tirsdag den 18. oktober 2011

Den sande lov er Allahs -

Den sande lov er Allahs

Abdullah M. Ali, Johannes Larsens Vej 38, st., Odense SØ
Offentliggjort 18.10.11  kl. 03:01 
Jeg kan kun sige, at jeg er 100 pct. enig med Adnan Avdic og Omar Pedersen, der kalder til sharia (JP 16/10). Det behøver man ikke at være salafist for at gøre.
Enhver muslim med respekt for sin tro bør følge islams budskab og dens sharia. De, der kalder sig muslimer, og som ikke følger islams regler, ser vi mange af.

Disse er frafaldne og munafiq.

For enhver, der ikke lovgiver med, hvad Allah har åbenbaret, er vantro.

Meget vel, at visse folk som medlemmer af DF føler afsky for os. Men vi/jeg føler også afsky for dette samfund og dets grundlov, som jeg til ingen tid vil følge, bare fordi jeg bor i lille Danmark.

Hvis jeg var født i en stald, burde jeg så tænke som en hest? Nej vel!

Derfor til dem, der så tit beder os om at rejse hjem: Hvorfor, hvis vi ønsker sharia for Danmark? Hvor mange muslimske lande har lande som bl.a. Danmark ikke intimideret i deres såkaldte demokratiske hellige navn?

Danske soldater bliver belønnet med en flagdag og monumenter for at dræbe muslimer I Afghanistan og Irak. Man kan spørge: Hvem bad jer komme derned med jeres demokrati?

Denne avis, Jyllands-Posten, har ført krig imod vor profet Muhammed med hån, spot og latterliggørelse.

Så de to muslimer, der optræder i JP 16/10, er muslimer af rette støbning. Og det er ikke kun i København, der bliver kaldt til sharia.

I alle større danske byer er muslimer begyndt at vågne op og kalde til den eneste lov, der bør herske: Allahs.


http://jp.dk/opinion/breve/article2579940.ece

Ingen kommentarer:

Send en kommentar