Det multikulturelle samfund truer sammenhængskraften

10. august 2010 kl. 10:11 30 kommentarer

EU og multikulturalisme udgør de største trusler mod sammenhængskraften i Danmark, mener forsker, som har skrevet en bog om emnet.

Emner: EU, Indvandrere, Politik

SendPDFPrint

Af: Vagn Erik Andersen, Magasinet Ny Viden, SDU

Danske undersøgelser viser, at 90 procent af danskerne har tillid til hinanden, men kun 55 procent har tillid til muslimer (Maleri: PS Krøyer)

Danmark er fantastisk.
Det er Kasper Støvring overbevist om. Han er post.doc. på Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet og har brugt de seneste tre år på at forske sig frem til årsagen. Hans svar kan koges ned til sammenhængskraften.
»Mange internationale undersøgelser dokumenterer, at Danmark er et land med en enestående tilfredshed, tillid mellem mennesker og et samfund, hvor korruption og nepotisme stort set ikke forekommer. Derfor er sammenhængskraften i Danmark høj,« siger Kasper Støvring.

Handlingslammede politikere

En stor sammenhængskraft medfører, at borgerne opfatter landets love som deres egne og staten som deres stat.
Det afføder fred og fordragelighed, men det har også enkelte bagsider, mener han
»Det tætte bånd mellem borger og stat betyder, at politikerne tøver med at gennemføre større reformer som eksempelvis afskaffelse af børnechecken og efterlønnen. Ikke alene fordi de er bange for at skulle undgælde for det ved næste valg, men fordi det er risikabelt at bryde det tillidsbånd, som er en af grundpillerne i sammenhængskraften,« siger han.
Men politisk træghed er langt fra hans største bekymring. Det er derimod, at den sammenhængskraft, det har taget århundreder at opbygge, hurtigt kan gå tabt igen.
Case-studier i udlandet har afsløret fortilfælde, påpeger han.
Polen var f.eks. indtil den kommunistiske magtovertagelse efter 2. Verdenskrig et land med stor sammenhængskraft. Men kravet om loyalitet over for kommunistpartiet skabte splittelse, og intensiv overvågning af borgerne fik tilliden mellem folk til at smuldre på kort tid.

EU underminerer dansk lovgivning

Fakta

LÆS OGSÅ

TEMA: Danskhed

Truslerne i Danmark ser dog noget anderledes ud. De udgøres først og fremmest af multikulturalisme og EU, mener Kasper Støvring.
»Med EU oplever vi, at der bliver vedtaget love og truffet juridiske afgørelser, som vi ikke kan identificere os med. Metock-dommen er det bedste eksempel. Her underminerer jurister i EU et af de vigtigste fundamenter for sammenhængskraften, nemlig indvandringspolitikken.«
»Vi føler ikke længere, at det er 'vores' love, vedtaget af 'vores' politikere. Det er for mig at se en advarsel om, at det er farligt for sammenhængskraften, når EU bestemmer over de nationale parlamenter,« siger han.

Multikulturalismen er en trussel

Den største trussel er imidlertid, hvad han betegner som multikulturalisme - at Danmark opdeles i en lang række mindre samfund, som hver især dyrker den kulturbaggrund, de har med sig fra deres hjemlande.
»Der findes omfattende international dokumentation for, at multikulturalisme hæmmer den gensidige tillid - ikke blot i forhold til de øvrige grupperinger, men også internt i gruppen, og dermed trues sammenhængskraften i et samfund. Danske undersøgelser viser, at 90 procent af danskerne har tillid til hinanden, men kun 55 procent har tillid til muslimer,« siger han.
At danskerne i stigende grad vender ryggen til folkeskolen er ifølge Kasper Støvring ét af flere tegn på, at sammenhængskraften er truet.
Han peger på flere ting, som politikerne kan gøre for at bekæmpe tendensen: Sprede elever med anden etnisk baggrund ud på flere skoler, jævne ghettoerne og undlade positiv særbehandling.
Det vil sige intet halalkød i daginstitutioner, ingen fritagelse af piger fra lejrskoler og ingen censur, når det gælder satire i forhold til alle religioner.

Vi føler ikke længere, at det er 'vores' love, vedtaget af 'vores' politikere. Det er for mig at se en advarsel om, at det er farligt for sammenhængskraften, når EU bestemmer over de nationale parlamenter

- Kasper Støvring

Samtidig skal dem med anden etnisk baggrund tilskyndes at tage del i det danske foreningsliv, som han opfatter som en af hovedårsagerne til, at vi har et samfund med så stor en sammenhængskraft.

Videnskab eller politik?

Men er sammenhængskraft ikke blot noget politikere, medier og akademikere synes er interessant at diskutere, mens den store del af befolkningen er ligeglad?
»Nej, jeg synes, at meget tyder på det modsatte. Der er stadig en stor skepsis i forhold til EU, selv om politikerne har talt varmt om det i mange år. Og et stort flertal støtter en stram indvandrerpolitik. Begge dele ser jeg som udtryk for, at danskerne værner om sammenhængskraften, selv om det måske ikke er det ord, de bruger.«
Meget af det, du siger, har man hørt før fra den politiske højrefløj. Hvor meget er du politiker, og hvor meget er du forsker?
»Jeg lægger stor vægt på, at jeg har skrevet en forskningsbaseret debatbog, hvor mine argumenter er baseret på undersøgelser og statistikker. Men det er naturligvis ikke objektiv, værdifri viden. Det videnskabelige består i, at jeg sagligt fremlægger mine kilder og dokumentation«.
»Men jeg vinkler det på en særlig måde, hvor jeg gør meget ud af at sige, hvad de politiske konsekvenser bør være. Man kan sagtens se, at mit udgangspunkt er en folkelig konservatisme, hvor jeg eksempelvis betoner det nationale meget positivt.« siger Kasper Støvring.
Lavet i samarbejde med Ny Viden