Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på
mail
Politik 07.06.12 kl. 10:59
DF sammenlignet med homofjendske imamer
»Det kan du godt droppe. Ja, undskyld mig,« lød det fra DF efter beskyldninger fra Özlem Sara Cekic.
Dansk Folkepartis holdning til homoseksuelle ægteskaber er at sammenligne med »saudiarabiske imamer« kendt fra »etnisk tv«.Sådan lød det i dag fra SF’s socialordfører Özlem Sara Cekic.
Og det fik Dansk Folkepartis Christian Langballe til at blive meget vred.
»Jeg vil altså ikke sammenlignes med en imam, der går ind for at homoseksuelle skal stenes eller andet. Det vil jeg simpelthen ikke. Det hører ingen steder hjemme,« sagde Langballe.
Jeg vil ikke svare på det
Også andre i folketingssalen rystede på hovedet af kommentaren.Christian Langballe understregede, at han på ingen måde har noget imod homoseksuelle.
»I Iran hænger man homoseksuelle op i kraner eller kaster dem ned fra skrænter. Den form for sammenligning, det kan du godt droppe. Ja, undskyld mig,« sagde Langballe.
Özlem Sara Cekic gentog et spørgsmål om sagen, men Langballe virkede rystet.
»Jeg ved ikke rigtigt, om jeg vil svare på det der. Jeg synes, at det er under lavmålet. Jeg vil ikke svare på det,« sagde Langballe, mens blandt andet Venstres Peter Christensen kiggede i retningen af Özlem Sara Cekic og sagde »uværdigt«.
http://jyllands-posten.dk/politik/article4713976.ece
Ingen kommentarer:
Send en kommentar