Danske slagterier mistænkes for i
årevis at have solgt halalkød, der ikke er slagtet efter forskrifterne.
Bekymrede muslimer opretter nu et nyt kontrolorgan
Muslimer både her og i udlandet har gennem flere år spist dansk kød, der er blevet solgt som halal, men som ikke er det.
Flere danske slagterier har - endda med muslimsk godkendelse - brugt slagtemetoder, der ikke er tilladt, hvis kødet skal være halal.
LÆS OGSÅ: Det mener partierne om rituel slagtning
Det mener Det Islamiske Trossamfund, der sammen med 35 andre muslimske foreninger vil sætte en stopper for, at det kan ske igen.
De vil oprette et uafhængigt organ, der skal kontrollere halalslagtningerne.Flere danske slagterier har - endda med muslimsk godkendelse - brugt slagtemetoder, der ikke er tilladt, hvis kødet skal være halal.
LÆS OGSÅ: Det mener partierne om rituel slagtning
Det mener Det Islamiske Trossamfund, der sammen med 35 andre muslimske foreninger vil sætte en stopper for, at det kan ske igen.
"Nogle af de måder, der er blevet slagtet på, er ikke halal, og kontrollen af slagteriernes halalslagtninger er alt for lemfældig", siger Ben Yones Essabar, formand for Halalkomitéen i Det Islamiske Trossamfund.
Slagterierne skal være godkendt for at kunne sælge halalkød. Det har altid været Islamisk Kultur Center (IKC), der har udstedt de såkaldte halalcertifikater.
Men ifølge Islamisk Trossamfund har flere kvægslagterier i årevis fået deres halalcertifikat fornyet til trods for, at de har brugt sømboltpistoler til at bedøve dyrene med.
En sømboltpistol penetrerer kraniet og kan slå dyrene ihjel ved bedøvelsen. Og dyr, der dør før slagtning, er ikke halal.
IKC trak tilladelsen til sømboltpistol tilbage for nylig.
"Oplysningerne har skabt utryghed hos mange muslimer. De er forargede, fortvivlede og forvirrede. Nogle har afholdt sig fra at købe oksekød", siger Ben Yones Essabar.
Danmark eksporterer en del oksekød til muslimske lande. Også her er muslimerne blevet misledt til at tro, at kødet var halal, mener Islamisk Trossamfund.
"Muslimerne i Danmark og i udlandet har spist kød, der ikke har været halalslagtet i flere år. Dermed er tilliden forsvundet internt i Danmark og risikerer også at forsvinde internationalt", lyder det fra trossamfundet.
Danske Slagterier afviser, at slagtningen af kvæget ikke har levet op til islams forskrifter. Men organisationen noterer sig, at reglerne for halalslagtning for nylig er strammet op.
"Vores kød er godkendt af Islamisk Kulturcenter. Vi har overholdt de regler, der har været. Og nu sker der så en opstramning. Det sker jo ind i mellem", siger chefkonsulent Henrik Bunkenborg og tilbageviser, at muslimske lande ikke kan have tillid til den danske kødeksport.
"At Det Islamiske Trossamfund mener, at slagtningerne ikke er halal, må stå for deres egen regning", siger han.
IKC afviser kritikken fra de andre muslimer og mener ikke, at det er nødvendigt med et nyt uvildigt kontrolorgan.
"Vi garanterer for, at kødet er 100 procent halal. Vi har eksisteret i mange år i Danmark, men mange andre muslimske organisationer vil gerne have rettighederne til at udstede halalcertifikater", siger imam i IKC Khalil Jaffar Mushib.
"Hvis man mener, at der sker fejl, går vi gerne i dialog. Men ingen skal overtage udstedelsen af certifikater", fastslår han.
Et halalcertifikat koster omkring 500 kroner for et år og gælder til ca. 25 ton kød. De penge går i dag i Islamisk Kultur Centers pengekasse./ritzau/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar