Set i JP:
Ghettoland
Offentliggjort 26.09.10 kl. 03:01
Situationen i landets indvandrerghettoer er fortvivlende. Intet mindre. Denne avis har i serien ”Ghettoland” i den forløbne uge beskrevet problemerne - eller så mange af dem, som man nu kan nå at få med på en enkelt uge, for mængden er overvældende. Tema
Da Morgenavisen Jyllands-Posten i august 1999 med professor Poul Chr. Mathiessen som kilde oplyste, at det danske samfund var under drastisk forvandling, var der ingen ende på fordømmelsen fra både politikere og de øvrige medier. Et enkelt medie hæftede sig til overflod ved, at indvandrerne på en grafik over befolkningens sammensætning var brune og mente, at det var en bevidst brug af nazisternes farve. Så lavt var debatniveauet.
I 2002 måtte Jyllands-Posten tåle en fældende kendelse fra Pressenævnet, fordi vi havde skrevet, at to dømte somaliske forbrydere var somaliere.
Forbryderes etniske og religiøse baggrund skulle forties. Alt andet var udtryk for racisme og fremmedfjendskhed.
Efterhånden er kendsgerningerne så aggressivt påtrængende, at de ikke mere lader sig skjule, om end fortielsen som debatform stadig optræder. Fredag morgen erklærede Birgitte Mazanti, forsker i boformer ved Københavns Universitet, at en del af ghettoernes problem er, at medierne nævner ghettoerne ved navn, når kriminaliteten forekommer. Sådan! Man skal blot tie og tro, at problemerne forsvinder i tavsheden.
Det har kendsgerningerne vist, at de ikke gør, og i dag går det vist an uden at risikere et sagsanlæg at nævne det faktum, som også professor Mathiessen lagde vægt på i 1999: Problemerne kommer fortrinsvis fra Tyrkiet, Somalia og Libanon. Det går måske også uden retlige konsekvenser an at nævne, at problemerne også har en statistisk sammenhæng med mængden af muslimer i området. Der er som bekendt ikke nævneværdige problemer med indvandrere fra Kina, Vietnam, Tyskland eller Canada.
Socialdemokraterne fremlagde fredag en række forsag til løsning af ghettoproblemerne, herunder udflytning af universitetsstuderende, iværksættere og offentlige aktiviteter til områderne.
Et af forslagene var, at der skulle tilbydes lavere husleje til ressourcestærke personer, hvis de flytter ud i ghettoerne.
Hvordan en sådan forskelsbehandling skulle styrke samhørigheden, er svært at se for normalt begavede mennesker.
Under alle omstændigheder kræver situationen handling, og første prioritet må være genoprettelse af lov og orden i områderne.
Herefter kan man vise indvandrerne den respekt, som de råber op om og forlanger, men de må forstå, at respekt er noget, man gør sig fortjent til på samfundets præmisser.
Så længe politi, brandvæsen og ambulanceførere ikke kan bevæge sig ind i ghettoerne uden at blive overfaldet, er der ikke grundlag for respekt,
og det er der heller ikke, så længe flertallet af beboerne accepterer hærgende bander af bøller, som bevidst arbejder for at opretholde en ghettos image som brutalt, lovløst område.
Når dette flertal begynder at samarbejde med politiet, er det første skridt mod respekten taget. Så kan vi i fællesskab fortsætte derfra.
http://jp.dk/opinion/leder/article2195122.ece
KM: Så mangler vi bare, at de multikulturelle fantaster - enten tager ophold i de multikulturelle fantasi-ghettoer - og prøver på deres egen krop og pengepung, hvordan det er at lev i deres Utopia - eller stopper deres naive pladder - og erkender - AT DE TOG FEJL !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar