LØGN på LØGN på LØGN....

• 

  
  
  Løgn ang. kvindelige indvandreres "gode uddannelsesresultater"
  Skønmaleri om indvandrerpigers uddannelse gavner ingen :
  
  Uddannelse
  
  En overgang kunne man læse og høre meget om, at unge kvinder med indvandrerbaggrund nu uddannede sig for fuld kraft og faktisk overhalede kvinder med dansk baggrund. Men disse historier synes at være forstummet. En søgning i avisernes database, infomedia, bringer nu ikke noget frem.
  
  Måske har man opdaget, at historierne ikke holdt vand. Ganske vist bliver mange kvindelige efterkommere indskrevet på de videregående uddannelser. Men det er ikke ensbetydende med, at de gennemfører uddannelsen.
  
  Tal fra den seneste PISA-undersøgelse og fra Danmarks Statistik viser, at danske mænd og især kvinder klarer sig mærkbart bedre end de kvindelige efterkommere i uddannelsessystemet. Og når det gælder mandlige efterkommere er forskellene væsentligt større.
  
  Vestagers uvidenhed :
  
  Ikke alle har dog opdaget, at det forholder sig sådan. Det gælder for eksempel en af landets førende politikere, økonomiminister Margrethe Vestager. Hun skrev en kronik, hvor det hed, at ”særligt unge kvinder med udenlandsk baggrund uddanner sig i ekspresfart”. (Berlingske 27.3.) Jeg måtte korrigere hende i en kronik i samme avis. (11.5.)
  
  Spørgsmålet er så, om Margrethe Vestager kan og vil lære noget af det. Jeg tvivler. Men hun burde gøre det. For når efterkommerne klarer sig meget ringere end danskerne, vil det efterhånden få mere og mere alvorlige konsekvenser, økonomisk, socialt og kulturelt.
  
  Indvandrere fra sydøst Asien klarer sig godt
  
  Ser man på den ikke-vestlige gruppe i Danmark under ét, er der ikke noget område, hvor den klarer sig lige så godt som danskerne. Der er undtagelser fra det generelle billede. For eksempel laver vietnameserne mindre kriminalitet end gennemsnittet af danskere. I det hele taget klarer sydøstasiaterne sig ganske godt.
  
  Men når politikere og andre har begrundet den ikke-vestlige indvandring med, at den tilfører det danske samfund vigtige ressourcer og kvalifikationer, har man givet befolkningen falsk besked. I hovedsagen trækker den ikke-vestlige indvandring ned. Og det er et voksende problem for det danske samfund.
  
  Stærkt stigende antal ikke-vestlige efter 1983 :
  
  Da Danmark i 1983 fik sin liberale udlændingelov, var der højst en procent ikke-vestlige i Danmark. En procent er ikke ret mange, og selv en fordobling eller en tredobling af dette tal er ikke i sig selv alarmerende, idet den samlede byrde er beskeden.
  
  I dag ligger tallet så over syv procent (snarere tæt ved otte, når de illegale tælles med), og det fortsætter med at vokse med stor hast. Ca. 10.000 flere ikke-vestlige om året, siger Danmarks Statistik. I nærheden af 25.000 ikke-vestlige har fået opholdstilladelse årligt under VK´s sidste år.
  
  Nu er det ikke længere spøg, om antallet fordobles fra de nuværende knap otte procent til for eksempel 15 procent. Intet tyder på, at præstationerne for de ikke-vestlige forbedrer sig. Erfaringer fra både USA og Storbritannien viser, at anden generation – født og opvokset i modtagerlandet – så at sige definerer de følgende generationer.
  
  Brug for bedre styring af indvandring :
  
  Det er godt, at myten om de kvindelige efterkommeres uddannelsesniveau er på vej ud. Men vi skulle gerne nå frem til at erkende, at ikke-vestlig indvandring samlet set gør Danmark til et fattigere land. Hvis målet med indvandringen er at styrke det danske samfund, er der brug for at den bliver styret bedre.
  
  Af historiker Morten Uhrskov
  
  04 Jul 2012