Rituel slagtning er dyrplageri
Tonsvis af halalkød ligger i supermarkedernes kølediske uden oplysninger om, at det er rituelt slagtet, og det er Helle Kofod utilfreds med. For rituelle slagtninger er meget smertefulde, og dyrene dør først efter flere minutters lidelser, imens de stadig er ved bevidsthed, skriver hun. På billedet her er man ved at være klar til en halalslagtning i Makadonien. --
- NILS MEILVANG/Scanpix Danmark
Danske kødforbrugere skal tilsyneladende fortsat udsættes for et uværdigt formynderi fra Christiansborgs og Danish Meat Associations side, siger dagens debattør Helle Kofod
Nu schæchtes der ikke længere i Danmark, og alt kosherkød importeres. Men her halalslagtes til gengæld flittigt. Tonsvis af halalkød sælges som helt almindeligt okse- og lammekød. Kødet ligger i supermarkedernes kølediske uden oplysninger om, at det er rituelt slagtet. Kun kyllingekød og new zealandsk lammekød er mærket "halal".
Den 1. september 1999 foreslog folketingsmedlem Christian. H. Hansen, dengang Dansk Folkeparti, og daværende fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S), at rituelt slagtet kød blev mærket før salg. Forslaget blev afvist.
Den 6. maj 2009 vedtog Europa-Parlamentet et forslag, der forbyder de enkelte EU-lande at forbyde rituelle slagtninger uden bedøvelse. Europa-Parlamentet afviste samme dag forslagene om, at alle dyr skal bedøves før rituelle slagtninger, og at alt kød fra rituelle slagtninger fremtidig skal mærkes.
"For så vidt angår de danske regler om rituel slatning uden forudgående bedøvelse, kan følgende oplyses: Efter paragraf 7 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 583 af 6. juni 2007 (slagte- og aflivningsbekendtgørelsen) er det tilladt at slagte husdyr (dog ikke strudsefugle) uden forudgående bedøvelse, når slagtningen foregår efter jødisk eller islamisk ritus. Det er en betingelse, at slagtningen foregår på et slagteri." Slagtning af kreaturer, får, geder og fjerkræ kan opdeles i 1) schæchtning og ægte halalslagtning (rituel slagtning uden bedøvelse overhovedet), 2) semihalal (dyret bedøves noget, inden snittet lægges) og 3) almindelig, dansk slagtning (dyret bedøves ikke, men skuddet fra boltpistolen dræber øjeblikkeligt uden målelig smerte).
Kreaturer, der slagtes som ægte halal, spændes fast, får halsen strakt og uden bedøvelse lægges et snit tværs over halsen med en skarp kniv. Ægte halal kræver, at dyrene er ved fuld bevidsthed, når halsen skæres over. Det tager tre til fem minutter for kreaturer at dø under svære lidelser.
Slagtes kreaturer som semihalal, bedøves de noget med en såkaldt cashknocker, en boltpistol med en plade. Pladen skal forhindre dyret i at dø, for dør det af hjernerystelsen, kasseres det som urent. Stærkt omtumlet får dyret skåret halsen over med en kniv.
Almindelig dansk kreaturslagtning foregår ved, at dyret skydes i panden med en rigtig boltpistol og dør sekunder efter. Dyret påføres ikke målelig smerte. Denne sikre slagtemetode bliver langsomt, men sikkert erstattet af semihalal-metoden på danske kreaturslagterier, dersom ingen vil stå op for de sagesløse dyr og forsøge at dæmme op for halalslagtning. Alle får og lam i Danmark slagtes allerede som ægte eller semihalal. Dansk lammekød har udkonkurreret grønlandsk og islandsk ditto, som ikke halalslagtes. Alt importeret lammekød fra New Zealand er halalslagtet.
For kyllingers vedkommende slagtes alle i dag som semihalal. De levende kyllinger hænges op i benene på et kørende bånd, og hovedet slæbes (stadig kørende) i bedøvende, strømførende vand. Herefter skæres halsen over med en raspekniv. Kyllingerne må ikke dø af elchokket, for så må de kasseres som haram – urent kød.
Dyrevenner i USA og Europa har i årtier kæmpet forgæves for at få rituelle slagtninger forbudt. Der er ingen garanti for, at dyrene er smertefri ved semihalal, og det er helt sikkert, at ægte halalslagtning og schæchtning er skræmmende og smertefuldt.
Så sent som oktober 2009 afgjorde udfaldet af et new zealandsk videnskabeligt eksperiment med kalve på New Zealand Massey University under Dr. Craig Johnsons ledelse, at kreaturer lider svært, imens de dør efter schæchtning og halalslagtning. Nu er dét målt og bevist, som mange dyrlæger verden over har sagt i alle årene: Rituelle slagtninger er meget smertefulde, og dyrene dør først efter flere minutters lidelser, imens de stadig er ved bevidsthed.
For nylig dukkede en ny sag op, som der må tages stilling til, nemlig kødklister. Den 8. februar i år anerkendte EU-landene (med undtagelse af Italien og Spanien, som altid kræver høj fødevarekvalitet) brugen af enzymet thrombin (populært kaldet kødklister). Altså at man må lime kødstykker sammen til ét og sælge det, som for eksempel steg og bøf. Thrombin udvindes af svine- og okseblod, og det er legalt at sammenklistre oksekød med enzymer fra svineblod og svinekød med enzymer fra oksekød.
Det har forårsaget en negativ reaktion hos jøder og muslimer, som ikke må spise blod – og da slet ikke urent svineblod. Reaktionen er også forståelig ud fra den gamle muslimske opfattelse af, at blodet er sæde for sjælen, og at det er vigtigt, at ét væsens sjæl ikke blandes med et andet. Men eftersom muslimer og jøder ikke må indtage blod fra slagtedyr, så kan blodenzymer fra døde dyr ikke være så stort et problem. Det er hverken kosher eller halal.
Det fælles store problem med rituelt slagtet kød og med kød, der sammenlimes, er, at vi forbrugere ikke må få kødet mærket med slagtemetode og klisterbrug. Kunne vi få detaljerede varedeklarationer, kunne dyrevenner og mennesker af enhver religiøsitet frit vælge til eller fra.
Det er dybt frustrerende i årtier at have handlet i blinde. Danske kødforbrugere skal tilsyneladende fortsat udsættes for et overlegent og uværdigt formynderi fra Christiansborgs og Danish Meat Associations side.
Helle Kofod,
direktør,
Vesterhøjvej 9, Middelfart
Ingen kommentarer:
Send en kommentar