Tophistorier
Kønsadskillelse i københavnske svømmehaller
Tophistorier
Københavns Kommune søsætter i dag et stort anlagt
“integrationsprojekt” for minoritetspiger, som reelt anfægter en af
grundpillerne i det danske samfund, nemlig at køn ikke bør adskille
borgerne.Det er et initiativ, der blåstempler kønsadskillelsen og den stærke sociale kontrol med kvinderne.
Minoritetspiger, der aldrig kommer til at svømme
Der er venteliste til svømmehallerne i København, da der ikke er svømmehaller nok., og det hævdes, at specielt minoritetspiger aldrig når frem til bassinkanten. Ca. 510 etniske minoritetspiger og -kvinder står aktuelt på venteliste i svømmeforeningerne rundt om i København.
300 af disse får nu mulighed for at springe direkte fra venteliste til eksklusiv, betalt svømmeundervisning i DGI-Byen.
Pia Allerslev (V), Kultur- og fritidsborgmester vil selv forestå åbningen af projektet, som først og fremmest er forbeholdt minoritetspiger og -kvinder. Hun glæder sig over initiativet: “Ideen med at købe særlig tid til kvindesvømning er både god og kreativ”.
Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Københavns Kommune og HeyMobil! fra TDC, der sammen med svømmeforeningerne SSB, SheZone og Amager Healthy Girls vil stå for særlige kvindesvømmedage i DGI-Byens svømmehal. Integration & Fritid under Københavns Kommune bidrager med koordinering og organisering.
Svømmedagene, der først og fremmest er forbeholdt minoritetspiger, vil blive afholdt lørdag eller søndag uden for almindelig åbningstid. TDC betaler for undervisningen, pigerne selv slipper med et “kontingent” på 20 kr. pr. gang. Ifølge integrationskonsulent Maria Toronczyk fordi man ønsker at “vænne minoritetspigerne til at bidrage til fællesskabet”.
Himmelhenrykte
Alle involverede parter er himmelhenrykte for samarbejdet. Produktchef i TDC, Carsten Lund Hansen håber således på, at initiativet på sigt vil få flere etniske minoritetspiger til at svømme eller dyrke andre former for sport. Pia Allerslev (V) på sin side hævder, at projektet er en god vej til integration og ønsker “meget mere af det, tak!.”
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune svømmer over med plusord om det nye tiltag, som ifølge integrationskonsulent, Maria Toronczyk kommer fra svømmeforeningerne selv. Her har man angiveligt allerede længe kørt med svømmetider forbeholdt piger og kvinder, der gerne vil svømme uden mænd.
Bag sorte gardiner
Det betyder i praksis ingen mandlige livreddere, ingen mandlige instruktører og naturligvis heller ingen mandlige svømmere. DGI-Byen støtter ifølge integrationskonsulenten op om minoritetspigernes ønske , hvorfor gardinerne vil blive trukket for vinduerne ud mod gaden på de dage, hvor minoritetspigerne svømmer.
På hjemmesiden for Studenter Settlementets Boldklub står der: ”Derfor kan det være nødvendigt at skabe visse rammer og forhold, som fx kun at tillade kvindelige instruktører på holdene, samt at trække gardiner for vinduerne. Dette gælder også i forbindelse med vores kvindesvømning i DGI-byen – her afspærres alle vinduer med sorte gardiner, og der er kun kvinder (inkl. kvindelige livreddere) tilstede.”
Også danske piger
En tendens som Maria Toronczyk forklarer på følgende måde: “Der er en tendens til, at også etnisk danske piger gerne vil svømme uden mænd. De er også blevet mere blufærdige, f.eks. ligger færre og færre topløse på stranden. Kvinder vil ganske enkelt være for sig selv – uden at blive kigge på af mænd.
Hun kan dog ikke svare på, om der også er danske piger på ventelisterne hos de involverede svømmeforeninger, men “skulle det være tilfældet, er de naturligvis også velkomne”.
Ideen kom fra en afghansk mand
Idéen om kønsopdelt svømmeundervisning er ikke ny. På et tidspunkt indførte Skanderborg Kommune også mandefri dage i den lokale svømmehal, idet man forbeholdt den første og tredje søndag i måneden udelukkende til minoritetskvinder.
Det viste sig ved en nærmere undersøgelse, at initiativet kom fra et mandligt (afghansk) medlem af Skanderborg Integrationsråd. Også her bakkede kommunen begejstret op.
I sin substans er det ikke bedre, end da man i Sydafrika fandt på at opdele mennesker efter hudfarve. Det er en glidebane, og hvis det får lov at brede sig, så fører det lige lukt ind i en kønsapartheid, der ikke er spor bedre end apartheid baseret på race eller religion.
En af samfundets grundpiller rystes
Med det såkandte “integrationsprojekt” understøtter Københavns Kommune i virkeligheden den strenge, sociale kontrol, som religionen og familien påtvinger minoritetspiger og -kvinder.
Fritids- og kulturborgmester, Pia Allerslev (V) burde i stedet støtte, at alle piger – også minoritetspiger – selvfølgelig kan deltage i sport, herunder også svømning på lige fod med drenge.
Det er en af grundpillerne i et velfungerende folkestyre med demokrati, at køn ikke skal adskille borgerne, ligesom race og etnicitet heller ikke skal det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar