torsdag den 18. august 2011

Dansk Råddenskab !

http://jp.dk/indland/krimi/article2517644.ece

De unge, der tilhører inderkredsen, af det hårde venstreorienterede miljø i København, har hidtil været sigtet efter straffelovens alvorlige paragraf om brandstiftelse, men terrorloven kan tages i brug, hvis brandstiftelsen bruges til at ramme samfundsanliggender, som f.eks. politiet eller - i dette tilfælde - et pengeinstitut.
Hvor mange yderligere tilfælde af brandstiftelse eller forsøg herpå, som politiet i dag vil rejse sigtelse for, vil politiet formentlig først i eftermiddag efter retsmødet løfte sløret for. Tidligere er nævnt et forsøg på at brænde PET's hovedkvarter i Søborg ned. Ifølge jp.dk's oplysninger har Københavns Politi i tæt samarbejde med PET efterforsket op mod 11 brande, der er påsat i Storkøbenhavn de seneste år.
De første anholdelser fandt sted i april i år, da flere venstreradikale blev taget på fersk gerning, da de forsøgte at sætte ild på Politiskolen i Brøndby. Dengang blev fire personer i alderen 20 til 23 år, og siden har politiet ransaget bl.a. på Christiania i jagten på beviser.
Med anholdelserne og sigtelserne signalerer politiet, at man tager den ekstremistiske kriminalitet alvorlig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar