mandag den 21. marts 2011
Hvad er - sammenhængskraft ?
Sammenhængskraft kan tilsyneladende betyde 117 forskellige ting, der ikke nødvendigvis direkte har noget med demokrati eller civilsamfund at gøre. Socialister kupper ordet til at betyde noget med en retfærdig omfordeling af de materielle goder: Økonomisk udligning er den kraft, der forener borgerne. Radikale mener, at sammenhængskraft fortrinsvis har noget med jura at gøre: Statsligt garanterede rettigheder er her den kraft, der vil løse samfundets konflikter. Endelig mener liberalister, at sammenhængskraft findes på det frie marked: Ud fra en rationel egeninteresse vil borgerne finde sammen og være produktive. Kort sagt: med markedets eller statens hjælp vil forskellige mennesker forene sig i fred og fordragelighed.
Jeg skal imidlertid argumentere for, at sammenhængskraft hverken er politisk, retsligt eller økonomisk betinget, men derimod kulturelt betinget, og at kultur er en social orden, der primært bygger på uformelle normer. Sammenhængskraft er reciprocitet baseret på fælles normer og tillid, den er en social lim på godt og ondt. For sammenhængskraft er kun af det gode, hvis samfundet er det. Man kan jo sagtens forestille sig samfund med en stærk sammenhængskraft som f.eks. rockergrupper, fundamentalistiske religiøse menigheder, mafiøse netværk og visse lukkede familier.[2] I disse samfund er der tale om negativ sammenhængskraft, dvs. om en tillid blandt gruppens egne medlemmer, der modsvares af en mistillid, hvis ikke direkte fjendtlighed, over for det omgivende samfund. Disse samfund er efter min definition ikke gode. Det gode samfund er derimod et borgerligt samfund, der bygger på særlige positive kulturelle normer. Det er, kort sagt, et samfund som det danske med en høj grad af generel tillid, for tillid er dén væsentligste komponent i sammenhængskraften.læs videre i Kasper Støvrings svar
http://www.kulturkritik.dk/
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar