torsdag den 25. oktober 2012

Skandinavien: Hvis danskerne opfører sig som bønder overfor indvandrere - opfører politikerne sig som debile idioter overfor deres befolkning !

Tophistorier
Vestager: Danskerne opfører sig som bønder over for indvandrere

Vestager: Danskerne opfører sig som bønder over for indvandrere


Margrethe Vestager lader sig ikke sådan gå på og da slet ikke af fakta.

Vestager insisterer på, at kun ved indvandring kan den danske vækst og velstand sikres i fremtiden. Og med indvandring forstår hun tilsyneladende stort set kun veluddannede mennesker, der er i stand til at forsørge sig selv og bidrage til samfundet.

Konference om de tungnemme danskere
Denne helt skæve analyse af indvandringen blev endnu engang bragt til torvs i weekenden på en stort anlagt konference, arrangeret af landets største virksomheder: ”Dimensions of Diversity”. Her blev der talt engelsk selv om hovedparten af de 130 deltagere talte flydende dansk.

Baggrunden for konferencen var blandt andet, at især små og mellemstore virksomheder er skeptiske over for at ansætte specialister med anden etnisk baggrund end dansk.

Og det er forkert, fik deltagerne at vide af blandt andre ‘innovationsrådgiver’, Susanne Justesen, fra CBS. Hun kunne fortælle, at mangfoldighed (diversitet) giver indtjening og fornyelse.

Vi er en nation af bønder
Men hvorfor bliver de mange indvandrere så alligevel ikke ansat?

Jo, kunne De Radikales leder, økonomiminister, Margrethe Vestager fortælle forsamlingen:

”Årsagen til, at det går langsomt med diversiteten er, at vi er en nation af bønder.”

”Det går mange år tilbage. Der er stadig en fremherskende kultur om, at hvis nogen kommer til gården, så skal de brødfødes. Den forstilling skal vendes på hovedet. I dag er vi et kultur-, industri- og vidensamfund, hvor folk udefra vil hjælpe med at brødføde os som nation.” (Politiken)

Den dybsindige analyse består altså i, at vi danskere som flest tænker, at udefrakommende skal brødfødes. Vi ser slet ikke potentialet, ifølge Vestager altså.

En symbiose mellem Det Radikale Venstre og dele af dansk erhvervsliv er således befæstet. Men spørgsmålet er naturligvis, om Vestagers påstand om gevinsten ved indvandring holder vand.

Vestagers dødssynd: Hun ser bort fra helheden
Margrethe Vestager begår den ”dødssynd” at plukke enkelteksempler ud af helheden, ud af det samlede billede, som viser gennemsnittet. Margrethe Vestager tror, at man kan vælge f.eks. de 3.500 bedst fungerende indvandrere ud af statistikken.

Her er hun blandt andet inspireret af professor ved CBS Jan Rose Skaksen, der gjorde det samme i 2011. Det har Vestager tidligere henvist til.

Derefter kan Vestager så konstatere, at disse 3.500 betaler langt mere i skat end befolkningen i gennemsnit. Og vupti har man ”bevist”, at indvandring er en sand guldgrube.

Jeg benægter ikke, at indvandrere kan være en økonomisk overskudsforretning for Danmark. Det gælder også for ikke-vestlige indvandrere. Som enkeltpersoner eller som en lille udvalgt gruppe, helt løsrevet fra virkeligheden, som er effekten af den samlede gruppe.

Hvordan ser så det samlede billede ud? Jeg har fortalt Margrethe Vestager det én gang allerede, nemlig i min kronik i Berlingske den 11. maj 2012. Men jeg har åbenbart talt for døve øren.

De fleste indvandrere er meget dårligt uddannede
Ser vi alene på efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere – født og opvokset i Danmark – er der et meget éntydigt billede.

Det fortæller flere undersøgelser samstemmende: PISA-undersøgelser. Folkeskolens karaktergennemsnit. Danmarks Statistiks opgørelse over kompetencegivende uddannelser ved de 30 år.

Både efterkommerkvinder og –mænd klarer sig signifikant ringere i gennemsnit end danskere.

Vil Margrethe Vestager have yderligere syn for sagn, skulle hun konsultere resultatet af den såkaldte greencard ordning. Ordningen skulle gøre det nemmere for udlændinge med en længerevarende uddannelse at komme til Danmark.

Resultatet efter nogle års forsøg? 29 procent af de indvandrede, der havde fundet et job, der matchede deres kvalifikationer, er primært vesterlændinge og kinesere. Resten havde enten fundet ufaglært arbejde eller var slet og ret arbejdsløse. Merudgifterne på bundlinjen for det danske samfund behøver vi ikke at tale om.

Vestager kan ikke snakke virkeligheden væk
Intet tyder på, at det kan lade sig gøre at åbne portene for indvandring fra den ikke-vestlige verden, uden at det samlede resultat bliver et minus for den danske statskasse på det lidt længere sigt. Den gennemsnitlige indvandrer – først og fremmest den ikke-vestlige – trækker helt enkelt flere ydelser ud, end der bliver indbetalt i skat.

Det Radikale Venstres vrangbillede af virkeligheden ændrer intet ved denne kendsgerning. Vil ansvarlige politiske partier dog ikke være behjælpelige med at sætte De Radikale uden for politisk indflydelse? Danmark kan dårligt holde til andet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar