tirsdag den 26. juli 2011

Man kunne begynde med med at lade den berømte tolerance, dialog og pluralisme omfatte andre end sig selv !

Af David A. D. Konrad
Den selvgode "tolerante" fløj der angriber "tonen" har gennem årene udviklet sig til et totallitært ekskluderende moralsk hegemoni. Det er i mine øjne dem der burde ransage sig selv. Man overdramatiserer, latterliggør og nedgør ikke blot en masse politikere og meningsdannere men også hundredtusindvis af vælgere, blot pga deres politiske overbevisning - fortæller dem at de er dumme, uuddannede, umenneskelige, racistiske, historieløse osv, hvis ikke de 100% synes et multikulturelt samfund er en ekstrem god ide, ikke synes nationalstaten skal nedlægges og politikken overdrages til EU og moralværdierne til FN. Når så mange mennesker ekskluderes, når folk oplever deres frustrationsskrig fra de almennyttige boligområder blot fejes til side som vås - ja, så VIL der jo på ét eller andet tidspunkt komme en modreaktion der er mere vidtgående end simpel hadretorik på nettet, der jo i praksis blot fungerer som ventil.

Måske skulle man i stedet for at fokusere på "tonen" og spilde en masse tid på at finde på øgenavne til Pia K og konsorter måske begynde at tage folkedybet til højre for SF mere alvorligt, og inddrage dem som ligeværdig partner i den offentlige debat? Det kan jo ikke skade. Det kunne tilmed være at S i Danmark, i Sverige og Arbejderpartiet i Norge så kunne få nogle af de stemmer tilbage, de har tabt gennem de sidste 10-15 år? At geninddrage de vælgere man har stødt fra sig er ikke ensbetydende med at man skal adoptere alle synspunkter, men man kunne starte med ikke gøre folk til grin.

Det er pæresimpelt : Man kunne begynde med med at lade den berømte tolerance, dialog og pluralisme omfatte andre end sig selv, dvs dem med de "rigtige" meninger og nogle få udvalgte indvandrergrupper man ikke tør kritisere. Folk på højrefløjen er også mennesker, og de har også en legetim holdning - det er tåbeligt at umyndiggøre dem politisk, og så ellers overlade dem til sig selv og blogosfærens ekkokammer.

Som  Jarlov skriver, så kan man ikke lovgive eller moralprædike sig ud af "problemet". Terrorangrebet i Norge er et wakeup call, man er simpelthen nødt til at tage folk alvorligt. For 15 år siden var Pia K ikke "stueren", det blev hun så efterhånden alligevel - nu må det være vælgernes tur. Så vil rigtig, rigtig meget af "tonen", hadretorikken mv forsvinde som dug for solen helt af sig selv.

http://blog.politiken.dk/jarlov/2011/07/26/stjernepsykopat/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar