Endnu et kulturradikalt svigt

http://www.b.dk/kronikker/endnu-et-kulturradikalt-svigt
Hvis man overhovedet skal kunne få hoved og hale i, hvad der foregår, må man rundt om begrebet minoritet. Beskyttelsen af minoriteter står helt centralt i oplysningstraditionen og derfor tror folk som Rifbjerg, at det er i tråd med oplysningen, når de forsvarer muslimers religiøse følelser i bred almindelighed. Men af hensyn til ’den svage minoritet’, der trods alt er led i en verdensbevægelse på 1.5 mia. mennesker, svigter man de virkeligt svage. De eneste, der er tjent med, at vi ikke må krænke religiøse følelser, er dem, der bruger religionen til at knægte andre menneskers personlige frihed, til at afvise, at alle mennesker er lige og til at pålægge andre mennesker byrder, der på ingen måde er nødvendige.
Det vi ser hos folk som Klaus Rifbjerg, Suzanne Brøgger og Georg Metz, for blot at nævne nogle enkelte, er et svigt af de oplysningsidealer, de er rundet af. Man gør sig til kampfæller med muftier og andre muslimer, der ikke anerkender noget synspunkt, med mindre det er fremsagt af en ekspert i de hellige skrifter og de hellige traditioner. Man gør sig til kampfæller med postmodernisterne, der afskyr fornuften og som repræsenterer den stærkeste modoplysningsbevægelse, vi har i den vestlige verden i dag - ved siden af islamisterne - i deres kamp for et multikulturelt samfund. Man står sammen med kristne, der mener, at Det Nye Testamente kan bruges som håndbog til at formulere en hellig politik vendt mod Guds modstandere.
Legitimationen er »et forsvar for minoriteten«. Men i det forsvar svigter de venstreorienterede kulturradikale også.