Muslimerne skal erkende, at deres ideologi er forbryderisk !

Ytringsfriheden ifølge shariaenFor at forstå, hvilken strålende revolution, Geert Wilders har gennemført, må man gøre sig klart, at grundlaget for den eurabiske tankegang er to principper, der er nedfældet i Artikel 22 af Cairo-erklæringen om Menneskerettighederne i Islam fra 1990:
a. Enhver har ret til frit at udtrykke sin mening på en måde, der ikke strider mod shariaens principper.
b. Enhver har ret til at forfægte, hvad der er rigtigt, og tage til orde for det, der er godt, og til at advare mod det, der er forkert og ondt, i overensstemmelse med den islamiske sharias normer.
Samtidig med, at Europa hævder at forsvare menneskerettighederne, har det i realiteten affundet sig med disse principper og adlyder en af dhimmi-tilstandens basale love: Under truslen om dødsstraf er det dhimmier forbudt at udbrede tanker, der betragtes som fjendtlige mod islam.
Qadi [dvs. sharia-dommer, red.] ‘Iyad (d. 1149), der var den berømteste andalusiske imam og en meget produktiv forfatter og retslærd, gav en eksplicit beskrivelse af blasfemi.
Den består i at forbande Muhammed, rette anklager mod ham eller tilskrive ham eller hans religion fejl, uanset om sker i form af en forbandelse, er udtryk for foragt eller om hensigten er at bagtale ham. ‘Iyad erklærede, at enhver jøde eller kristen, der forhånede profeten, skulle halshugges eller brændes, med mindre han konverterede. Efter pres fra Den Islamiske Konferenceorganisation har Eurabia accepteret disse islamiske blasfemiregler.

Vil det lykkes Geert Wilders og hans modige støtter – som hver især kæmper i deres eget land mod deres dhimmi-ledere – at hidføre et mål af moral ansigt til ansigt med usselhedens politik og dens løgne, korruption, had og fejhed? Eller er hans sejr for sandheden blot et øjebliks lys og håb, før den bliver knust? Vil muslimerne selv bruge denne gunstige lejlighed, som de har fået foræret af Wilders og af de unge anti-racistiske forkæmpere for ytringsfrihed, til at tænke over deres egen historie – fyldt som den er af en lang folkemorderisk jihad på fire kontinenter med dens kølvand af slavetagning og ekspropriation af folkene? Vi venter på at høre dem anerkende, at jihad-ideologien er forbryderisk, og at dhimmi-tilstanden er umenneskelig undertrykkelse.

Lige nu er verden vidne til den fanatiske og afskyvækkende forfølgelse af kopterne og andre kristne i islamiske lande og til det folkemorderiske had mod Israel. Og lige nu håber jøder, kristne, hinduer og andre ofre for de islamiske krige, der har måttet udholde ekspropriation, apartheid, deportationer, ydmygelser og bortførelser af deres børn – alt sammen forbrydelser, der er begået inden for rammerne af dhimmi-tilstanden – på en forståelse, der kun kan komme, når muslimerne har erkendt, at deres ideologi er forbryderisk og udtryk for en herrefolksmentalitet – og forkaster den.