Nytår er ikke kun tilbageblik.

Pia Kjærsgaards ugebrev

-      mandag den 27. december 2010

2011 bliver et skæbneår for Danmark

For første gang siden vi begyndte at lave vejrmålinger, har vi kunnet fejre hvid jul to gange i træk, og det lader til, at denne december bliver den koldeste siden 1981. På mange måder har 2010 været et usædvanligt år. Det gælder også på det politiske område. Det har været et år præget af én lang valgkamp – den længste i mands minde. Men nu bliver spændingen heldigvis snart udløst. Valget kommer senest i november 2011.

Og det er godt, at valget kommer. Vi trænger til at få luftet ud. Alt for mange ressourcer går til spilde på valgkamp i en tid, hvor der mere end nogensinde er brug for konkrete politiske løsninger til gavn for danskerne. Men det betyder ikke, at der ikke er blevet udrettet ting i 2010. Når jeg ser tilbage på året, der snart er gået, er jeg ganske godt tilfreds. Også i 2010 har Dansk Folkeparti vist, at vi har viljen og modet til at tage ansvar, mens venstrefløjen kører på frihjul med politiske udmeldinger i samtlige verdenshjørner.

Jeg husker fra mine to duelmøder med Socialdemokratiets formand Helle Thorning-Schmidt for nyligt, at jeg ustandseligt blev mødt med den påstand, at Dansk Folkeparti ikke skulle have ”taget ansvar”. Påstanden blev gentaget som et mantra i én uendelighed. Men det blev den ikke mere sand af. Tværtimod. Hvis der er noget, Dansk Folkeparti har gjort, så er det at tage ansvar. Også selv om det gjorde ondt, og selv om vi naturligvis måtte prioritere.

Jeg tænker her især på den økonomiske genopretningspakke, som Dansk Folkeparti lagde stemmer til i maj, mens Socialdemokratiet og SF kort tid efter lancerede en ”fair løsning”, som forsøgte at foregøgle vælgerne, at alle vore problemer kan løses ved at arbejde en time mere om ugen. Hertil kommer varslede skattestigninger på 33 milliarder kroner i 2011-2013. Nogen ”fair” løsning kan man ikke just kalde det.

Genopretningspakken var derimod et både fair og nødvendigt svar på de store udfordringer, vi var stillet overfor i kølvandet på den alvorlige globale finanskrise, som vi stadig befinder os i. Dansk Folkeparti nægtede at følge regeringens forslag om at udsætte kommunerne for besparelser på fire milliarder kroner, ligesom vi afviste en fastfrysning af folkepension, førtidspension, kontanthjælp, SU og dagpenge. Til gengælde måtte vi skære i dagpengeperioden og lægge et loft over børnefamilieydelsen samt fradrag for faglige kontingenter.

Det var en ægte ”fair løsning”. De svageste grupper i samfundet blev stort set friholdt for besparelser. Genopretningspakken var ikke nogen ”massakre” på velfærdssamfundet, men derimod et nødvendigt værn mod ellers uundgåelige velfærdsforringelser. Finanslovsaftalen for 2011 fulgte det samme spor. Regeringen og Dansk Folkeparti vedtog initiativer, som sikrer væksten. Vi blev enige om en afbureaukratisering af den offentlige sektor – og vigtigst af alt: Flere penge til sundhedsområdet på eksempelvis genoptrænings- og rehabiliteringsområdet.

Samtidig vedtog vi indførelsen af et pointsystem for familiesammenføring, fordi vi naturligvis skal stille krav til de mennesker, som vælger at tage ophold i Danmark. Der er ikke skyggen af ”snobberi” i dette system, sådan som venstrefløjen har påstået, men derimod en vifte af måder, man kan kvalificere sig til ophold i Danmark. Pointsystemet var nødvendigt. Indvandringen fra ikke-vestlige lande har på flere områder tvunget det danske velfærdssystem i knæ. Der måtte handling til. Velfærd og indvandring hænger sammen. Kvalificeret indvandring er til gavn for det danske samfund og skal – helt korrekt – sikre vores velfærd. Men indvandring af uuddannede og udemokratisk indstillede mennesker trækker os alle ned.

Det er således meget betegnende, at de fleste indvandrere fra vestlige lande i gennemsnit er mindre kriminelle end danskerne, mens indvandrere fra Mellemøsten er stærkt overrepræsenterede i statistikkerne.

Men nytår er ikke kun tilbageblik. Nytår giver også anledning til at kigge i krystalkuglen og prøve at forudse begivenheder i det kommende år. Men når jeg betragter den store krystalkugle, fremkommer der desværre et meget tåget og uklart billede. Det flimrer og blinker i alle mulige farver – også meget mørkt og gråt.

Det kommende år vil vise, hvordan Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vil tackle udfordringerne på det økonomiske område. Meget overraskende udtalte Ole Sohn for nyligt, at den offentlige sektor er blevet for stor. Jeg er spændt på, om denne erkendelse vil præge Socialistisk Folkepartis økonomiske politik, eller om det bare er endnu en strategisk udmelding.

Jeg er bekymret i forhold til at se, hvordan Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vil håndtere udlændingepolitikken. Helle Thorning-Schmidt udtalte i november, at nu var det ”nok”. Nu skulle der aldrig mere ændres i udlændingepolitikken. Ak ja, det ville være rart, hvis man sådan kunne fastlåse alting for tid og evighed. Ingen ansvarlig politiker kan sige, at ”nu er det nok”. Det er den ansvarlige politikers opgave at handle, når situationen kræver det.

Endelig ser jeg meget frem til at se, hvordan en eventuel S-SF-regering vil styre uden om Dansk Folkeparti på udlændingeområdet. Det Radikale Venstre og Enhedslisten vil ikke alene afvise ethvert pointsystem – de vil simpelthen rulle hele udlændingepolitikken tilbage. Det vil betyde et farvel til samtlige stramninger siden 2001.

Når man ser bort fra flimmeret i krystalkuglen, er valget i 2011 i virkeligheden meget enkelt. Det er et valg mellem en ansvarlig politik med sammenhæng og en politisk lykkepose fyldt med nitter. I betragtning af den aktuelle krise håber jeg, at danskerne vælger det måske lidt forudsigelige, men til gengæld velkendte og trygge. Økonomien er ganske enkelt ikke til dristige eksperimenter og russisk roulette.

Rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard