Pia Kjærsgaards ugebrev

- mandag den 16. januar 2012 Opgør med ”Gud, Konge og Fædreland” Den røde løftebrudsregering sprang i Berlingske Søndag ud af skabet og bekendte kulør. Ganske vist havde vi længe fornemmet, at værdipolitikken sejlede totalt. Men det brændende ønske om at hælde 10 års borgerlig politik ned ad brættet, kommer alligevel som en overraskelse. Ikke mindst fordi det ikke lige var det, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti lovede før valget. Det ”værdipolitiske” manifest af ministrene, Morten Bødskov (S), Thor Möger Pedersen (SF) og Morten Østergaard (RV), er først og fremmest et langt opgør med den daværende borgerlige regering og Dansk Folkeparti – og minder mest af alt om ren valgkampsretorik. Men med den vigtige pointe, at kun Morten Østergaard havde vovet at udtale sig så bramfrit før valget. De to andre havde travlt med strø om sig med løfter og forsikre vælgerne, at den stramme udlændingepolitik i store træk ville blive bevaret. Typisk for løftebrudsregeringen skal man desværre altid læse mellem linjerne for at finde ud af, hvad den i grunden vil. Det står der nemlig ikke meget om - udover et par forslidte fraser om fællesskab og mangfoldighed og lignende. Men når man sammenholder det værdipolitiske manifest med løftebrudsregeringens gøren og laden de første 100 dage, finder man pludselig den berømte røde tråd. Ja, den træder nærmest frem som en hel åbenbaring: Nu er det ”pay back time”. Hævnens time er kommet. Målet er en omvæltning af alle værdier. En omvæltning, som de fleste danskere afviser. Et opgør med Gud, Konge og Fædreland: GUD: I spidsen for den danske folkekirke har danskerne fået en radikal kirkeminister, der helst vil ses som en slags ”religionsforvaltningsminister”. I stedet for at tale rent ud af posen og sige, at han helst så folkekirken helt nedlagt, forsøger Manu Sareen i en rasende fart at tømme folkekirken for indhold og mening. Eksempelvis gennem loven om vielser af homoseksuelle. Og med udsendelsen af sit sterile ”julekort” med det globalt, politisk-korrekte ”Seasons Greetings” har kirkeministeren signaleret, at hverken Gud eller Jesus hører hjemme i folkekirken. Her ønskes hverken glædelig jul eller tales dansk. Men danskheden er formet af kristendommens mere end tusindårige påvirkning. Folkekirken er desuden en væsentlig del af det danske demokrati og den danske kultur. KONGE: Et barnligt-pubertært oprør hos navnlig Socialistisk Folkepartis unge, udannede og dårligt opdragne ministre mod Kongehuset har heldigvis ikke ødelagt den ægte, folkelige glæde ved Dronning Margrethes 40 års jubilæum som dansk monark og naturligt samlingspunkt for danskerne. Men hele tiden kommer der vrantne stikpiller. Den ene dag en teenageagtig miljøminister med tømmermænd, der skvaldrer op om, at regeringen bruger for meget tid på Kongehuset. Den næste dag klager over statsrådene, der optager for meget af regeringens kostbare tid. Samme ministre fører sig fnisende og fjantede frem, når de skal til bal hos Dronningen. Det er da ”en sjov tradition”, som en af dem storgrinende sagde i TV. Sådan taler mennesker, der bilder sig ind, at Kongehusets primære opgave er at levere historier til ugebladene og gå til bal med ministre. Sådan taler mennesker uden almen dannelse og kendskab til historien i det land og hos det folk, de som ministre er kaldet til at tjene. Det turde være overflødigt at nævne, at den negative holdning til Kongehuset også trives i bedste velgående i Det Radikale Venstre og Enhedslisten. FÆDRELAND: Danmark skal med sine beskedne 43.000 kvadratkilometer og 5,6 millioner indbyggere kunne rumme hele verden. Her skal være plads til alt og alle uanset deres vilje og evne til at kunne klare sig selv. Derfor skal grænserne stå pivåbne, så alle frit kan rejse ind i landet. Løftebrudsregeringen har lempet udlændingepolitikken. Den lægger heller ikke skjul på, at Danmark skal involveres så meget i EU-samarbejdet, som det overhovedet er muligt uden en folkeafstemning – for en sådan skyer løftebrudsregeringen naturligvis som pesten. Den taler så flot om solidaritet og fællesskab, men med fjernelsen af pointsystemet og afskaffelsen af starthjælpen og kontanthjælpsloftet, arbejder løftebrudsregeringen ihærdigt på at smadre samtlige økonomiske og menneskelige forudsætninger for opretholdelsen af netop dette fællesskab. Snart ryger også 24 års-reglen. Porten til Danmark er atter åben for mennesker, der hellere vil nyde end at yde, og som dermed ikke ønsker at være en del af fællesskabet. Hertil kommer afgifter og skatter for milliarder samt en betalingsmur, der straffer almindelige mennesker for at tage på arbejde. Ja, opgøret er i fuld gang. Men kampen om Danmarks fremtid er heldigvis ikke afgjort endnu. Før valget udtalte jeg, at mange ville vågne op til en ubehagelig overraskelse, hvis Helle Thorning-Schmidt indtog posten som statsminister. Nogle af os har været vågne hele tiden. Andre vil forhåbentligt vågne op med tiden og gå ind i kampen. Med venlig hilsen Pia Kjærsgaard