Islam er en ideologi under religiøst bekvemmelighedsflag !

Islam er en ideologi under religiøst bekvemmelighedsflag

Så længe der findes så lidt reel viden om islam hos majoriteten, vil islam hele tiden blive sammenlignet med andre religioner og ikke – som det retteligen burde være – med andre ideologier!

Inspireret af Ida Bruun, skrevet af Steffen Mortensen & redigeret af Hans Erling Jensen

Når det ender i pladder

Og dét er lige det, der er problemet – at når man giver noget en bestemt etiket, er det ikke ensbetydende med at den betegnelse passer. Derved får man ikke adresseret emnet, og så ender diskussionen derom i pladdersnak.
Se bare på begrebet “tosprogede børn”, – er et af problemerne med dem ikke netop at de ikke er tosprogede? De har i virkeligheden slet ingen sprog!

The missing link…

I debatten om islam og værdipolitikken mangler vi et vigtigt element. Det er, om vi fortsat vil definere islam som en religion eller begynde at se den som en politisk ideologi?
Islam er en såkaldt lovreligion. Der hvor islam er, fungerer sharialoven og på de islamiske juridiske fakulteter på universiteterne i de islamiske lande uddannes jurister i islamisk lov (figh) som dømmer efter islamisk lov (sharia) ved islamiske domstole.
Når man indfører love og bestemmer at der skal være straf for at overtræde dem, – så er man inde i politik ifølge vore breddegraders samfundsopfattelse. Det er der vist ikke mange her, der er ret meget i tvivl om. (Vist, der fandtes en tid langt tilbage, hvor man fik en tur i gabestokken eller nogle slag med spanskrøret, hvis man ikke kunne sin katekismus, når præsten kom forbi og eksaminerede. Men det er nu mere noget vi lystigt griner af – måske noget anstrengt, efter at vi har stiftet bekendtskab med islam.)

Derfor er islam en politisk ideologi, – der nok så belejligt sejler under religiøst bekvemmelighedsflag – og således undgår den kritik ideologien med rette fortjener. Man oplever dette tydeligt i debatten såvel ude i den store verden som herhjemme, hvor mange mennesker, der gerne ville, ikke tør kritisere islam, af frygt for voldelige repressalier eller bare af almindelig misforstået høflighed for ikke at støde ”religiøse følelser”.

Men hvad er islam egentlig?

Islam er en religion når muslimerne ønsker det.
Islam er en politisk ideologi når muslimerne ønsker det.
Og islam er en race når muslimerne (og deres medløbere) ønsker det. Alt for mange bliver helt uretmæssigt beskyldt for racisme, når islam kritiseres.
Det er hovedrystende fornuftstridig, at når man kritiserer det politiske islam, er man en racist, der ikke tager hensyn til religiøse følelser – noget som mange mener at man ikke kan tillade sig, for vi har jo religionsfrihed. Men når nogen overtræder den islamiske lov – sharia – så skal de ifølge muslimerne straffes, og det uanset om de er muslimer eller vantro kufar.
Der er altså noget, der ikke hænger sammen.
Men hvad kan man ellers forvente sig, når man bekender sig til en evolutionsresistent ideologi, der ser totalt bort fra den kendsgerning at når tiden den går, sker der udvikling.