onsdag den 26. september 2012

Her er navnene på de tre efterlyste

Politiet offentliggør nu navnene på de unge mænd, som de efterlyser for knivdrab i VanløseKøbenhavns Politi offentliggør nu navnene på de tre unge mænd, som de efterlyser for knivdrabet i Vanløse tirsdag.
Det drejer sig om:

Habibullah Rahimi, på 18 år,
Taha Chiadmi på 16 år og
Jonathan Johnsen Dos Santos på 15 år.

De tre er udpeget af vidner og har indtil kl. 15 i dag haft muligheden for at melde sig frivilligt til politiet.
"Har de ikke meldt sig inden kl. 15, går vi ud med navn og billeder i pressen," lød det tidligere i dag fra politikommissær Hans Erik Raben.
Gemmer fotos af hensyn til efterforskning
Politiet har dog valgt ikke at offentliggøre fotos endnu.
"Status er, at sådan en sag udvikler sig hele tiden, og derfor vælger vi kun at offentliggøre navnene. Vi offentliggør ikke fotos i øjeblikket," siger Hans Erik Raben til TV 2 NEWS.
Det sker af hensyn til politiets efterforskning, fortæller politikommissæren.
"Jeg kan sige, at vi ikke har hørt fra dem endnu. Det er, hvad jeg har af kommentarer til det. Men jeg vil stadig kraftigt opfordre disse tre unge mennesker til at melde sig til politiet," siger han til TV 2 NEWS.
Drab skyldes ikke rockerkonfliktOfferet for knivangrebet i Vanløse var en 21-årig mand med relationer til rockergruppen Bandidos. Han blev stukket i ryggen, mens hans ven blev snittet på armene.
De to mænd, der blev stukket, var af dansk herkomst, mens de tre eftersøgte har udenlandsk baggrund.
Selvom den dræbte havde relation til Bandidos, er der ifølge politiet intet der tyder på, at drabet har noget med bande- eller rockerkonflikterne at gøre.
De mistænkte kan melde sig på Politigården eller på nærmeste politistation.
De kan også ringe 114, hvorefter de vil blive afhentet af politiet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar