Åbent brev til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen

Kære Mette Frederiksen

Er der en skjult dagsorden i udpegelsen af nævnsmedlemmer i Ligestillingsnævnet?
Man kunne få den tanke, at nævnet - efter først at have afvist sagen om den modvillige muslimske køkken elev – er blevet tilhvisket noget, som har fået dem på andre tanker.
Hvad ligger der til grund for etableringen af nævnet, og hvorfra kommer den autoritet og myndighed, hvormed man udsteder kæmpebeløb til personer, der påstår sig krænket, men i virkeligheden har valgt konfrontationen af egen fri vilje – ingen er jo som bekendt tvunget til at være muslim i Danmark.

Beløbets størrelse er helt ude af proportioner med, hvad der udbetales til feks sexuelt misbrugte børn – hvad er kriterierne for tildeling af ”erstatning” og beløbsstørrelserne?

At et nyopstået ”nævn” pludselig har fået kompetence og myndighed til at feje etablerede faglige forbunds regler og anvisninger af bordet og idømme sagesløse uddannelsessteder kæmpebøder – rokker ikke bare ved demokratiet, men i aller højeste grad også ved retsbevidstheden hos den enkelte borger!

Citat:
Nævnet finder anledning til at bemærke, at det ikke fritager indklagede fra forpligtelserne efter forskelsbehandlingsloven, at de faglige udvalg har tilkendegivet, at eleverne skal smage på al den mad, der tilberedes, hvis de skal gennemføre uddannelsen. Indklagede har en selvstændig forpligtelse til at overholde forskelsbehandlingslovens regler.


Den arrogante bemærkning, at det er folks eget ansvar at holde sig orienteret om et i øvrigt temmelig ukendt ”nævns” selvkomponerede love og regler, finder jeg yderst utiltalende, og fører tankerne hen på Kafka-tilstande fra det nu hedengangne Øst-Europa – og jeg synes ikke disse tilstande skal genindføres i et frit demokrati som det danske.

Ydermere henleder jeg opmærksomheden på, at kritiske røster kunne opfatte ”Nævnets” afgørelse i denne sag som en banen vej for islamistisk indtrængen og indflydelse i danskernes uddannelsessystem og hverdag. Det er vel ikke en statslig opgave at tilsidesætte danskernes gøren og laden for at skabe plads til religiøs fanatisme, som i bund og grund modarbejder det danske samfunds fællesskaber kultur regler og love på alle planer i samfundet?

I så fald bør der tones rent flag fra politikere og proislamistiske ”Nævn” og myndigheder, at det er - hensyn til – og - udbredelse af Islam, der er på dagsordenen. Så kan vi ”gammel danskere” bruge vores tilbageværende rudimentære demokratiske ret til at forsvare os og resterne af det danske demokrati !