I Danmark findes der simpelthen flere modige mennesker i det offentlige liv end i det svenske.

Skandinavien er ikke bare Skandinavien. Øresund deler Skandinavien midt over som Muren i sin tid delte Berlin.
Civilcourage til forskel
Spørgsmålet er, hvad denne forskel skyldes.
Er forklaringen, at Sverige er et industriland, mens Danmark er et landbrugsland? Skyldes den svenske ensretning Olof Palme og Sveriges fortid som militærstat?
Er grunden, at borgerskabet aldrig fik den stærke rolle i Sverige som det fik i Danmark? Når menigmand i Sverige lader sig kue af den svenske medieklasse, er det så udtryk for en klassisk almue-reaktion?
Der er mange tankevækkende forklaringsforsøg. Jalving og også Meier Carlsen er inde på flere. Men måske skal man søge en mere jordnær forklaring på de seneste årtiers udvikling.
Måske er der ganske enkelt civilcourage til forskel: I Danmark findes der simpelthen flere modige mennesker i det offentlige liv end i det svenske.

Holder vi os til den nære fortid og udlændingedebatten, er der en bestemt, ofte overset, presseaktør, der i den forbindelse fortjener fremhævelse: Ekstra Bladet under Sven Ove Gade.Man skal nemlig huske, at udlændingedebatten i begyndelsen af 1990´erne heller ikke var stueren i de borgerlige aviser. Det var kun hos pressens uvorne unge, Ekstra Bladet, at emnet for alvor blev taget op og dissidenterne fik spalteplads.

Så når vi ikke har svenske tilstande i Danmark, selv om mange lige fra Politiken, til De Radikale og DRC arbejder ihærdigt på at få det, skyldes det ganske få mennesker og endnu færre pressefolk.

I 1990´erne havde Danmark en enkelt modig chefredaktør, der med Kierkegaard, Ny Testamente og Hørup i bagagen gav pokker i, hvad fløjlsmaverne og den kompakte majoritet mente. Sverige havde ikke.
Det er en af de helt afgørende forskelle mellem os og broderlandet. 


http://www.sappho.dk/sverige-og-danmark-hvad-er-forskellen.htm