er sagt. Innlegget mitt den 22. juli ligger fast.
Det var en riktig observasjon, en rimelig god analyse som jeg mener
står seg fortsatt. Det er ikke en fullt ut dekkende analyse,
selvsagt. Og den kan kritiseres og drøftes. Men det er slik det
skal være. Og det er kun på Document en fikk dette perspektivet. Det
var og skal være rom for løpende kommentarer i et åpent og fritt
samfunn og det må være en bred debatt.
Innlegget skapte store problemer for meg og min situasjon. Det
førte til at jeg ble karakterisert som islamofob m.m. av min
arbeidsgiver. Jeg skulle til og med ha “noen sammenfallende
synspunkter med ABB”, og ble derfor bedt om å avslutte mitt arbeidsforhold.
Dette er en enda større grunn for at innlegget må bli stående. Det
er eksempel på en ytring en har mistet jobben for. Nettopp derfor
var det viktig at jeg skrev det. Jeg vil at vi har et samfunn der en
kan skrive fritt uten redsel for konsekvensene. Dette er en del av
historien i Norge etter 22 juli 2011.
Anders Ulstein, 25. juli 2011, oppdatert 3. mai 2013
Inden for de sidste ti dage er to kvinder blevet udsat for racistisk motiverede overfald i Danmark og Sverige.
Kvinderne blev overfaldet af gerningsmænd med indvandrerbaggrund, fordi de var af henholdsvis dansk og svensk oprindelse.
Den svenske kvinde blev overfaldet i Oskarshamn natten til tirsdag i sidste uge, skriver det svenske nyhedssite Nyheterna.net.
Kvinden var på vej hjem, da hun blev passet op af tre mænd med anden
etnisk baggrund end svensk, som spurgte hende, om hun var svensker. Da
hun svarede ja, slog de hende ned.
Mens kvinden lå på jorden, stillede de tre mænd sig rundt om hende,
og én af dem sagde: ”Velkommen til Sverige – det er vores land nu, ikke
dit” (Nyheterna.net).
Kvinde med klapvogn overfaldet
Ugen forinden var der en lignende episode i Risskov i den nordlige
del af Aarhus. Fredag den 14. juni hen under aftenen gik en kvinde af
dansk oprindelse således tur med sit 13 måneder gamle barn i en
klapvogn.
Pludselig løb tre teenagepiger med arabisk udseende hen til hende og
begyndte at råbe skældsord – blandt andet ”fucking danskertøs”
(Dagens.dk).
Ifølge Klavs Hvegholm Møller fra Østjyllands Politi blev kvinden derefter overfaldet fysisk af pigerne:
”[Hun fik] klippet flere totter hår af, ligeså vel som hendes jakke
flere steder blev klippet i stykker, og der er formentlig anvendt en
saks til det”, fortæller han (Jyllands-Posten).
Den unge mor endte med at flygte med sit barn i klapvognen. Hun var
ifølge politiet så rystet, at hun først senere fandt ud af, hvor store
skader de tre piger havde forvoldt.
Mandag anholdt politiet tre personer, som de mistænker for at stå bag (DR Nyheder).
Det går begge veje
Overfaldet i Oskarshamn i Sverige er ligesom overfaldet i Risskov i
Danmark kendetegnet ved, at gerningsmænd med indvandrerbaggrund
uprovokeret begår overfald mod andre personer med dansk og svensk
baggrund. Begge overfald handler om etnicitet og er dermed racistisk
motiverede.
Der er også mange racistiske overfald i Sverige og Danmark, som begås
af personer med dansk eller svensk baggrund mod folk med
indvandrerbaggrund. Få kan være uenige i, at de overfald er lige så
uacceptable som de to beskrevet ovenfor.
Der er imidlertid en tendens til, at overfald og kriminalitet begået
af personer med minoritetsbaggrund mod folk fra majoriteten eller mod
andre minoriteter ikke bliver belyst i tilstrækkeligt omfang.
“Kysse mine fødder”
Sociologen Petra Åkesson har for eksempel dokumenteret, at der i
Sverige blandt store indvandrerdrenge, som laver røverier mod andre, er
en udbredt grad af racisme.
Røverierne begås kun mod etniske svenskere og handler i høj grad om
magt. Som en af drengene fra undersøgelsen udtalte: ”For mig er magt, at
svenskerne skal lægge sig på jorden og kysse mine fødder”.
Jøder og bøsser
Det racistiske mønster kommer også til udtryk over for danske jøder.
Formanden for Mosaisk Troessamfund Finn Schwarz konstaterede for
eksempel i 2012, at overfald mod danske jøder ofte bliver begået af unge
mænd med arabisk baggrund (Kristeligt Dagblad).
På samme måde har homoseksuelle i Danmark erfaret, at overfald og
chikane i vidt omfang begås af personer med indvandrerbaggrund. Det blev
senest bekræftet af Kenneth Engberg fra Landsforeningen for bøsser og
lesbiske i februar i år (Jyllands-Posten).
Barack Obama, during his Cairo speech, said: "I know, too, that Islam has always been a part of America's history."
AN AMERICAN CITIZEN'S RESPONSE
Dear Mr. Obama:
Have you ever seen a Muslim hospital?
Have you heard a Muslim orchestra?
Have you seen a Muslim band march in a parade?
Have you witnessed a Muslim charity?
Have you seen Muslims, shaken hands with a Muslim Girl Scouts?
Have you seen a Muslim Candy Striper?
Have your seen a Muslim do anything that contributes positively to the American way of life ????
The answer is no, you did not. Just ask yourself WHY ???
Were those Muslims that were in America when the Pilgrims first
landed? Funny, I thought they were Native American Indians.
Were those Muslims that celebrated the first Thanksgiving day? Sorry
again, those were Pilgrims and Native American Indians.
Can you show me one Muslim signature on the: United States
Constitution? Declaration of Independence? Bill of Rights? Didn't
think so.
Did Muslims fight for this country's freedom from England? No.
Did Muslims fight during the Civil War to free the slaves in
America? No, they did not. In fact, Muslims to this day are still
the largest traffickers in human slavery. Your own half-brother, a
devout Muslim, still advocates slavery himself, even though Muslims of
Arabic descent refer to black Muslims as "pug nosed slaves." Says a
lot of what the Muslim world really thinks of your family's "rich
Islamic heritage," doesn't it Mr. Obama?
Where were Muslims
during the Civil Rights era of this country? Not present. There are
no pictures or media accounts of Muslims walking side by side with
Martin Luther King, Jr. or helping to advance the cause of Civil
Rights.
Where were Muslims during this country's Woman's
Suffrage era? Again, not present. In fact, devout Muslims demand
that women are subservient to men in the Islamic culture So much so,
that often they are beaten for not wearing the 'hajib' or for talking
to a man who is not a direct family member or their husband. Yep, the
Muslims are all for women's rights, aren't they?
Where were
Muslims during World War II? They were aligned with Adolf Hitler.
The Muslim grand mufti himself met with Adolf Hitler, reviewed the
troops and accepted support from the Nazi's in killing Jews.
Finally, Mr. Obama, where were Muslims on Sept. 11th, 2001? If they
weren't flying planes into the WorldTrade Center, the Pentagon or a
field in Pennsylvania killing nearly 3,000 people on our own soil,
they were rejoicing in the Middle East .
No one can
dispute the pictures shown from all parts of the Muslim world
celebrating on CNN, Fox News, MSNBC and other cable news networks that
day. Strangely, the very "moderate" Muslims who's asses you bent over
backwards to kiss in Cairo , Egypt on June 4th were stone cold
silent post 9-11. To many Americans, their silence has meant approval
for the acts of that day.
And THAT, Mr. Obama, is the "rich heritage" Muslims have here in America ...
Oh, I'm sorry, I forgot to mention the Barbary Pirates. They were Muslims.
And now we can add November 5, 2009 - the slaughter of American
soldiers at FortHood by a Muslim major, is a doctor and a psychiatrist
, who was supposed to be counseling soldiers returning from battle in
Iraq and Afghanistan .
That, Mr. Obama is the "Muslim heritage" in America
P.S. Now, also adding to the BostonMarathon bombings, too!
EVERY CANADIAN and AMERICAN MUST READ THIS !! Be sure to SEND IT TO ALL.
Muslim Heritage, my ass. And if you don't share this message, you are part of the problem!
Englishman ordered to remove English flag on front door: May 'offend' some
Painted flag of England "offensive."
A veteran of the British Army has been ordered to paint over
the English flag he originally painted on his front door ten years ago,
due to the possibility that the depiction of the English colors could
possibly be deemed "offensive" and just may bring "distress" to
neighbors, as reported by The Daily Mail (of London, England) on May 20, 2013.
Advertisement
On the heels of an English town council electing not to fly the
English flag on English soil during an English holiday because the flag
may be "inappropriate" and "offensive" to Muslims as previously reported
by Examiner.com,
a veteran of Her Majesty's Forces Steven Rolfe has been notified that
the depiction of his beloved St. George's Cross on his front door would
have to be painted over, regardless that the English red and white has
graced his entrance for the past decade.
Despite Rolfe being awarded the runner-up prize in a city council
Best Kept House competition in Preston, England, the former Squaddie has
been notified by an official at the Preston contracted property
management firm Places for People that certain unidentified neighbors
could be 'alarmed' by the English flag.
Besides the shock the mere sight of a St. Georges Cross may have on
the delicate dispositions of certain individuals, the city council also
gave official notice to Rolfe that the painted depiction could be
considered "offensive" and may bring "distress" to neighbors.
To add insult to injury, Rolfe was also warned the door design could place him in a category of "nuisance neighbor."
Taking the threat a step further, the property management firm
threatened Rolfe that unless the English colors were painted over, the
veteran very well may find himself evicted. Sorry, But It Still Has To Go...
Places for People has apologized to Rolfe for their referring to the
Cross of St. George as "offensive," but haven't backed of their demand
that the English colors have to go.
Sporting the impressive title of Neighbourhood Officer, Leanne Hardy gave the model tenant 14 days to repaint the door saying:
It has been brought to my attention that you have painted your front door in a way that could be considered offensive.
She also warned him that failure to paint over could mean him being in breach of his rental agreement.
Specifically, Hardy wrote:
Whilst I acknowledge that the door may well have been
painted like this for some time, it was only brought to my attention
recently and I did contact you as soon as it was brought to my
attention.
I believe that it was an outside contractor or partner agency that
commented on the door and this was fed back to me as your Neighbourhood
Officer.
Using reasoning that could mean almost anything, Hardy also penned his conduct:
Breached tenancy conditions concerning those tenants who
were injurious to the interests of neighbors and those who 'cause
distress, alarm or interfere with the peace and comfort of any other
person.'
When Rolfe had the audacity to ask permission to keep the English
flag on his door, Hardy then notified him that not only was his request
denied, he now had seven days to paint over the flag or face immediate
eviction.