Antagelser under angreb

Åbne og mangfoldige samfund fremmer vækst og innovation

Også her forveksler man årsag og virkning. Sociologen Richard Florida vakte for 10 år siden stor opmærksomhed med sine tanker om ”den kreative klasse” og de kulturelle forudsætninger for økonomiske vækst. Selv om forhåbningerne til de ”kreative brancher” er kølnet noget som følge af finanskrisen, begrunder mange fortsat kultursatsninger med deres kommercielle nytteværdi, og ser demokrati og tolerance som en del af grunden til vores velstand. Men tjenes der mange penge, hvor (og fordi) man har bygget operahuse, eller bygger man operahuse, hvor (og fordi) man tjener mange penge? Er man blevet velstående på grund af den demokratiske styreform, eller har man udviklet demokrati i de lande, hvor velstandsniveauet har skabt overskud til den slags, og udbredelsen af velstand i samfundet har fået bredere befolkningsgrupper til at kræve politisk indflydelse? Jeg hælder til det sidste.

En del udviklinger tyder på, at vækst og velstand ikke i sig selv fremmer demokrati og åbne samfund, i hvert fald ikke på kort eller bare mellemlangt sigt. Troen på, at Kinas eksportsucces og voksende middelklasse per automatik vil ændre samfundssystemet, er nu ikke længere så udbredt. Man må snarere konkludere, at sammenhængen – for så vidt der er overhovedet er en sådan – er meget mere kompleks, og at mange andre faktorer spiller ind. De økonomisk set mest imponerende resultater er opnået i tredjeverdenslande uden demokrati og uden frie markedsmekanismer. En ikke ubetydelig del af tigerøkonomiernes succes synes at bero på statsstyring, protektionisme og en politisk stabilitet, som meget vel kunne have lidt skade ved større demokratisering Investorer har kynisk, men næppe uden sagligt grundlag, fremhævet fordelene ved at investere i Kina eller Singapore frem for det mere demokratiske, og dermed uberegnelige og ustyrlige, Indien.

http://www.blogger.com/post-create.g?blogID=1327816757029156938