Nicht Islamkritiker sind das Problem, sondern das Verhalten der Muslime ...

Det antropologiske sår”

Hamad Abdel-Samad kalder hele denne offerideologi for »et antropologisk sår«, som har hensat den muslimske verden i et altomfattende ressentiment: »Vi muslimer ser ud til at lide alvorligt af kronisk krænkelsessyge. Der går næppe en dag, uden at vi i verden viser, hvor krænket og ydmyget vi føler os. Som om de interne problemer i de islamiske lande ikke er grund nok til ærgrelse og frustration, så støvsuger vi dagligt aviserne for nyheder om et undertrykt muslimsk mindretal i Kina, Thailand eller Europa for at få endnu en bekræftelse af, at der er en verdenssammensværgelse i gang imod islam .« Der er ingen grund, skriver forfatteren, til at nære illusioner om, at islam kan reformeres, før muslimer erkender, at religionen er »syg«. Han bruger også billedet »insolvent«. Den muslimske forfatter mener, at sådan en selverkendelse kan give grundlag for skabelsen af »islam light«, hvor sharia og jihad ikke spiller nogen rolle, og hvor det er er legitimt at blive ateist. Islam kunne også – ifølge forfatteren, der er dansk gift – lære meget af N. F. S.Grundtvigs motto: »Først menneske, dernæst kristen.«
Hamed Abdel-Samads undergangsvision for islam er udkommet i kølvandet på den socialdemokratiske politiker Thilo Sarrazins stærkt islamkritiske Deutschland schafft sich ab ( Tyskland afskaffer sig selv), der er på vej mod et salgstal på en halv million eksemplarer.Man må konstatere, at der er højkonjunktur for apokalyptik i vores sydlige naboland.Den slags sætter tingene lige lovlig meget på spidsen, bl. a. for at øge bogsalget, men de er også med til at skærpe positionerne i debatten.Faktisk forekommer den danske islamdebat efterhånden at være lidt blodfattig sammenlignet med den tyske. (