fredag den 31. august 2012

KÆMP FOR ALT HVAD DU HAR KÆRT - Bagsiden af Utøya



Bragt i Weekendavisen 31/8 (efter at være blevet afvist af både Jyllandsposten og Den Korte Avis !)

Bagsiden af Utøya.

Inden Breiviksagen nu, hvor den retslige marathonprocedure er afsluttet, helt mister mediernes opmærksomhed, vil det måske være på sin plads at berøre et aspekt af sagen, som stort set ikke er blevet eksponeret.

. Således det faktum, at der blandt de få unge socialdemokrater på Utøya, der udviste mod og handlekraft og sågar forsøgte at gå til modangreb på Breivik, var en klar overrepræsentation af udlændinge og børn af indvandrere. Den samme forskel i reaktionsmønstret illustreres af, at de norske unge, der ringede til deres forældre fik besked på at gemme sig eller flygte, medens unge indvandrere af deres forældre fik besked om at tage sig sammen, hjælpe andre eller gå til modangreb på Breivik. Nogen vil gerne bruge dette som argument for, at indvandrerne er gode nordmænd, måske endda bedre end disse eller, at de ved deres handlinger har vist deres loyalitet overfor det norske samfund.

Jeg tror nu nærmere, at forskellen bunder i, at nordmændene i modsætning til mange indvandrere, men i lighed med både danskere og andre vesteuropæere i den grad er blevet indoktrineret med troen på, at dialog kan løse alle konflikter, og at staten, systemet eller partiet er ansvarlig for, at de ikke lider nød eller kommer til skade. Når de så havner i en situation, hvor dialog åbenlyst er et ubrugeligt redskab, hvor deres leder flygter fra øen sammen med 8 andre i færgen, der ellers har plads til 130, når politiet ikke tør nærme sig Utøya, før de har samlet en styrke på 11 tungt udrustede betjente, hvis gummibåd i øvrigt var lige ved at synke under overvægten, så er det ikke overraskende, at de går i baglås og bliver handlingslammede.

De har jo lært, at i tilfælde af problemer eller krise skal man henvende sig til en eller anden myndighed - endelig ikke tage action selv - det er jo selvtægt og dermed nærmest kriminelt og kan medvirke til at undergrave den ubetingede tillid til, at systemet klarer det hele for dem. Det har jo så vist sig, at der var al mulig grund til ikke at stole blindt på systemets evne og vilje til at tage sig af problemet. Der er tale om et dobbelt svigt af systemet, først ved at opdrage de unge til at overlade alt ansvar til systemet og dernæst ved at samme system viser sig ude af stand til at løfte det ansvar.

Det selvfede, fredselskende, ligestillingsfikserede, multikulturelle, politisk korrekte Norge blev rystet, og jeg er ikke helt så stolt af min norske herkomst, som jeg plejer at være.
Et grundlæggende problem for de nordiske og flere andre vesteuropæiske befolkninger er den manglende lyst, vilje og evne til at forsvare sig mod fysiske så vel som ideologiske angreb. Vi er overvældet af selvransagelser, skyldfølelser og tvivl om vor civilations værdier. Derfor taber vi også slaget.
Vi har bildt vore unge ind, at frihed er en universel menneskeret, som de ikke behøver gøre noget for at beholde. Og glemt at fortælle dem, at frihed kæmper man sig til, og hvis man har arvet den, fortjener man kun at beholde den, hvis man er villig til at forsvare den med alle midler.


Petter Mathisen
Parcelvej 104 B
2830 Virum

Islam Dismantled In 6 Minutes

Three Things About Islam - must see

torsdag den 30. august 2012

Svenskere trætte af diskrimination


Svenskere trætte af diskrimination

Author: 
Birger Silfverströhm
Familier smidt ud til fordel for ”flygtningebørn”
GRUMS. For første gang er svenskere gået på gaden i protest mod myndighedernes positive særbehandling af indvandrere. I den lille midtsvenske by Grums vovede 80 personer at vise deres vrede mod kommunens favorisering af såkaldt uledsagede flygtningebørn.
”Vi håber, at dette er begyndelsen til en folkebevægelse, siger initiativtageren Victoria Wärmler.
En lørdag i juli trodsede indbyggerne i Grums skrækken for at kaldes racister og gik på gaden for at demonstrere. ”Nej til diskriminering af svenskere,” stod der på et skilt. Protesten var rettet mod kommunens magtfulde politikere, som mange mener diskriminerer til fordel for byens indvandrere.
Det, der for alvor fik bægeret til at flyde over, var kommunens beslutning om at tvangsforflytte to svenske familier for at bruge deres kommunale lejligheder som flygt-ningeboliger. Familierne havde boet i deres lejligheder i henholdsvis 30 og 43 år, da de modtog opringningen fra kommunen.
”Kommunens ageren i den sag er endnu et tegn på, at politikerne i Grums opfatter svenskere som andenrangsborgere,” siger Victoria Wärmler, der stod i spidsen for demonstrationen.
”Vi vil ikke finde os i det mere. Vi har alt for længe været tavse af frygt for at blive kaldt racister.”
Da klokken var 14.00 stod omkring 80 mennesker – både børn, voksne og ældre – forsamlet ved byens hotel. De fleste var lokale, mens andre havde kørt flere hundrede kilometer for at deltage i protesten. Det lokale politi var også mødt talstærkt op, da den venstreradikale organisation Antifascistisk Aktion havde truet med at dukke op. Det blev dog ved truslerne. Med hjemmelavede skilte og slagord be-vægede optoget sig af sted mod rådhuset, hvor en lokal kvinde holdt tale. I talen spurgte hun, om alle mennesker er lige meget værd i Grums. Hun besvarede selv spørgsmålet med et nej.
Den analyse er Victoria Wärmler helt enig i. For hende må dagens demonstration gerne give mange flere svenskere mod på at protestere. Det er der behov for, siger hun.
Hun forklarer, at Grums kommune mang-ler penge, og at politikerne derfor lukker de lokale skoler, så byens børn må fragtes med bus. Desuden er ældreomsorgen skåret kraftigt ned.
På trods af det inviterer politikerne flygtningebørn – som reelt er unge mænd på 18-20 år – til at bo i byen. Eftersom det kræver én medarbejder pr. flygtning, er det en gæstfrihed, der koster byens skattebetalere dyrt.
Det var netop for at gøre plads til disse flygtninge, at kommunen tvangsflyttede de to svenske familier.
”Vi er mange, der synes, at politikerne glemmer vores egne børn til fordel for ind-vandrernes børn. Men så snart man sætter spørgsmålstegn ved deres prioriteringer, bliver man stemplet som racist.
Det er deres måde at lukke debatten på – den måde, de altid bruger.”
Victoria Wärmler fortæller, at der i den socialdemokratiske kommune hersker en frygt for at komme på kant med politikerne og den politiske korrekthed, de er fortalere for. Og Victoria Wärmler ved, hvad hun taler om.
Kort efter, at hun ved sidste valg blevet indvalgt i kommunalbestyrelsen for det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne, blev hun fyret fra sit job. Hendes værdier var ikke i overensstemmelse med arbejdspladsens værdier, lød begrundelsen.
”Jeg bliver ved med at protestere, men der er mange, der ikke tør sige deres mening,” siger hun, og fortæller at dagens demonstration også er blevet stemplet som højreradikal. Dette på trods af, at deltagerne havde vidt forskellige politiske ståsteder.
Da kommunen i maj satte de to familier på gaden, medførte det en storm af protester i form af 128 breve og mails til kommunen.
I medierne berettede kommunen, at der var tale om hadefulde og racistisk kommentarer. Efter at have begæret aktindsigt kunne Victoria Wärmler dog konstatere, at kommunen havde overdrevet en smule. Ud af de 128 breve kunne fire betegnes som fremmedfjendske eller racistiske.
Kommunen havde også glemt at fortælle, at der mellem de mange breve var et brev fra de flygtningebørn, som skulle overtage de to rømmede lejligheder.
Af brevet fremgik, at børnene helst ikke ville flytte ind, hvis det betød, at andre skulle sættes ud af deres lejligheder.
Ifølge Victoria Wärmler er Grums langt fra den eneste kommune, hvor politikerne nægter at lytte til vælgerne. Efter at demonstrationen blev annonceret på Facebook har hun modtaget henvendelser fra andre kommuner, hvor man også vil protestere.
”Vi håber på, at det kan blive starten på en folkebevægelse, hvor vi hjælper hinanden på tværs af kommunegrænserne. Når vi bliver tilstrækkeligt mange, er de tvunget til at lytte til os, og de vil heller ikke kunne skade os på samme måde, som de kan i dag.”
Tags:

http://dispatch-international.com/da/content/svenskere-tr%C3%A6tte-af-diskrimination

mandag den 27. august 2012

lørdag den 25. august 2012

Muslims in Europe - a culturel and oeconomic disaster !

Beboer om terrorregimentet i Vollsmose: Alle er bange

 24
Aug
Seneste opdatering: 24/8-12 kl. 2134

Dette indlæg er skrevet på baggrund af denne artiklel: Balladen i Vollsmose i mandags
Jeg vil først fortælle at jeg selv er dansker og bor i Vollsmose, hvilket jeg har gjort i mange år.Med afsæt i den ovenstående hændelse, bliver jeg både forarget, føler mig magtesløs og vedmodig, for, hvor er MIT Danmark? Det Danmark, som de fleste af os elsker, er slet ikke sådan som det åbenbart ser ud i dag. Lad mig fortælle om min oplevelse af Vollsmose.
Vollsmose er et område hvor både politiet og politikerne har givet op. De tror problemet løses ved at bevillige flere penge til lokalsamfundet, de tror kriminaliteten forsvinder hvis man bruger millioner og atter millioner på byfornyelse, f.eks på at plante hække. (Ja du læste rigtigt, hække!). Politikerne sidder og kigger i deres fine undersøgelser, som viser at kriminaliteten er faldet i Vollsmose. De fryder sig og er virkelig selvtilfredse. Men sandheden er bare ikke sådan.
I alle de år jeg har boet her, har der aldrig været mere ballade og kriminalitet end der er i dag. Størstedelen hører offentligheden bare ikke om, for INGEN tør at anmelde nogen i Vollsmose, ingen tør at vidne. Så alle statistiker og undersøgelser viser et totalt skævt billede af Vollsmose.
Den historie som politikerne ALDRIG fortæller, er at de SELV har skabt Vollsmose. I 1981 sad der 21 DYBT kriminelle familier i en flygtningelejr i Libyen (Tror jeg det var), der var ingen steder at sende dem hen, da ingen lande og kommuner turde tage ansvaret for dem. Danmark blev foreslået men regeringen turde ikke tage ansvar for dem, men mente at hvis en dansk kommune ville tage ansvaret, så måtte de gerne komme til Danmark. Der var en lille gulerod med, for hvis en kommune meldte sig på banen, ville de få xx antal millioner ekstra i støtte, som skulle bruges til at yde en ekstraordinær indsats sådan disse 21 familier ikke forsatte deres kriminelle livsstil i Danmark. Odense kommune, slog til, som den eneste kommune i Danmark i øvrigt. Gæt selv hvor de 21 familier blev indlogeret? Og hvor langt de fleste af disse familier bor i dag? Vollsmose.[..]
Når der sker noget kriminelt i Vollsmose, så drejer folk hovedet og går den modsatte vej, “Jeg har ikke set noget”. Man er bange, for vidner du, hjælper du ofret, eller sladrer du til politiet, så skal du skynde dig at flytte. For du vil være jaget vildt. Jeg har selv overværet to somaliere overfalde en ældre mand. Jeg vendte om og gik. Hvorfor? Havde jeg hjulpet den ældre mand, havde jeg fået tæsk, havde jeg ringet efter politiet, ville de jagte mig indtil jeg flyttede, for de så mig godt. De fleste beboere i Vollsmose holder sig for sig selv og vil ikke blandes ind i noget, med MEGET god grund. Alle er bange. Eller rettere, alle som ikke er en del af det kriminelle miljø herude, er bange. Hvor er mit Danmark? ( Beboere i Vollsmose tør ikke sladre.)

Sydnytt-team bestals under inspelning

Da virkeligheden bankede på

blogEntryTopper

Da virkeligheden bankede på

Det er svært ikke at have ondt af vores stakkels regering. Selv når de virkelig prøver deres bedste, og alt ser ud til at ville lykkes for dem, går det galt.

Se nu for eksempel de seneste par uger. Kampagnen var lagt fast, Danmarks Radio leverede ukritisk sendetiden, ministre ryddede kalenderen – alt var på plads. Til den store ramadanfest, forstås.

Nu skulle befolkningen endelig se at der var kommet nye boller på suppen i regeringskontorerne. Danmark Radio holdt mikrofonen for landets fjender, og nærmest proklamerede at Danmark er blevet islamisk. Ministrene festede sammen med muhammedanerne – endda på selveste Christiansborg.

Jo, det var sikkert og vist. Ifølge Danmarks Radio var vi nu alle næsten muslimer. Regeringens ministre var helt med på den. Islam-propagandaen nåede nye højder. Der var kommet nye boller på suppen i det gamle land. Eid Mubarrak, Wollah og Allahu Akbar til os alle.

Selv Venstres Kristian Jensen hoppede med på vognen, da han ved en ramadanmiddag (selvfølgelig!) i festtalen blandt andet sagde: Dette er ikke mit land. (Jyllandsposten, 18. August 2012).

Ikke et øje var tørt.

Men så bankede virkeligheden på. Hårdt og brutalt. Først var det Palads-biografen i det indre København, der advarede mod larmende og voldelige muslimer. Dernæst overfaldt en bevæbnet muslimsk hær skadestuen i Odense. Selvfølgelig. Nu var Danmark jo blevet deres land så hvorfor ikke?

Senere truede en talsmand for banderne, en Ahmed Mohammed, med yderligere uroligheder hvis ikke politiet frigav hans muslimske brødre. Det interessante ved dén udtalelse var såmænd ikke så meget selve truslen. Den slags er vi efterhånden blevet vant til her i landet. Nej, det interessante er at budbringeren ikke som sædvandlig var en eller anden 16-årig knægt med et oppustet ego. I stedet var budbringen en af de voksne ledere omkring moskeen, en repræsentant for de der VIRKELIG bestemmer i Vollsmose – og som blandt andet leder bandevirksomheden. Kredsen af visse imamer og kulturforeninger.

Efter al ramadanhalløjet og
dette er ikke mit land, hævede muslimerne indsatsen. Nu var det en voksen leder, der talte til medierne. En af dem der, i modsætning til de bumsede og bevæbnede knægte der udgør banderne, rent faktisk har noget at skulle have sagt i området.

Interessant, var vi mange der tænkte. Og logisk. For nu havde statsradiofonien og ledende politikere jo nærmest udråbt Danmark til at være islamisk, hvad er så mere rimeligt end at folkene bagved begynder at vise sig åbent?

Men nej. Det viste sig at landet endnu ikke er parat til et åbenlyst islamisk styre. Ramaskrig i medierne. Ramaskrig på Christiansborg. Og imamerne fattede budskabet: tiden er endnu ikke inde, sådan da, og lod truslerne svæve i luften uden at blive fulgt op.

Desuden er der jo noget med en aftale. For bøllerne og bandemedlemmerne modtager alle som én kontanthjælp – og er endda placeret i så lav en matchgruppe at de ikke behøver blive aktiverede. Den slags er nemlig kun for danskere, muslimske bøller behøver ikke.

Her i Aarhus er dette et resultat af en aftale mellem imamerne og Socialdemokratiets ledelse, til gengæld for opbakning ved valget. Det fungerer med garanti på samme måde i Odense. Balladen har gjort aftalen usikker, hvilket en socialdemokratisk rådmand
gjorde opmærksom på.

Så nu bliver der nok ro på igen – i et stykke tid. Indtil næste gang imamerne får lyst til at teste hvor langt de kan gå.

Også på Nørrebro blev muslimernes adfærd overfor danskerne afsløret overfor en bredere offentlighed. Danske forretningsdrivende afkræves nemlig Jiziya af områdets muslimske herskere. Hidtil er det foregået i stilhed, men nu er en af de truede trådt frem. Pinligt for imamerne, og træls for en islamleflende regering.

Er der nogen af læserne der husker balladen på Nørrebro omkring en NETTO-butik der måtte lukke midlertidigt på grund af trusler, overfald og chikane fra de lokale muslimer? Husker man så også hvilken imam det var, der pludselig trådte ind på scenen og udviste en – for mange – forbløffende autoritet overfor banden? Godt. Så kender I fjenden.

For regeringen og de islamvenlige er problemet stort. Folkehavet vil have de islamske herrefolkstendenser standset – regeringen i almindelighed og Det Radikale Venstre i særdeleshed vil have mere af det samme. Mere islam. Men helst uden den synlige vold og dominans.

Hvad de ikke forstår, er at dette netop er hvad islam er: Synlig vold og ubetvivlelig dominans. Uden ekstrem vold og uden krav om tydelig dominans – ingen islam.

Vi lever i interessante tider. Vi lever i en tidsalder, der mere end nogen anden kommer til at definere vores europæiske kulturs fremtid. Faktisk er det de kommende ganske få år der afgør, om den europæiske kultur overhovedet har nogen fremtid. Der eksisterer en, formodentlig u-udtalt, alliance mellem socialisterne, de kulturradikale og muslimerne om at det skal den ikke have. Det brede folkehav vil det anderledes. Vi får se hvor bolden ender for vort land.

Frihed eller islamisk slaveri?
http://danritto.dk/files/virkeligheden_banker_paa.html

torsdag den 23. august 2012

National Geographic Live! - Too Young to Wed

Den kulturelle Dødedans eller Dansen om den danske malkeko


60 millioner på få år: Det er pengene brugt på i Vollsmose

Fed konsulenthyre til Asmaa og gratis koncerter


BT kan i dag fortælle, at der er blevet postet millioner og atter millioner kroner i sociale og forebyggende projekter, der skulle få bøllerne på rette vej.
I løbet af de sidste fire år er der blevet postet intet mindre end 58.482.281 kr i Vollsmose for at lave en social og forebyggende indsats via en såkaldt Helhedsplan fra 2008 til 2012 for Vollsmose.
Her er et uddrag af, hvad de 58.482.279 kr. i følge Mediehuset Vollsmose er gået til:
2.844.402 kr. til blandt andet en gratis bus i området, jobrådgivning, et sangkor, fester og koncerter.
280.250 kr. til et såkaldt ABCD-projekt, hvor man forsøger at få beboerne til at se deres egne kvalifikationer, altså en slags coaching.

6.040.692 kr.
til tre beboerkonsulenter, heriblandt tidligere folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid, til alt lige fra rådgivning og konfliktmægling til fundraising og myndighedsarbejde. Det svarer til to millioner per medarbejder.
1.213.758 kr. til projekt-styring.
11.421.411 kr. til et bedre image, bl.a. oprettelse af et mediehus. Ambitionen er at skabe en positiv identitet ved at bo i Vollsmose.
3.339.673 kr. til flerkulturelle tilbud, heriblandt et kulturhus.

9.596.542 kr.
til drift. Millionerne går bl.a. til efteruddannelse, maskinindkøb, bekæmpelse af hærværk og længere åbningstid på genbrugspladser.
3.821.641 kr. til administration.
2.500.000 kr. til oprydning. Pengene i Projekt Unge Team går primært til lønnen til de unge, der er ansat til at fjerne skrald og affald, der ligger og flyder i bydelen.
1.593.969 kr. til morgenvækning for at mindske fraværet i skolerne.
1.630.963 kr. til byfest – pengene er afsat til den årlige byfest i området. I 2011 optrådte bl.a. Julie Berthelsen, Johnson og rapperen U$O mens værterne var Robert Hansen og Camilla Ottesen.

1.860.853 kr.
til rollemodeller. Unge2Unge er et projekt, der har til formål at få de velfungerende unge til at hjælpe andre unge med at få et fritidsjob og lignende.

Læs også:

Islamisk fodringstid for de multikulturelle lemminger !

Se billederne - og husk hvem I så !!!



http://www.american-pictures.com/gallery/friends/Ozlem.Cekic/Ramadamiddag-2012/index.htm

Fjordman er tilbage - Peder Jensen alias Fjordman - om Breivik !



Kan du fortelle oss litt om din bakgrunn?


Mitt egentlige navn er Peder Jensen, men siden februar 2005 har jeg skrevet på internett under pseudonymet Fjordman. Til å begynne med skrev jeg på min egen blogg, men siden 2006 har jeg gjesteblogget på en rekke andre nettsider, normalt sett på engelsk selv om noen av mine tekster er blitt oversatt til en del andre språk.

Jeg er født og oppvokst i Ålesund. På universitetsnivå har jeg studert engelsk og avlagt eksamener i norsk historie og verdenshistorie samt Midtøstens og Kinas historie. Jeg begynte med studier i arabisk språk ved Universitetet i Bergen i Norge og tok i 2001 ytterligere studier i dette ved The American University in Cairo i Egypt. Jeg arbeidet deretter i 2002 og deler av 2003 som observatør i den norskledede observatørgruppen TIPH i den palestinske byen Hebron. Dette er til dels koordinert av Utenriksdepartementet, men jeg jobbet formelt for Flyktningehjelpen, som da var ledet av Arbeiderpartiets nåværende partisekretær Raymond Johansen. En av mine sjefer i Hebron var Arnstein Øverkil, tidligere leder for Politiets sikkerhetstjeneste (PST). Jeg tok en mastergrad ved Universitetet i Oslo i kultur og teknologi i 2004, med mastergradsoppgave om blogging i Iran.

Jeg har tidligere vært inne på tanken om å ta doktorgrad i temaer knyttet til internettsensur, men har hittil ikke gjort dette. Jeg har bevisst og aktivt valgt bort en karriere i Flyktningehjelpen, Utenriksdepartementet og lignende organisasjoner, delvis av politiske grunner. Jeg var i mellomtiden blitt sterkt kritisk til islam og fant det stadig vanskeligere for min egen samvittighets del å jobbe med organisasjoner jeg oppfattet som altfor pro-islamske. Det er mange fine mennesker i Flyktningehjelpen som gjør en god jobb, men organisasjonens fordømmelse av de danske Muhammedkarikaturene gjorde det i praksis umulig for meg å jobbe for dem etterpå. Jeg oppfattet dette som et klart knefall for sharialover, islamske trusler og sensur. Det kan jeg ikke akseptere.

Hvordan reagerte du etter angrepene den 22. juli? Du tok selv kontakt med norsk politi?

Da Breiviksaken inntraff sommeren 2011 hadde jeg en deltidsjobb på et dagsenter hvor jeg arbeidet med personer med høytfungerende autisme og Aspergers syndrom. Dette var en OK jobb med hyggelige mennesker, men som deltidsjobb gav det meg også tilstrekkelig fleksibilitet til å betale grunnleggende regninger samtidig som jeg kunne skrive ved siden av. De jeg jobbet med da visste absolutt ingenting om mine bloggaktiviteter.

Jeg bodde i Oslo den 22. juli. Den 23. juli, bokstavelig talt over natten, var jeg blitt landets nest mest forhatte person på grunn av gjerningene til en mentalt ubalansert mann jeg aldri noensinne har møtt. Det var en absurd situasjon som var meget vanskelig å håndtere. Enkelte venner anbefalte meg å forlate landet med en gang, men jeg betraktet dette som feigt. De som stikker av ser dessuten skyldige ut, og jeg ikke hadde gjort noe kriminelt.

Etter å ha konsultert med venner og familie valgte jeg å kontakte Politiets sikkerhetstjeneste (PST) ved å fysisk besøke deres nasjonale hovedkvarter i Nydalen i Oslo den 27. juli og presentere meg ved mitt reelle navn. De opplyste at de var opptatt og ba meg sende en epost, hvilket jeg gjorde. De sendte meg videre til det ordinære politiet. Etter å ha konsultert med firmaet Staff troppet jeg frivillig opp på Manglerud politistasjon i Oslo den 4. august 2011 sekundert av advokat Knut Ditlev-Simonsen. Norske politimyndigheter eller massemedier hadde på dette tidspunktet ikke den aller fjerneste anelse hvem jeg var, selv om politiadvokat Kraby hevdet noe annet.

Det første møtet var turbulent. Jeg mente det var rimelig at politiet ville snakke med meg ettersom enkelte av mine tekster er sitert i manifestet. Jeg tror imidlertid fremdeles ikke at politiadvokatene Christian Hatlo og Pål-Fredrik Hjort Kraby hadde lovhjemmel for å ransake boligen til et vitne som ikke var siktet for noe som helst når det ikke fantes det minste fnugg av bevis for at den personen hadde begått en kriminell handling. At noen er sitert i manifestet beviser strengt tatt ikke noe annet enn at Anders Behring Breivik var en blant milliarder av mennesker på planeten som har tilgang til internett. Winston Churchill og John F. Kennedy er også sitert der.

Jeg snakket med norsk politi igjen under et nytt avhør i november, denne gangen ikke i Oslo. Jeg fikk da tilbake klærne mine som de hadde beslaglagt første gang. Etter å ha besvart noen videre spørsmål fikk jeg beskjed om at jeg var sjekket ut av saken siden jeg hadde snakket sant helt fra begynnelsen av. Jeg har aldri noensinne møtt Breivik. Han kjente heller ikke min egentlige identitet før den ble offentlig kjent. Den eneste formen for indirekte kontakt vi har hatt er at vi begge var blant mange andre som postet kommentarer på bloggen Document.no, der han en gang forsøkte å kontakte meg via epost. Jeg var ikke interessert i å møtes og avviste høflig hans kontaktforsøk. Det er viktig å få med seg her at Breivik i sine kommentarer ikke skrev noe voldelig.

Det er uklart om Breivik er sinnssyk, men få mennesker tviler på at han i alle fall har en personlighetsforstyrrelse og noen ganger utviser klare psykopatiske trekk. I hodet til en psykopat kan enhver avvisning eller krenkelse av din egen person, uansett hvor liten den er, bli sett på som et angrep som må hevnes.

Jeg antydet overfor politiet allerede i 2011 at jeg ikke har noen kjennskap til en terrororganisasjon som Knights Templar og sterkt betviler dens eksistens. Jeg tror heller ikke at en slik hypotetisk organisasjon, dersom den faktisk hadde eksistert, ville vært interessert i en person uten utdannelse, militær erfaring, praktisk ekspertise eller politisk nettverk av betydning. Breiviks selvsentrerte personlighet ville også vanskeliggjort et samarbeid. Det er hyggelig å konstatere at politiet etter et års etterforskning ser ut til å ha kommet til samme konklusjon.

Har du lest Breiviks kompendium eller manifest? I så fall, hva er ditt inntrykk av dette og dets innhold?

Jeg hadde ikke lest det da jeg snakket med politiet høsten 2011. Jeg bestemte meg imidlertid for å gjøre dette våren 2012, mest fordi det var snakk om at jeg kanskje måtte vitne under rettssaken, og litt fordi jeg lekte med tanken om å skrive bok om Breiviksaken. Jeg fullførte det en uke før rettssaken startet ved å lese igjennom hele teksten slik jeg fant den på internett fra første til siste side og ta notater underveis. Jeg må presisere at jeg ikke har detaljanalysert alle deler av manifestet. Det ser jeg heller ingen grunn til, det bør være politiets jobb.

Hva er ditt generelle inntrykk av manifestet?

Breiviks såkalte manifest kan kun beskrives som et rent makkverk. Det finnes noen tekster der som isolert sett er logisk sammenhengende, men det er utelukkende fordi Breivik ikke har skrevet dem. Samlet sett er det en sterkt usammenhengende tekst, et forvirret produkt av et svært forvirret sinn. Kompendiet er latterlig dårlig redigert og umotivert langt i antall sider. Det er vanskelig å forstå at Breivik skal ha brukt flere år på dette.

Den første delen fremstår som noenlunde meningsfull fordi den siterer eller republiserer tekster fra en rekke islamkritiske forfattere, deriblant Robert Spencer, Bat Ye’or og Andrew G. Bostom. Den andre halvdelen er dramatisk og til dels sjokkerende annerledes, med beskrivelser av metoder for å begå massedrap blandet med meningsløse skriblerier om Knights Templar og nesten pinlig banale personlige detaljer om hva slags musikk Breivik lytter til på sin bærbare iPod-spiller. Manifestet lister opp europeiske atomreaktorer som mulige terrormål pluss nitidige dagboknotater fra Breivik våren 2011 om hvordan man kan lage sin egen bombe.

Kompendiet hevder at Tsjernobyl-ulykken i 1986 ikke var en ulykke men et terrorangrep mot atomkraftverket der. Jeg er usikker på hvor denne ideen kommer fra siden den så vidt jeg vet er nokså uvanlig selv på internett.

Manifestet inkluderer diskusjoner om hva slags personlig utrustning og våpen er best egnet til å henrette folk med. Breivik kan opplagt ikke ha kopiert dette fra meg, Robert Spencer eller Bat Ye’or ettersom vi aldri har skrevet om slike temaer. Til gjengjeld siterer han mange ulike nettsider, hvorav det internettbaserte leksikonet Wikipedia er det viktigste. Det kom som en overraskelse på meg da jeg leste manifestet hvor mye det faktisk siterer Wikipedia. Dette har det vært underfokusert på av massemediene. Det er dusinvis av referanser til Wikipedia over hele manifestet, inkludert seksjonene som omhandler våpen, ammunisjon, granater og rustning.

Det høres rimelig ut når drapsmannen selv uttalte under rettssaken at Wikipedia har vært hans viktigste kilde til utdannelse. Å kalle Breivik for Wikipedia-terroristen er kanskje en overdrivelse, men det er ikke helt galt heller.

En annen ting jeg bet meg merke i er at mens engelsken noen steder flyter bra er den dårligere andre steder. Breivik inkluderer flere steder grammatiske feil av så grunnleggende karakter, for eksempel entall-flertall av typen “they thinks that….” at selv en automatisk stavekontroll som man finner blant annet på det populære Word-programmet kunne ha luket dem ut. Dersom Breivik virkelig har brukt mange år på dette manifestet, som han selv hevder skal redde vår sivilisasjon, begriper jeg ikke hvorfor han ikke kunne ha spandert noen få ekstra minutter på en enkel stavekontroll. Det virker nesten som om innholdet er av underordnet betydning for ham.

Kombinert med dets absurde lenge på over 1500 sider, som jeg ikke kan se noen rasjonell begrunnelse for, sitter man igjen med inntrykket av at manifestets hovedfunksjon er å fremheve Breiviks innbilte storhet som person.

Er det riktig at du er sitert i manifestet? Hva er i så fall dine tanker omkring dette?

Jeg har alltid skrevet for å holde meg til det jeg mener er sannheten, selv når denne kan oppfattes som ubehagelig. Jeg skal gjøre det samme i denne saken. Det såkalte manifestet siterer og misbruker en lang rekke hederlige personer, fra Winston Churchill og John Locke til George Orwell og Gandhi. Noen av de mest militante sitatene som ikke er skrevet av Breivik selv er tatt fra to tidligere presidenter i USA, Thomas Jefferson og John F. Kennedy.

Blant denne merkelige blandingen av tekster finner man også utdrag eller sitater fra et flertall tekster jeg har skrevet, i noen tilfeller hele essayer. Jeg har ikke detaljanalysert manifestet og planlegger heller ikke å gjøre dette, men jeg kan bekrefte at det inneholder noen passasjer som jeg gjenkjenner og har skrevet. Som det meste annet er dette hentet fra tekster som ligger offentlig tilgjengelig på internett på engelsk.

Du omtaler Breiviks manifest som merkelig. Hva legger du i det?

Med det mener jeg at teksten er en blanding av svært forskjellige kilder satt sammen på en måte som neppe gir særlig mening for mange andre enn Breivik selv. Flere eksperter fra ulike fagområder har påpekt at det er meget vanskelig å finne en klar indre logikk eller rød tråd i manifestet, som spriker i mange retninger ideologisk sett.

En av de ganske få tingene forfatteren er konsekvent på er at han ikke er nazist. Men under rettssaken snakket Breivik flere ganger positivt om kjente nynazister og indikerte at “kulturkonservative” er identiske med aksemaktene under andre verdenskrig, det vil si Nazi-Tyskland og dets allierte. Han er også antirasist samtidig som han mener at rase betyr noe og antisosialist som snakker varmt om revolusjonære sosialister som Fidel Castro og Che Guevara. Det er vanskelig å kritisere Breiviks ideologi fordi det ikke er åpenbart at han har en i det hele tatt, annet enn en sterk fascinasjon for vold og en påfallende sterk trang til å fremheve sin egen person.

Breivik gav tidlig under rettssaken uttrykk for at hans forbilder er alle som bruker vold, uansett ideologi, internasjonale og nasjonale sosialister så vel som militante muslimer. I tilfellet Anders Behring Breivik er det grunn til å mistenke at vold ikke er et middel for å nå et bestemt mål, men at volden snarere er målet i seg selv.

Har Breivik stor støtte for sine voldshandlinger?

Brynjar Lia, seniorforsker ved Forsvarets Forskningsinstitutt og ett av de minst politiserte vitnene under rettssaken, påpeker at det som skiller Breivik fra andre terrorister er den totale mangelen på kontekst. Selv ekstremt brutale jihadister fra al-Qaida søker å appellere til vanlige muslimer gjennom sine voldshandlinger.

Breivik har derimot stort sett ikke mottatt noen form for sympati fra noen grupper uansett politisk avskygning, med et mulig unntak for enkelte svært marginale grupper av reelle nynazister. Dersom hans mål var å utløse store samfunnsomveltninger har han hittil vært en total fiasko. Dette kan enten skyldes at hans verdensbilde er så avvikende at han er genuint ute av stand til å forstå andre menneskers reaksjonsmønstre eller at hans voldshandlinger i bunn og grunn mest handlet om å skaffe personlig oppmerksomhet, eventuelt begge deler.

Det er diskuterbart i hvor stor grad Breivik kan betraktes som en rasjonell aktør. I den grad han er det kan man muligens si at han har nådd ett av sine mål. Den amerikanske forfatteren Daniel Pipes, en av mange som er blitt grovt misbrukt i det såkalte manifestet, lanserte tidlig tesen om at Breivik kan ha søkt å ødelegge for dem han siterer i sitt kompendium nettopp fordi de ikke er voldelige. For eksempel nevner han at han tror at hans begrensede befatning med Fremskrittspartiet vil bli brukt til å skade dette partiet. Han liker selv denne tanken.

Denne teorien er blitt betydelig styrket av at Breivik flere ganger i løpet av rettssaken har direkte uttalt at han ønsket å utløse en “heksejakt” på moderate stemmer og ikke-voldelige islam- og innvandringskritikere med sine handlinger og sitt manifest. Det har han dessverre til tider lykkes med. På dette punktet har store deler av massemediene og det politiske establishment opptrådt som Breiviks nyttige idioter nesten fra første dag.

Breivik fremhever seg selv som en stor militær leder som følger i fotsporene til Karl Martell for å gjenreise tradisjonell maskulinitet. Hva tenker du om det?

Personer som Karl Martell og Jan III Sobieski utviste personlig mot ved å møte tungt bevæpnede fiendtlige militære styrker på en slagmark der begge parter var innstilt på at dette var krig. Anders Behring Breivik massakrerte ubevæpnede sivilister fra sin egen nasjon som var totalt uforberedt på strid. Han er bare en feig slakter. Tradisjonell maskulinitet handlet også om å beskytte sine kvinner og barn, ikke slakte dem ned for fote.

Da jeg var 14-15 år, som de yngste ofrene på Utøya, deltok jeg på medlemsmøter i ungdomsorganisasjonen til Sosialistisk Venstreparti, som er til venstre for AUF. Breivik ville også drept meg da jeg var på deres alder.

Er det riktig at Breiviks forestillingsverden er vanlig blant antiislamister?

Flere såkalte ekspertvitner, som Terje Emberland, Mattias Gardell, Lars Gule og Øyvind Strømmen, har gått langt i å antyde at Breiviks forestillingsverden er ganske vanlig blant antiislamister og islamkritikere. Dette er med respekt å melde det rene vås. Derimot må det være lov til å påpeke at for eksempel Gardell åpent har samarbeidet med representanter for den islamske jihadistiske terrororganisasjonen Hamas og at Anders Behring Breivik gjentatte ganger har uttrykt sin store respekt for nettopp islamske jihadistiske terrororganisasjoner.

Breivik blir rutinemessig omtalt som antiislamist, spesielt blant de som ikke liker slike mennesker. Det er imidlertid klart ut ifra både hans manifest og hans kommentarer fra rettssaken at Breivik nærer stor beundring for islamske jihadistiske terrorister som terrornettverket al-Qaida, som han selv ser som en rollemodell for sine voldshandlinger. Tatt i betraktning av at muslimske jihadistiske terrorrister finner inspirasjon for sine handlinger i islamske religiøse skrifter som Koranen kan man godt argumentere for at en av Breiviks indirekte inspirasjonskilder for hans voldshandlinger var Koranen.

Hans forestillinger om å bli “martyr” gjennom massedrap er sterkt preget av islamske forestillinger, noe han åpent innrømmer i manifestet. Med sin fascinasjon for vold, terrorisme og videoer av halshugginger utviser Breivik er så tydelig slektskap med muslimske jihadister at det ikke bør forundre noen dersom han konverterer til islam i fangenskap.

Man behøver absolutt ikke være gal for å være bekymret over følgene av dagens innvandringspolitikk i mange vestlige land, som kan omgjøre innfødte europeere til et mindretall i en rekke av sine egne land i løpet av få år.

Breiviks eventuelle galskap finnes blant annet i hans forskrudde forestillinger om Knights Templar, som mest sannsynlig ikke eksisterer. Han snakket mye om KT til politiet og de første psykiaterne og justerte dette kun etter at han ble erklært sinnssyk. Man kan være uenig med de første rettsoppnevnte psykiaterne, Torgeir Husby og Synne Sørheim, men faktum er at organisasjonen Knights Templar fremstår som svært virkelig og sentral i de delene av manifestet Breivik mest sannsynligvis har skrevet selv. Dette er slett ikke perifere ideer for ham.

Breivik presenterte seg selv i sitt manifest som “judge, jury and executioner”, dommer, jury og bøddel. Det var til dels slik han faktisk oppførte seg under sitt massemord. Dette er mest sannsynlig hentet fra en tegneserie kalt Judge Dredd, som også er blitt filmatisert. Anders Behring Breivik indentifiserer seg altså med en oppdiktet tegneseriefigur. Noen observatører vil mene at dette kan sees på som en tegn på alvorlig realitetsbrist fra en person som tydeligvis har problemer med å skille mellom sin egen oppdiktede verden og den virkelige verden.

Flere av hans uniformer og beskrivelser av Knights Templar ritualer fremstår som tegneserieaktige, for ikke å si klovnaktige. De ville påkalt latter om man ikke visste hvor mange mennesker han har drept. Hans beskrivelser av hvor mange prosent livskraft han har kan ha vært hentet fra dataspill, der slike er vanlige. Måten manifestet lister opp ulike typer våpen, ammunisjon og utstyr minner om utstyrslister i dataspill som World of Warcraft.

Her må det påpekes at de aller fleste som spiller onlinespill som World of Warcraft overhodet ikke blir voldelige av dette. Jeg har selv yngre slektninger som har spilt WoW mye og ikke ville skadet en flue. Det kan derimot tenkes at en person som allerede har uklare skiller mellom virkelighet og fiksjon kan påvirkes mer.

Jeg kan forsikre om at det ikke er vanlig i antiislamske miljøer at man dikter opp en tegneserieverden der man er dommer, jury og bøddel, leder for en ikke-eksisterende pan-europeisk terrororganisasjon som skal sprenge atomreaktorer i lufta, poserer for politiet i undertøyet etter å ha slaktet ned dusinvis av mennesker, skriver manifest om sine godterivaner og sin søsters påståtte kjønnssykdommer eller tror at man vil bli erklært helgen av Den katolske kirke for å ha massakrert ubevæpnede tenåringer. Dette er utpreget bisarre vrangforestillinger som antyder det vi gjerne omtaler som galskap, i alle fall i folkelig og muligens også i medisinsk forstand.

Tror du at Breivik er sinnssyk?

Det kan jeg ikke si med sikkerhet. Jeg har aldri møtt ham. Som sagt mener jeg at det finnes en god del elementer i hans manifest og uttalelser etterpå som kan antyde galskap i klinisk forstand. Samtidig er det ingen tvil om at han utviste kalkulert brutalitet med sine terrorhandlinger 22. juli 2011. En del av hans uttalelser både før, under og etterpå kan dessuten antyde at han visste at det var virkelige mennesker han massakrerte.

Jeg noterer meg at flere av de som har vitnet under rettssaken, og enda flere som ikke har det, har vært nokså kategoriske i sine meninger om hvorvidt Breivik er tilregnelig eller ikke. Det kan oppfattes som arrogant å komme med bastante konklusjoner om en person man aldri har møtt. Litt for mange gjør nettopp dette etter mitt syn. Jeg skal derfor prøve å ha ydmykhet nok til å ikke gi en klar konklusjon på hva som er galt med Breivik.

Jeg vil likevel si følgende. Jeg arbeidet selv med personer som har høytfungerende autisme eller Aspergers syndrom da Breiviks forferdelige massakre fant sted. Aspergers er en sekkebetegnelse for personer med svært ulik karakter, men i den grad det finnes en typisk Aspergers person minner han gjerne mer om nordmannen Magnus Carlsen, for øyeblikket den høyest rangerte sjakkspilleren i verden, enn han gjør om Breivik.

Jeg har ikke utdannelse innenfor psykiatri, men jeg har en del praksis innenfor feltet ved å ha jobbet av og på ved lukket akuttmottak på psykiatrisk avdeling ved Ålesund sjukehus over flere år. Det innebærer blant annet å arbeide med personer som har psykose eller paranoid schizofreni. En av de tingene jeg lærte ved å jobbe med dette er at det kan være fullt mulig for en person å ha over gjennomsnittlig intelligens og være både kalkulerende og manipulerende samtidig som man er rablende gal. Menneskesinnet er uhyre komplisert.

Jeg vet ikke hvilken diagnose som er riktig for Breivik og skal avstå fra å komme med en konklusjon, men det er interessant at så mange av landets ledende eksperter finner det vanskelig å komme med en definitiv diagnose.

Kanskje skyldes det faktum at det finnes to motstridende rapporter ikke mest at ett sett av psykiatere, som de av pressen grovt utskjelte Torgeir Husby og Synne Sørheim, er idioter og de andre har helt rett. Kanskje skyldes det at Breivik objektivt sett er meget vanskelig å klassifisere. Selv erfarne rettspsykiatere som Agnar Aspaas og Terje Tørrisen innrømmer at de aldri har vært borti noen helt som Breivik. Han er atypisk selv for de atypiske.

Anders Behring Breivik sprenger ikke bare skalaen for det normale, han sprenger til og med skalaen for det abnormale. Han viser noen ganger trekk som kan antyde paranoia og sinnssykdom, men samtidig er han ikke typisk for paranoid schizofreni, og heller ingen typisk person med Aspergers syndrom. De fleste slike mennesker skader eller dreper ingen. Han kan ha flere av de foreslåtte diagnosene eller ingen av dem.

Vi ønsker gjerne at det skal være klare skiller mellom kalkulert ondskap og irrasjonell galskap, men kanskje finnes det i virkeligheten ikke alltid så klare skillelinjer som vi skulle ønske. Noen ganger kan det ene flyte over i det andre. Breivik kan være et slikt tilfelle, det er vanskelig å si sikkert.

Jeg er ikke nødvendigvis enig i alt rettspsykiaterne har sagt, men det er liten tvil om at en person med såpass utviklede voldsfantasier som har slaktet ned dusinvis av mennesker uten å vise det minste tegn til anger kan utgjøre en fare for sine omgivelser også i fremtiden. Om han erklæres tilregnelig eller utilregnelig er etter mitt syn av mindre betydning enn at han holdes innesperret for resten av sitt liv. Jeg tror det vil dypt krenke rettsfølelsen til stort sett alle nålevende nordmenn dersom Breivik slipper ut igjen på permisjon om få år.

Er det noe du savner belyst under rettssaken?

Jeg har ikke selv vært tilstede under rettssaken, men mitt inntrykk er at aktoratet ved statsadvokatene Inga Bejer Engh og Svein Holden har gjort en god jobb. Politiet ser også ut til å ha gjort en grei jobb i en komplisert sak, i alle fall når det gjelder etterforskningen etterpå. Hva de gjorde før og under angrepene må andre vurdere.

Det er tidligere blitt hevdet i massemediene at kun få måneder før angrepene, i mars 2011, ringte en mann til regjeringens sentralbord i Oslo og snakket om et manifest og om å skyte unge AUF-ere. Personen skjelte visstnok ut regjeringen, statsminister Jens Stoltenberg samt tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland.

Dersom dette er sant er det to muligheter. Den ene er at dette ikke var Breivik, den andre at det var ham. Hvis det ikke var Breivik er det selvsagt svært interessant, men mest sannsynlig var det ham. Hvis man skal stole på pressen, og det kan man ikke alltid, så har Breivik både bekreftet og avkreftet at han ringte inn denne samtalen.

Breivik klarte å gjennomføre et stort angrep uten å bli oppdaget på forhånd, men hvis det er riktig at han ringte inn til regjeringen bare få uker før bomben og snakket om å skyte AUF-ere er dette en meget bisarr oppførsel av en person som for enhver pris ikke ville bli oppdaget av myndighetene. Han løp da en viss risiko for å bli avslørt. Det kan antyde at han ikke alltid har vært så mentalt balansert som han forsøker å hevde. Han sprakk tydeligvis ganske grundig minst en gang. Det undrer meg litt at dette ikke er blitt fokusert mer på. Episoden er ikke nødvendigvis av avgjørende betydning, men bør være relevant for å belyse Breiviks psyke og sinnstilstand.
http://www.vl.no/samfunn/fjordman-er-tilbake/

fredag den 17. august 2012

200 kulturelle selvhadere og dansk-kulturelle landssvigere holder islamistisk fælles-lefling - en multikulturel lemminge-effekt !

Deltagere til ramadanmiddag d. 17. august 2012
1. Abdul Wahid Pedersen Imam
2. Ahmet Deniz Formand, Dansk Islamisk Trossamfund
3. Ahmet Incikli Formand, Dansk Anatolien Ungdom
4. Al Bait Al Falastini Det Palæstinensiske Hus i Danmark
5. Ali Fuat Kara Formand, Yenicoba foreningen
6. Amro Alhourani Ambassadør Den Palæstinensiske Mission
7. Anders Lauberg Formand, Dansk Metal Hovedstaden
8. Anita Bay Bundegaard Kulturredaktør, Politiken
9. Anna Mee Allerslev Beskæftigelses og Integrationsborgmester, Kbh
10. Anne Grete Holmsgaard Tidligere Folketingsmedlem, SF
11. Anne Marie Geisler Andersen Tidligere Folketingsmedlem, R
12. Anne Sophie Fogedby Producent, Mungo Park
13. Annette Kreiner Netværket Women's Web
14. Annette Pedersen SF Albertslund
15. Ask Svejstrup Sekretariatsleder, SAND
16. Asser Skude Præst, Bellahøj og Utterslev Kirker + Gæstebud
17. Ayfer Baykal Teknik- og miljø Borgmester, København
18. Bashy Quraishy Forfatter
19. Bayan Noori Formand, Yekitîya Afretan
20. Bayan Nooris gæst
21. Benny Andersen Digter
22. Bent Melchior Overrabbiner
23. Bente Sorgenfrey Formand, FTF
24. Bettina Post Formand, Dansk Socialrådgiverforening
25. Betül Karakaya Dansk Islamisk Trossamfund
26. Bilal Byik MB Kebab Food
27. Birgitte Jeppesen Præst, Mariakirken
28. Bjarne Lenau Henriksen Præst og tidligere Korshærschef, Kirkens Korshær
29. Bjørn Elmquist Advokat
30. Bo Lidegaard Chefredaktør, Politiken
31. Britt Rozario Sygeplejerske
32. Cafer Koyuncu Integrationsrådsmedlem, Svendborg kommune
33. Cahit Ece Musiker, Århus Music School
34. Christian Dahlager Advokat, Foldschack & Forchhammer
35. Christian Tafdrup Skuespiller
36. Christine Albeck Børge Skuespiller
37. Claus Skytt Afdelingsdirektør i København, Merkur Andelskasse
38. Claus Staal Medlem af Borgerrepræsentationen for SF
39. Dennis Falkenstrøm Laboratorietekniker
40. Dennis Kristensen Formand, FOA
41. Devrim Ülgü Bankrådgiver
42. Dorthe Stenberg Næstformand, Dansk Sygeplejeråd
43. Ebru Kahveci Laborant
44. Elisabeth Ehmer
45. Emek Gurkan Datolog
46. Ercan Kahveci Selvstændig
47. Erik Lund Borgmester, Allerød kommune
48. Erik Rozario Managing Director, Wiley Blackwell
49. Esben Dalgaard Andersen Skuespiller
50. Faik Cambaz Kocatepe moskeen
51. Fatih Alev Formand for Dansk Islamisk Center
2
52. Fatima Hajri
53. Frank Aaen Folketingsmedlem, Ø
54. Gulla Khalaf Formand, Komela Êzdîyan
55. Guzel Turan Cand.mag
56. Haleema Uppal Minhaj Youth League
57. Hanne Agersnap Tidligere Folketingsmedlem, SF
58. Hanne Geist Bedsteforældre for asyl
59. Hanne Vibeke Holst Forfatter
60. Hans Daugaard Formand, SF-Bispebjerg
61. Hans Vestager Folketingsmedlem, R
62. Hasan Solakli Direktør, Full House A/S
63. Helle Christiansen Korshærschef, Kirkens Korshær
64. Helle Stenum Formand, Mix Europa
65. Henrik Bo Nielsen Direktør, Dansk Filminstitut
66. Henrik Olesen Hjemløselandsholdsspiller, Ombold
67. Henrik Rindom Misbrugsekspert
68. Hilal Cekic Studerende
69. Iben Dorner Skuespiller
70. Ida Damgaard Tidligere Folketingsmedlem, SF
71. Ilyas Deniz Selvstændig rådgiver
72. Inan Kiy Studerende
73. Inger Ørum Kirk Koncerndirektør, TDC
74. Irfan Kurtulmus Journalist, Milliyet
75. Isa Akdag Direktør, Laila Tæpper
76. Jackie Hart Engelsklærer
77. Jacob Bjerregaard Folketingsmedlem, S
78. Jacob Holdt Fotograf
79. Jacob Schandorf Cand. comm.
80. Jakob Holm Forretningsfører, Mungo Park
81. Jakob Sheikh Journalist, Politiken
82. Jane Bruslund Studerende
83. Janek Majewicz Landstræner, Hjemløselandsholdet, Ombold
84. Jann Sjursen Formand, Rådet for Socialt Udsatte
85. Jannik Hastrup Filminstruktør
86. Jens Pedersen
87. Jens Ulrich Fotograf
88. Jesper Christensen Skuespiller
89. Jesper Christiansen Fuldmægtig
90. Jesper Grolin Film fotograf
91. John Krøyer Høy
92. Johnny Kuhr Formand, Danske Fysioterapeuter
93. Johs Bertelsen Formand, Frivillig Forum
94. Jonas Christoffersen Direktør, Institut for menneskerettigheder
95. Jonas Munck Hansen Skuespiller/musiker
96. Kamran Shah Islamisk Trossamfund
97. Kanwal Butt
98. Karen Hækkerup Social og integrationsminister
99. Karen Klint Folketingsmedlem, S
100. Karen Stæhr Sektorformand, FOA
101. Kathrine Biering Repræsentant, Norges ambassade i Danmark
102. Katrina Schelin Kommunikationschef, Mungo Park
103. Ken Strøm Andersen Næstformand, Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden
104. Khuram Ahsan Projektleder Partner Publishing
105. Kirsten Daugaard Socialrådgiver
106. Kodes Hamdi
3
107. Kristian Krantz
108. Kurt Charleman Læge
109. Kübra Karakaya Dansk Anatolien Ungdom
110. Lars Kyhnau Hansen Ægteskab uden grænser
111. Lars Pehrson Adm. Direktør, Merkur Andelskasse
112. Lars Ranthe Skuespiller
113. Leonora Christina Skov Forfatter
114. Lillian Bondo Landsformand, Jordemoderforeningen
115. Line Hauger Producent, Mungo Park
116. Lisbeth Bech Poulsen Folketingsmedlem, SF
117. Lisbeth Zornig Andersen Formand, Børnerådet
118. Lotte Rod Folketingsmedlem, R
119. Lotte Svendsen Instruktør
120. Mandana Zarrehparvar Chefkonsulent, Institut for menneskerettigheder
121. Manu Sareen Kirke og ligestillingsminister
122. Margrethe Vestager Økonomi-og Indenrigsminister
123. Mari Holen** Ph.d.
124. Maria Rich Skuespiller
125. Marianne Hastrup
126. Marie Bach Hansen Skuespiller
127. Marko Kantola Hjemløselandsholdsspiller, Ombold
128. Martin Lyngbo Direktør, Mungo Park
129. Mathilde Norholt Skuespiller
130. Mehmet Durmus Direktør, Full House A/S
131. Mette Gjerskov Fødevareminister
132. Mette Kathrine Grosbøl Præst, Vikariere i Sion Kirken
133. Mette Reissmann Forbrugerordfører, S
134. Mette Vase Konsulent
135. Mia Lyhne Skuespiller
136. Miasser Hawwal Byrådsmedlem SF
137. Michala Bendixen Flygtninge under jorden
138. Mille Rude** Kunstner
139. Mizgin Deniz Dansk Kurdisk Initiativ
140. Mona Sheikh Ph.d.
141. Morten Bødskov Justitsminister
142. Morten Nielsen Projektleder, Med andre øjne
143. Morten Østergaard Undervisningsminister
144. Musarat Zahoor Minhaj Youth League
145. Mustafa Muhçu MB Kebab Food
146. Nadia Mouna Zoneterapeut
147. Nail Ad Næstformand, Dansk Tykisk Arbejdsgiverforening
148. Nanna Godtfredsen Jurist, Gadejuristen
149. Natasha Al-Hariri Formand, Ny Dansk Ungdomsråd
150. Nermin Abdulovska Integrationskonsulent
151. Neshteman Merraw Federasyona Komelên
152. Nezahat Olgun Sygeplejerske
153. Nhi Quyen Lee Sygeplejerske
154. Nicolai Jandorf Skuespiller
155. Niels Krause-Kjær Journalist, Berlingske Tidende
156. Nikail Abdulovska Integrationskonsulent
157. Nilgun Suner Tandlægeassistent
158. Patricia Schumann Skuespiller
159. Per Ramsdal Præst, Brorsons Kirke
160. Pernille Frahm Tidligere Folketingsmedlem, SF
161. Pernille Østrem Præst, Stefanskirken
4
162. Peter Christoffersen Skuespiller
163. Peter Schøn Christiansen Hjemløselandsholdsspiller, Ombold
164. Peter Westerman Tidligere Folketingsmedlem, SF
165. Pia Olsen Dyhr Handels- og investeringsminister
166. Poul Struve Nielsen Hus forbi
167. Rashid Howeidi Pal Junior
168. Rasmus Horn Langhoff Folketingsmedlem, S
169. Rikke Bang Flexjobber
170. Rikke Bilde Skuespiller
171. Ruhat Durkal Komkar
172. Rune Engelbrecht Forfatter
173. Rune Kier Antropolog
174. Rushy Rashid Journalist
175. Sabah Kassab Tingbjergs Eves Univers forening
176. Sabba Mirza Cand.Jur
177. Samar Subhie Den Palæstinensiske Kvindeforening
178. Samina Usman Journalist, BL
179. Sara Olsvig Folketingsmedlem, IA
180. Shehzad Ahmad Chef for DK-CERT (UNI-C)
181. Sherin Khankan Talskvinde, Kritiske muslimer
182. Signe Alma E. Larsen Ph.d. studerende
183. Simon Lund-Jensen Retoriker
184. Sofie Carsten Nielsen Folketingsmedlem, R
185. Sussi Souad Fakri Tingbjergs Eves Univers forening
186. Sveta Rubin Dansk Ekko
187. Tarek Omer Debatredaktør, Politiken
188. Thomas Øster Adm. Direktør, Arriva
189. Torben Møller-Hansen Direktør, Foreningen Nydansker
190. Tove Bornhøft Skuespiller
191. Trine Pertou Mach Tidligere Folketingsmedlem, SF
192. Uffe Elbæk Kulturminister
193. Vedat Oguz Journalist
194. Yildiz Akdogan Tidligere Folketingsmedlem, S
195. Ümmü Sener Dansk Anatolien Ungdom
196. Ünsal Turan
197. Zenia Stampe Folketingsmedlem, R
198. Zeynep Güzel Dansk Islamisk Trossamfund
199. Özlem Durkal Komkar
200. Özlem Sara Cekic Folketingsmedlem, SF

Morten Uhrskov Jensen og Klaus Rothstein - Breivik, debatten og tonen

torsdag den 16. august 2012

Truth about islam from an ex-muslim lady

KISS OUR ASSES Lindsey Graham - You Jack-Ass (Part1)

Ann Barnhardt Islamic Sexuality A Survey of Evil Part 1 of 4 (mirror)

Ann Barnhardt Islamic Sexuality A Survey of Evil Part 2 of 4 (mirror)

Ann Barnhardt: "Islamic Sexuality [A Survey of Evil]" Part 3 of 4 (MIRROR)

Ann Barnhardt Islamic Sexuality A Survey of Evil Part 4 of 4 (mirror)

(2 2) Ann Barnhardt Burns Quran - AFTER Reading (MIRROR).flv

Att springa i shorts under OS är inte acceptabelt. Islamic maniacs....


Habiba Ghribi vann silver på 3000 meter hinder under OS. Nu kräver islamister i hemlandet Tunisien att regeringen tar ifrån henne medborgarskapet, eftersom hon sprang i shorts. Foto: MATT SLOCUM/AP SCANPIX

Islamister rasar mot OS-medaljörer

Att springa i shorts under OS är inte acceptabelt. Det menar radikala islamister i Tunisien, som nu kräver att regeringen fråntar OS-medaljören Habiba Ghribi sitt medborgarskap. Även en OS-simmare som drack juice och därmed bröt fastan under ramadan väcker starka protester.
Två tunisier som vann medaljer i OS i London har väckt starka protester från islamister i hemlandet. Regeringen uppmanas frånta Habiba Ghribi sitt medborgarskap. Ghribi, som vann silvermedaljen i 3000 meter hinderlöpning för damer, hade enligt islamisterna för lite kläder på sig under tävlingen. I en kampanj på sociala medier protesterar de mot att hon sprang i shorts, rapporterar AP.
På Facebook driver också extrema gruppen Ansar al Chariaa en kampanj mot simmaren Ousamma Mellouli, som vann både en guldmedalj och en bronsmedalj under OS. Orsak: Han drack juice inför simloppen och bröt därmed mot fastekraven som gäller under ramadan.
I veckan har tusentals tunisier protesterat i huvudstaden Tunis mot att den islamistledda regeringen, som kom till makten efter upproret förra året, planerar att införa en formulering i den nya grundlagen, där det sägs att kvinnan är ett "komplement till mannen" - något som demonstranterna fruktar kan vara ett steg på vägen till minskade rättigheter för landets kvinnor.
Tunisien var fram tills den så kallade arabiska våren ett av de mest sekulära länderna i arabvärlden och grundlagen från 1956 jämställer män och kvinnor, förbjuder månggifte och tillåter skilsmässa. Det regerande partiet Ennahda kritiseras nu både av mer hårdföra salafister, som vill införa sharialagar och av den sekulära oppositionen.

onsdag den 15. august 2012

Signs of Evil Eye,Jinn,Black Magic:Suicidal,Bloated,Bad BO,Sweaty, - another islamic idiot.........

VOLDTÆGT I DANMARK ! - KULTURBERIGELSE ! Tak til vore politikere !

Hindu women chopped into pieces by Muslims in India

The jihad against the Hindus is centuries old, with over 80 million Hindus slaughtered –and that's a low estimate. The jihadi war continues to this day. The ongoing gruesome slaughter of Hindus by Muslims is scrubbed entirely from the news coverage in the West.
One of my readers on the ground sent me a horrible photo, which I am running beneath the fold for those with a weak stomach.
Here are some recent news-links (below) that would explain the recent riots in Assam state (India), where indigenous Bodo Hindus and many of the four million illegal Muslim infiltrators (from neighboring Bangladesh) fought pitched battles starting from July 19, 2012 for the next two weeks.
The Muslims started the riots; the Hindus gave a fitting response. 
According to official (underplayed) version, the death toll is 73; and that 200,000+ displaced people now reside in refugee camps, after their homes were burnt down in the violence.  
But according to my reliable sources (on the ground), the unofficial death toll and refugee count is much larger.
It is in one of those unreported attacks in Assam's villages that the Hindu women were raped and chopped up (as seen in the photograph below).
Given the strong, historical Islamic penchant for necrophilia, I have reason to believe that is the reason why these hapless Hindu women were chopped up in such a manner (as you can observe from the photograph in my previous email) that more Muslims could commit necrophilia long after the women breathed their last.
I am running the photo below the fold **GRAPHIC WARNING***
Muslims dismember hindu women

lørdag den 11. august 2012

Vaken kvinna kör över Täppas om islam

Islamiseringen af Danmark - foregår planmæssigt !


Inspireret af Pipes skrev forfatterne til "I Krigens Hus" (2003), Brix, Hansen og Hedegaard, om et sandsynligt scenarie for islams magtovertagelse i Europa. Med fejringen af ramadanen i DR er vi et godt stykke inde i islamiseringens trin 2:

"2. trin: Indførelse af sharia, som igen forløber i tre faser:

a. Første skridt er at udbrede islamiske ritualer og skikke: tilladelse til i officielle sammenhænge at  recitere bismillah'en ("I Allahs navn, den nådige, den barmhjertige"). Retten til at indkalde til bøn gennem højttalere i byen. Ret til særlige bederum i skolr osv. Offentlig anerkendelse af muslimske helligdage. Fremme af det arabiske sprog. Accept af "retten" til at bære tørklæde overalt, kønsopdeling i skolerne, ændring af skolens pensum, så muslimske elever ikke skal udsættes for undergravende tanker, ret til polygami, mild domspraksis i tilfælde af "æresdrab" o.lign.

b. Næste skridt er at sikre særlige privilegier for islam, bl.a. gennem offentlig finansiering af muslimske institutioner så som skoler og moskéer. Islam forlanges anerkendt gennem en regeringssanktioneret placering i det offentlige rum (fællesbøn på offentlige pladser, offentlig fejring af islamiske højtider, udsendelse af frimærker, der markerer ramadanen eller den årlige pilgrimsfærd til Mekka). Det kræves, at ordensmagten får begrænset sine beføjelser til at håndhæve loven over for muslimske organisationer. Private virksomheder og institutioner tvinges til at give muslimer særrettigheder.

c. Sidste trin er at begrænse ikke-muslimers rettigheder direkte: Forbud mod at drikke alkohol, straf for blasfemi og for respektløse eller kritiske ytringer om islam eller muslimer. Indgreb mod alt, hvad der betegnes som anti-islamisk. Forbud mod offentlige manifestationer af andre religioner (f.eks. forbud mod at synge julesalmer i skolerne).

Som det fremgår, kan hver lille indrømmelse isoleret se måske forekomme rimelig for en tolerant og kompromisberedt befolkning som den danske. Det er mønstret, man skal bemærke. ..."

Et graverende faktum - Danmark er på vej til at blive - en BANANREPUBLIK

Mindst lige så graverende er, at Post Danmark nu i fire måneder har nægtet at bringe post ud til Vejlegården, fordi virksomheden er i konflikt med en aldeles privat aktør, 3F, som Post Danmark selv har overenskomst med.  Det åbenlyse problem er, at Post Danmark ikke er en almindelig privat virksomhed: Det er en virksomhed, der ikke blot er offentligt kontrolleret men endog har en lovgivningsmæssigt privilegeret særstatus.  Der er endog tale om, at personer (gennem den betalte porto) har betalt Post Danmark for en ydelse, som man systematisk ikke udfører overfor en specifik dansk borger.
På den baggrund har en af landets førende retsvidenskabelige forskere, adj. professor Claus Haagen Jensen, da også mandag konkluderet, at Post Danmark her handler i strid med loven: “Postloven siger klart, at man har krav på at få posten bragt ud”.  Det samme påpegede en anden jurist, Nikolaj H. Stenberg, allerede for tre uger siden: Post Danmark er udpeget som “den befordringspligtige postvirksomhed” i Danmark  (Postloven §14), hvilket betyder, at Post Danmark har pligt til bl.a. at omdele breve seks dage om ugen–til alle, også dem medarbejderne ikke kan lide.  I den konkrete sag gælder ingen force majeure.
Og hvad siger myndighederne til det?  Trafikstyrelsen–hvorunder PostDanmark hører–siger: Ingen kommentarer.  Det har “ikke været muligt at få en kommentar” fra trafikminister Henrik Dam Kristensen (S)–hvilket som bekendt er den journalitisk-politiske eufemisme for, at en politiker ikke ønsker at udtale sig.  Til gengæld siger ordførere fra to regeringspartier–Nadeem Farooq (RV) og Lennart Damsbo Andersen (S)–at postudbringningen er et spørgsmål, som “det er parternes eget ansvar at få løst”, og at eventuelle ulovligheder “må de selv få undersøgt.”
Det er en opførsel værdig for en bananrepublik,

http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/2012/08/08/bananrepublikken-danmark/

fredag den 10. august 2012

Det multikulturelle samfund truer sammenhængskraften


Det multikulturelle samfund truer sammenhængskraften

EU og multikulturalisme udgør de største trusler mod sammenhængskraften i Danmark, mener forsker, som har skrevet en bog om emnet.

Danske undersøgelser viser, at 90 procent af danskerne har tillid til hinanden, men kun 55 procent har tillid til muslimer (Maleri: PS Krøyer)
Danmark er fantastisk.
Det er Kasper Støvring overbevist om. Han er post.doc. på Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet og har brugt de seneste tre år på at forske sig frem til årsagen. Hans svar kan koges ned til sammenhængskraften.
»Mange internationale undersøgelser dokumenterer, at Danmark er et land med en enestående tilfredshed, tillid mellem mennesker og et samfund, hvor korruption og nepotisme stort set ikke forekommer. Derfor er sammenhængskraften i Danmark høj,« siger Kasper Støvring.
Handlingslammede politikere
En stor sammenhængskraft medfører, at borgerne opfatter landets love som deres egne og staten som deres stat.
Det afføder fred og fordragelighed, men det har også enkelte bagsider, mener han
»Det tætte bånd mellem borger og stat betyder, at politikerne tøver med at gennemføre større reformer som eksempelvis afskaffelse af børnechecken og efterlønnen. Ikke alene fordi de er bange for at skulle undgælde for det ved næste valg, men fordi det er risikabelt at bryde det tillidsbånd, som er en af grundpillerne i sammenhængskraften,« siger han.
Men politisk træghed er langt fra hans største bekymring. Det er derimod, at den sammenhængskraft, det har taget århundreder at opbygge, hurtigt kan gå tabt igen.
Case-studier i udlandet har afsløret fortilfælde, påpeger han.
Polen var f.eks. indtil den kommunistiske magtovertagelse efter 2. Verdenskrig et land med stor sammenhængskraft. Men kravet om loyalitet over for kommunistpartiet skabte splittelse, og intensiv overvågning af borgerne fik tilliden mellem folk til at smuldre på kort tid.
EU underminerer dansk lovgivning

Fakta

LÆS OGSÅ


TEMA: Danskhed
Truslerne i Danmark ser dog noget anderledes ud. De udgøres først og fremmest af multikulturalisme og EU, mener Kasper Støvring.
»Med EU oplever vi, at der bliver vedtaget love og truffet juridiske afgørelser, som vi ikke kan identificere os med. Metock-dommen er det bedste eksempel. Her underminerer jurister i EU et af de vigtigste fundamenter for sammenhængskraften, nemlig indvandringspolitikken.«
»Vi føler ikke længere, at det er 'vores' love, vedtaget af 'vores' politikere. Det er for mig at se en advarsel om, at det er farligt for sammenhængskraften, når EU bestemmer over de nationale parlamenter,« siger han.
Multikulturalismen er en trussel
Den største trussel er imidlertid, hvad han betegner som multikulturalisme - at Danmark opdeles i en lang række mindre samfund, som hver især dyrker den kulturbaggrund, de har med sig fra deres hjemlande.
»Der findes omfattende international dokumentation for, at multikulturalisme hæmmer den gensidige tillid - ikke blot i forhold til de øvrige grupperinger, men også internt i gruppen, og dermed trues sammenhængskraften i et samfund. Danske undersøgelser viser, at 90 procent af danskerne har tillid til hinanden, men kun 55 procent har tillid til muslimer,« siger han.
At danskerne i stigende grad vender ryggen til folkeskolen er ifølge Kasper Støvring ét af flere tegn på, at sammenhængskraften er truet.
Han peger på flere ting, som politikerne kan gøre for at bekæmpe tendensen: Sprede elever med anden etnisk baggrund ud på flere skoler, jævne ghettoerne og undlade positiv særbehandling.
Det vil sige intet halalkød i daginstitutioner, ingen fritagelse af piger fra lejrskoler og ingen censur, når det gælder satire i forhold til alle religioner.
citatVi føler ikke længere, at det er 'vores' love, vedtaget af 'vores' politikere. Det er for mig at se en advarsel om, at det er farligt for sammenhængskraften, når EU bestemmer over de nationale parlamenter
- Kasper Støvring
Samtidig skal dem med anden etnisk baggrund tilskyndes at tage del i det danske foreningsliv, som han opfatter som en af hovedårsagerne til, at vi har et samfund med så stor en sammenhængskraft.
Videnskab eller politik?
Men er sammenhængskraft ikke blot noget politikere, medier og akademikere synes er interessant at diskutere, mens den store del af befolkningen er ligeglad?
»Nej, jeg synes, at meget tyder på det modsatte. Der er stadig en stor skepsis i forhold til EU, selv om politikerne har talt varmt om det i mange år. Og et stort flertal støtter en stram indvandrerpolitik. Begge dele ser jeg som udtryk for, at danskerne værner om sammenhængskraften, selv om det måske ikke er det ord, de bruger.«
Meget af det, du siger, har man hørt før fra den politiske højrefløj. Hvor meget er du politiker, og hvor meget er du forsker?
»Jeg lægger stor vægt på, at jeg har skrevet en forskningsbaseret debatbog, hvor mine argumenter er baseret på undersøgelser og statistikker. Men det er naturligvis ikke objektiv, værdifri viden. Det videnskabelige består i, at jeg sagligt fremlægger mine kilder og dokumentation«.
»Men jeg vinkler det på en særlig måde, hvor jeg gør meget ud af at sige, hvad de politiske konsekvenser bør være. Man kan sagtens se, at mit udgangspunkt er en folkelig konservatisme, hvor jeg eksempelvis betoner det nationale meget positivt.« siger Kasper Støvring.
Lavet i samarbejde med Ny Viden

tirsdag den 7. august 2012

Kok søges

Amin Skov Badrbeigi
Kok søges:
Eftersom vi er blokeret fra Jobnet, smidder vi lige den her på FB.
Faglært kok til dansk ala carte restaurant søges. Du skal kunne arbejde selvstændigt, ha kendskab til det danske køkken samt ha overblik.
Stillingen er fuldtids (37 timer igentligt) og tiltrædelse snarest efter nærmere aftale. Løn efter overenskomst, dog med tillag efter kvalifikation, erfarring samt ansvar.
OBS: vi er i konflikt med 3F så du må højst sandsynligt ikke arbejde her hvis du er medlem af 3F. Dette skyldes ikke fordi vi ikke vil ansætte dig, men 3F vil ikke tillade deres medlemmer i at arbejde her.
Send en besked eller ring os op på 75838403 og snak med Anna-Marie eller Amin.

onsdag den 1. august 2012

Pat Condell Straight Talking. - med hilsen til Danmark...

Pat Condell on the idiocy of Islam

You'll turn to God

MUST WATCH. How the bible got changed. - and that goes for the Koran too...

“I Sverige skräms kritiker av islam till tystnad”

“I Sverige skräms kritiker av islam till tystnad”





Statsvetaren Lisbeth Lindeborg har skrivit en debattartikel om svensk konfliktskygghet kring islam. Hur kritiker av islam skräms till tystnad genom att de utpekas som rasister och islamofober i syfte att skrämma upp dem. Denna artikel är högaktuell – trots att den är skriven 2007-06-03 i DN.

Till skillnad från våra grannländer och stora EU-länder sopar Sverige obekväma frågor under mattan. Sverige hör till de länder i Europa som präglas av en snedvriden och konfliktskygg debatt om islam. I Sverige attackeras företrädare för en konstruktiv kritik av islam och de utpekas som islamofober i syfte att skrämma dem till tystnad.

Detta är särskilt olyckligt eftersom FN:s råd för mänskliga rättigheter nyligen antog en resolution som i princip förbjuder kritik av islam. Resolutionen är en skandal, eftersom FN-rådet borde veta att mänskliga rättigheter är till för att skydda individer, inte skydda religioner. För de muslimer som vågar sina liv för en vidareutveckling och modernisering av islam är FN-resolutionen ett slag i ansiktet, skriver doktorn i statsvetenskap Lisbeth Lindeborg.
“Första tanken var att det måste handla om ett aprilskämt. Men närmare efterforskning visade att FN:s råd för mänskliga rättigheter, Human rights council, den 30 mars 2007 antog en resolution som i princip förbjuder kritik av islam. Ty även om resolutionen, som OIC (Organization of the islamic conference) tagit initiativet till, uttalar sig mot “förtal av religioner och deras värderingar” i allmänhet, så nämns bara “det förtal som muslimska minoriteter och islam” utsatts för sedan 11 september 2001. Vad som däremot inte nämns i resolutionen är islamiska länders diskriminering och förstörelse av kristna helgedomar; inte heller nämns förföljelsen av andra religiösa minoriteter och dödandet av kristna dignitärer eller avsaknaden av religionsfrihet i nästan alla stater med en muslimsk majoritet.
Av de 47 stater som valts in i det Genève-baserade Human rights council är de flesta allt annat än förebildliga demokratier. Och av de 24 stater som röstade för resolutionen är flertalet mer eller mindre totalitära med undantag av halvdemokratier som Ryssland, Mexiko och Sydafrika. Bland de 14 stater som röstade emot var rådets tio europeiska stater plus Japan, Kanada, Sydkorea och Guatemala; de nio som lade ned sin röst representerade Latinamerika och Afrika.
I kommentarer från internationella juridiska experter (från både muslimska och icke-muslimska stater) och från Human rights watch utdöms resolutionen som skadlig för grundläggande mänskliga rättigheter, yttrande- och tryckfrihet.
Ty resolutionen är en skandal. Som officiell väktare av mänskliga rättigheter borde FN veta att de mänskliga rättigheterna är till för att skydda individer och deras rättigheter, inte skydda religioner.
[...]
Ty reformmuslimer världen över är väl medvetna om att endast konstruktiv kritik kan föra utvecklingen av islam vidare på samma sätt som kristendomen gick igenom sina svåra utvecklingsperioder alltsedan medeltiden med upplysningen som en avgörande fas.
En absolut förutsättning för denna konstruktiva kritik är en öppen debatt utan politiskt korrekta skygglappar. Nu hotas en sådan debatt av FN-resolutionen samtidigt som denna bidrar till det fastlåsta debattklimatet i några europeiska länder utöver de islamiska staterna.
I jämförelser som jag kunnat göra i Europa måste jag tyvärr konstatera att Sverige hör till de länder som inte bara sopar de ytterst viktiga men obekväma frågorna under mattan utan även utmärker sig för en snedvriden debatt till skillnad från diskussionen i Frankrike, Tyskland, Nederländerna, Danmark och även Norge som är mer öppen, framtidsinriktad och upplysningsfrämjande.
I Sverige attackeras företrädare för en konstruktiv kritik av islam och de utpekas som islamofober i syfte att försöka skrämma dem till tystnad. Detta provinsiella debattklimat präglat av konfliktskygghet och bakåtsträvande tendenser återfinner jag ingen annanstans i våra grannländer.
I många samtal med en rad av världens främsta reformmuslimer (inom ramen för ett bokprojekt)/…/ betygar samtliga att en reform av islam är en global fråga som rör oss alla och som kräver inblandning av icke-muslimer. Att så få yttrar sig i denna debatt som rör utvecklingen i över femtio islamiska länder beror enligt deras utsaga dels på skrämseltaktik från det konservativa och fundamentalistiska islam, dels på västliga islamforskare/orientalister som menar att inga obehöriga kan gå in på deras revir.
[...]
För samtliga reformmuslimer är förtrycket av kvinnan inom islam en nyckelfråga. Hur kvinnan värderas som människa upplevde jag själv vid ett besök för en kort tid sedan i Syrien. Där hade jag privilegiet att personligen få träffa och tala med stormuftin av hela Syrien, teologie doktor Ahmad Hassoun. Jag var enda kvinnan i en grupp på fem personer, därav en politiker och tre professorer.
Naturligtvis välkomnade mig doktor Hassoun inte med en handhälsning, och då jag ställde en fråga besvarade han den med halvslutna ögonlock. Inte heller under den påföljande lunchen i ett avskärmat rum på en känd restaurang där jag satt snett emot stormuftin bevärdigade han mig med en blick. Islamiska teologiska dignitärer bevärdigar bara sina likar (det vill säga andra män) med blickkontakt.
I samtalet hade dr Hassoun, som är en ytterst karismatisk och högt bildad person, uttalat sig positivt om demokrati och sekularism. Då jag däremot berörde kvinnofrågan reagerade han negativt. På min fråga vad han ansåg om att den muslimska feministen och professorn Amina Wadud ledde en fredagsbön i New York nyligen förklarade han att en kvinna som ju är oren – genom sin menstruation – aldrig kan stå framför en skara av män.
Vidare menade doktor Hassoun att om ett gift par inte kan få barn kan mannen ta ännu en fru. På min fråga om det inte var dags att ändra på dessa uråldriga regler fick jag svaret att man inte kan ändra på något som påbjudits av Gud. Det kan påpekas att även om lagsystemet i Syrien, som är ett av den islamiska världens mest sekulärt orienterade länder, bygger på det franska så är familjelagen där sharia-baserad likt de flesta muslimska länder. (Intressant i sammanhanget är att före detta stormuftin Bencheikh deltog i en fredagsbön i Toronto som leddes av en kvinna i februari 2006. Eftersom ingen moské var villig att låta en kvinna leda kongregationen fick bönen äga rum i en restaurant.)
Mot bakgrund av FN-resolutionen skulle mina kritiska frågor utan tvivel kunna uppfattas som förolämpande. Vad Bencheikh och de andra reformmuslimerna ger uttryck för är likaledes “förbjudet”. Att FN på detta sätt ger fundamentalisterna fritt fram är skandalöst. Lika illa är att medierna knappt tagit upp denna brännande fråga. För de muslimer som vågar livet för en vidareutveckling och modernisering av islam är resolutionen höjden av cynism.
LISBETH LINDEBORG
Publicerad i DN 2007-06-03