søndag den 3. oktober 2010

"Human Shield" 5 år efter - jeg tog fejl !

Ingen tilhængere af religion (om det så er den ene eller den anden af slagsen) har ret til at diktere, hvad du, jeg, Kurt Westergaard, Molly Norris eller Monty Python kan/må/skal/bør tegne/skrive/sige. Der er rent faktisk mennesker, der bliver truet på livet eller det, der er værre, for at bruge deres ytringsfrihed. Og det er ikke acceptabelt. Punktum.
Jeg er ateist, sekularist, antiracist, tidligere fredsaktivist, humanist, progressiv og endda vegetar, men i dag føler jeg mig nødsaget til at tage hul på slagtningen af en hellig ko.

Den direkte årsag hertil er, at jeg netop har læst, at Molly Norris (som er bladtegner fra Seattle) er nødsaget til at gå under jorden, skifte navn, sige sit job op og flytte til et helt andet sted. Alene af den grund at hun havde foreslået en ”lad-os-alle-sammen-tegne-Muhammed-dag”, hvilket forudsigeligt udløste en bunke dødstrusler. (Forudsigeligt!)

Skammeligt nok er der ingen i den amerikanske regering, der så meget som løfter en finger for at hjælpe den stakkels pige, hverken økonomisk, praktisk eller moralsk.

Jeg begyndte at blive utilpas, da der opstod Facebook-grupper så som ”Undskyld Muhammed”. Da Politiken indgik forlig med ”Efterkommere af Muhammed”, blev jeg rundtosset, og da en psykopat bankede døren til Kurt Westergaard ind med en økse, fik jeg kvalme.

Da debatten efterfølgende nærmest kun lige kunne svinge sig op til at sige: »jojo, selvfølgelig var det forfærdeligt, hvad der var skete for Kurt - og ikke mindst for det stakkels barnebarn - men han skulle jo heller ikke have tegnet den forpulede tegning«, kastede jeg mentalt op og begyndte periodisk at få billeder af Ayaan Hirsi Ali, Theo van Gogh m.fl. på repeat på nethinden. Men jeg sagde eller gjorde beklageligvis ikke det mindste - andet end at ryste på hovedet og slukke for fjernsynet.

Ingen tilhængere af religion (om det så er den ene eller den anden af slagsen) har ret til at diktere, hvad du, jeg, Kurt Westergaard, Molly Norris eller Monty Python kan/må/skal/bør tegne/skrive/sige. De har ret til at have deres mening om det, udtrykke den og om nødvendigt gå rettens vej for at få afprøvet, om dit eller dat er injurierende eller lignende.

Der er rent faktisk mennesker - rigtige, levende mennesker af kød og blod - ude i verden (og i Danmark), der bliver truet på livet, eller det, der er værre, for at bruge deres ytringsfrihed. Og det er ikke acceptabelt. Punktum. Det kan udmærket være, at vi ikke bryder os om det, de står for, eller det, de siger, men det er - hvis ikke helt ligegyldigt - så overmåde sekundært.

Jeg vil endda gå et skridt videre: Du har som religiøst menneske ingen ret til at føle dig stødt over, hvad andre mennesker synes/skriver/siger/tegner om din religion.

For at sætte det på spidsen kunne jeg starte en religion i morgen (alle religioner starter jo et sted, de fleste af dem dør heldigvis ret hurtigt igen), hvor et dogme var, at jeg blev stødt, hvis folk ikke tegnede Muhammed. Sikke et roderi!


Selv hvis du ikke kan overbevise dig selv om, at du ikke bør blive stødt over f.eks. en tegning, så du kunne se, at en tegning - hvor grim eller ondsindet den så end måtte være - er det rene vand i forhold til dødstrusler, mordforsøg, vold og mord.


Peter Kofod er musiker og tidligere ”Human Shield” i Irak.
 læs resten af kroniken her
http://jp.dk/opinion/kronik/article2201828.ece

KM: En hjælp til selvhjælp ville være, hvis vi i Vesten - i almindelighed - og i Skandinavien - i særdeleshed - smed den 68-forårsagede dans om

"Den bevidstløse ubevidsthed - den lalleglade historieløse uvidenhed og den hjertegribende multikulturelle identitetsløshed " over bord

og begyndte at koncentrere os om - og forske i - hvorfor vi er så ens her i Norden - og hvorfor vi er så forskellige fra de andre !

Således kunne vi finde de fællesværdier vi er rede til at kæmpe for - og samles om at bekæmpe de  udefra kommende trusler - som vi i bund og grund er imod !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar