There is - still/again - something rodden in the state of Denmark

“Vil man vide, hvordan multikulturalistiske særrettigheder tager sig ud i jordhøjde, bør man kigge forbi Tovshøjskolen i Gellerupparken uden for Aarhus. 
Det mener Hara Dvinge i hvert fald. Pædagogen har i tre år været ansat på denne skole… 
Den 1. maj holder hun op på heldagsskolen… Hara Dvinge opgiver måske helt sit hverv. Hun vil hellere gå med post frem for nogensinde at være tilknyttet den slags skole igen.
Årsagerne er talrige, men en episode tjener som pædagogisk eksempel. 

Dagen før nytårsaften i år lagde hun et opslag på sin skoles intranet, som de ansatte har adgang til. 
Hun havde længe ment, at skoleledelsen i langt højere grad værnede om forældrenes tro end om børnenes tarv, og nu var hendes tålmodighed sluppet op. 

I tre måneder havde hun opfordret ledelsen til at fjerne en henvisning, som hendes kollega, læreren Zainab Andersen, havde lagt på intranettet. Zainab Andersen er en dansk-født kvinde, som har konverteret til islam. Hun bestyrer barn-iislam. …

Der kunne Hara Dvinge læse synspunkter, der var rent ud fjendske over for andre grupper end muslimer. 
Det var langt ude at have den slags liggende på et intranet beregnet til folkeskolelærere, mente hun. 

Fra ledelsen fik hun tilsagn om, at henvisningen ville blive fjernet, men der skete intet. 
30. december 2010 lagde hun en kort syrlig besked på intranettet.

»Godt nytår alle sammen og en særlig tak til Zainab Andersen, der på formidabel vis husker os på, hvordan vi alle bør tænke om os selv, de vantro kuffar,« rasede socialpædagogen med brug af det arabiske ord for ikke-troende. 

Derefter citerede hun en passage, hvor Zainab Andersen rådgiver om navngivning af muslimske børn.
»Fra de navne, der er forbudt for vores sønner og døtre, er også de navne der er specielle for ikke-muslimer, som: Nicolai, Kristian, Michael, Diana, Pernille osv.« står der. Og videre i en sætning, som ganske vist ikke hænger helt sammen grammatisk, men hvis budskab er klart nok endda: »Da brug af disse navne, før eller siden, vil føre til at barnet føler glæde og kærlighed til navnet og dermed føle samhørighed med dem, hvilket vil føre til, at barnet vil imiterer dem i deres opførsel og vaner. Og vi, muslimerne, er blevet forbudt at imitere ikke-muslimer og have kærlighed til dem og bånd af venskab.«

Hara Dvinges påmindelse om, hvilke synspunkter ledelsen var med til at udbrede, fik kun 40 minutters levetid. 
Så var den væk. Dagen efter modtog hun et anbefalet brev fra Tovshøjskolens leder Jesper Lund Madsen. 
»Jeg har dd. fjernet din nytårshilsen/dit opslag fra skoleintranettets forside,« skrev han. »Jeg vil gerne bede dig om ikke at sætte den fjernede hilsen eller lignende opslag op igen.
Samtidig vil jeg bede dig komme til tjenstlig samtale på mit kontor onsdag den 5. januar klokken 9.00. Du er velkommen til at medbringe en bisidder.«

Hara Dvinge mødte denne første mandag formiddag i det nye år uden bisidder. Hun modtog »en kraftig påtale for at mobbe en kollega« og en besked om ikke at »offentliggøre sine personlige og religiøse holdninger« på skolens intranet.
læs mere
http://podia.dk/site/blogroll/kommentatorer/uriasposten/254227-jeg-ville-ikke-selv-have-troet-pa-at-racismen-var-sa-stor-hvis-ikke-jeg-havde-set-det.html?sms_ss=facebook&at_xt=4d90d0c197e7421a%2C0