Mindst lige så graverende er, at Post Danmark nu i fire måneder har
nægtet at bringe post ud til Vejlegården, fordi virksomheden er i
konflikt med en aldeles privat aktør, 3F, som Post Danmark selv har
overenskomst med. Det åbenlyse problem er, at Post Danmark ikke er en
almindelig privat virksomhed: Det er en virksomhed, der ikke blot er offentligt kontrolleret men endog har en lovgivningsmæssigt privilegeret særstatus.
Der er endog tale om, at personer (gennem den betalte porto) har
betalt Post Danmark for en ydelse, som man systematisk ikke udfører
overfor en specifik dansk borger.
På den baggrund har en af landets førende retsvidenskabelige forskere, adj. professor Claus Haagen Jensen, da også mandag konkluderet,
at Post Danmark her handler i strid med loven: “Postloven siger klart,
at man har krav på at få posten bragt ud”. Det samme påpegede en anden
jurist, Nikolaj H. Stenberg, allerede for tre uger siden: Post Danmark er udpeget som “den befordringspligtige postvirksomhed” i Danmark (Postloven §14), hvilket betyder, at Post Danmark har pligt til bl.a. at omdele breve seks dage om ugen–til alle, også dem medarbejderne ikke kan lide. I den konkrete sag gælder ingen force majeure.
Og hvad siger myndighederne til det? Trafikstyrelsen–hvorunder PostDanmark hører–siger: Ingen kommentarer. Det har
“ikke været muligt at få en kommentar” fra trafikminister Henrik Dam
Kristensen (S)–hvilket som bekendt er den journalitisk-politiske
eufemisme for, at en politiker ikke ønsker at udtale sig. Til gengæld siger ordførere
fra to regeringspartier–Nadeem Farooq (RV) og Lennart Damsbo Andersen
(S)–at postudbringningen er et spørgsmål, som “det er parternes eget
ansvar at få løst”, og at eventuelle ulovligheder “må de selv få
undersøgt.”
Det er en opførsel værdig for en bananrepublik,
http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/2012/08/08/bananrepublikken-danmark/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar