Velkommen til Malmø – hadets by
Deltagerne
i det svenske trykkefrihedsselskabs møde med Geert Wilders i Malmø
sidste lørdag vil aldrig glemme hadet. Det hvidglødende, grænseløse had i
øjnene på de såkaldte demonstranter, der fik lov at omringe, intimidere
og fysisk angribe mødedeltagerne, der var kommet for at høre, hvad den
udskældte hollandske politiker havde på hjerte.
De blev mødt med råb – "Ingrid (formand for det svenske Trykkefrihedsselskab og chefredaktør for Dispatch International) er racist, ikke journalist!", "Ingen racister i vore gader!" og noget om politiet, der beskyttede kommende breiviker.
Det talstærke politi med heste, hunde og en helikopter gjorde imidlertid meget lidt for at yde beskyttelse. Politiet tillod de selvudråbte "antifascister" at trænge helt ind på mødedeltagerne, der måtte løbe spidsrod for at komme ind i mødesalen. Men ligegyldig mine så de til, mens sortuniformerede voldsmænd omringede mødedeltagere, overdængede dem med æg og rådden frugt og i visse tilfælde tildelte dem slag. Hvis Antifas ("Antifascistisk Aktions") stormtropper havde fået mulighed for det, ville de ikke have tøvet med at slå deres hadeobjekter ihjel.
Mange af de tilmeldte nåede aldrig frem til indgangen, fordi de af letforståelige grunde ikke turde udsætte sig for verbal eller fysisk overlast.
Havde politiet villet, kunne det med største lethed have trængt voldsmændene og voldspigerne tilbage og om nødvendigt arresteret dem alle for offentlig uorden, vold og trusler.
Jeg gik hen og spurte politiets "kommunikationsansvarlige", Ewa-Gun Westford, hvordan politiet kunne tillade ballademagere at kaste æg i hovedet på borgere, der havde meldt sig til et fredeligt og demokratisk møde. "Vi tillader det ikke," svarede hun, "men vi må vælge vore krige."
Her var altså en krig, politiet have besluttet ikke at føre. Til gengæld fik de opfanatiserede voldsmænd frit spil til at føre deres krig mod forsamlings- og ytringsfriheden.
Politiet kan heller ikke undskylde sig med, at optøjerne uden for Kockums Fritid, hvor mødet fandt sted, kom bag på dem. Dispatch International var fredag aften i besiddelse af en lydoptagelse fra det møde i Malmø, hvor "antifascisterne" lagde taktik og aftalte, hvordan de ville bære sig ad med at forhindre Trykkefrihedsselskabets arrangement, og denne lydoptagelse havde vi naturligvis sendt til politiet.
Samme Ewa-Gun Westford havde inden mødet ikke lagt skjul på, hvor hendes sympatier lå. Til svensk tv havde hun forklaret, at Geert Wilders "er jo en person med meget ekstreme meninger". Og folk, der vil høre på en sådan person, er vel så selv ude om, hvad der sker med dem?
Hvorfra kender Ewa-Gun Westford – og den larmende pøbel – i øvrigt Geert Wilders' meninger? I hvert fald ikke fra svensk presse, der systematisk har fordrejet alt, hvad han har sagt, og konstant tillagt ham hensigter, han aldrig har givet udtryk for.
Hadet i Malmø opstår ikke af intet. Det kræver årtiers systematiske løgne og indoktrinering fra medierne, politikerne, eksperterne og den Stasilignende organisation Expo at oparbejde et så ubændigt og irrationelt had, som det der blev stillet til skue denne lørdag eftermiddag. Således er det lykkedes at skabe et land, hvor det betragtes som utilgiveligt ekstremistisk overhovedet at ville diskutere indvandring, multikultur og islam – og hvor den politiske korrektheds fodsoldater derfor føler sig moralsk berettigede til at bruge alle metoder. Og når politiets egen talsmand giver dem ideologisk rygdækning ved at sværte deres yndlingsoffer, er der jo heller ikke noget at betænke sig på.
De svenske magthavere må åbenbart tro, at de kan regne med det svenske folks usvigelige opbakning til det uoverskuelige samfundseksperiment de har kastet sig ud i. Det skal blive interessant at se, om denne formodning holder, efterhånden som den ene svenske by efter den anden opløses i parallelsamfund og den civile orden bryder sammen.
Hvad vil de gøre, den dag end ikke Antifa formår at holde utilfredsheden nede?
http://www.d-intl.com/da/articles/editiorial/2012-11-01/velkommen-til-malm-hadets
De blev mødt med råb – "Ingrid (formand for det svenske Trykkefrihedsselskab og chefredaktør for Dispatch International) er racist, ikke journalist!", "Ingen racister i vore gader!" og noget om politiet, der beskyttede kommende breiviker.
Det talstærke politi med heste, hunde og en helikopter gjorde imidlertid meget lidt for at yde beskyttelse. Politiet tillod de selvudråbte "antifascister" at trænge helt ind på mødedeltagerne, der måtte løbe spidsrod for at komme ind i mødesalen. Men ligegyldig mine så de til, mens sortuniformerede voldsmænd omringede mødedeltagere, overdængede dem med æg og rådden frugt og i visse tilfælde tildelte dem slag. Hvis Antifas ("Antifascistisk Aktions") stormtropper havde fået mulighed for det, ville de ikke have tøvet med at slå deres hadeobjekter ihjel.
Mange af de tilmeldte nåede aldrig frem til indgangen, fordi de af letforståelige grunde ikke turde udsætte sig for verbal eller fysisk overlast.
Havde politiet villet, kunne det med største lethed have trængt voldsmændene og voldspigerne tilbage og om nødvendigt arresteret dem alle for offentlig uorden, vold og trusler.
Jeg gik hen og spurte politiets "kommunikationsansvarlige", Ewa-Gun Westford, hvordan politiet kunne tillade ballademagere at kaste æg i hovedet på borgere, der havde meldt sig til et fredeligt og demokratisk møde. "Vi tillader det ikke," svarede hun, "men vi må vælge vore krige."
Her var altså en krig, politiet have besluttet ikke at føre. Til gengæld fik de opfanatiserede voldsmænd frit spil til at føre deres krig mod forsamlings- og ytringsfriheden.
Politiet kan heller ikke undskylde sig med, at optøjerne uden for Kockums Fritid, hvor mødet fandt sted, kom bag på dem. Dispatch International var fredag aften i besiddelse af en lydoptagelse fra det møde i Malmø, hvor "antifascisterne" lagde taktik og aftalte, hvordan de ville bære sig ad med at forhindre Trykkefrihedsselskabets arrangement, og denne lydoptagelse havde vi naturligvis sendt til politiet.
Samme Ewa-Gun Westford havde inden mødet ikke lagt skjul på, hvor hendes sympatier lå. Til svensk tv havde hun forklaret, at Geert Wilders "er jo en person med meget ekstreme meninger". Og folk, der vil høre på en sådan person, er vel så selv ude om, hvad der sker med dem?
Hvorfra kender Ewa-Gun Westford – og den larmende pøbel – i øvrigt Geert Wilders' meninger? I hvert fald ikke fra svensk presse, der systematisk har fordrejet alt, hvad han har sagt, og konstant tillagt ham hensigter, han aldrig har givet udtryk for.
Hadet i Malmø opstår ikke af intet. Det kræver årtiers systematiske løgne og indoktrinering fra medierne, politikerne, eksperterne og den Stasilignende organisation Expo at oparbejde et så ubændigt og irrationelt had, som det der blev stillet til skue denne lørdag eftermiddag. Således er det lykkedes at skabe et land, hvor det betragtes som utilgiveligt ekstremistisk overhovedet at ville diskutere indvandring, multikultur og islam – og hvor den politiske korrektheds fodsoldater derfor føler sig moralsk berettigede til at bruge alle metoder. Og når politiets egen talsmand giver dem ideologisk rygdækning ved at sværte deres yndlingsoffer, er der jo heller ikke noget at betænke sig på.
De svenske magthavere må åbenbart tro, at de kan regne med det svenske folks usvigelige opbakning til det uoverskuelige samfundseksperiment de har kastet sig ud i. Det skal blive interessant at se, om denne formodning holder, efterhånden som den ene svenske by efter den anden opløses i parallelsamfund og den civile orden bryder sammen.
Hvad vil de gøre, den dag end ikke Antifa formår at holde utilfredsheden nede?
http://www.d-intl.com/da/articles/editiorial/2012-11-01/velkommen-til-malm-hadets
Ingen kommentarer:
Send en kommentar