torsdag den 14. april 2011

Konvertitten

Konvertitten


Tænk, hvis konvertitten Zainab Andersen, der er lærer på Tovshøjskolen i Brabrand, havde været nazist. Tænk, hvis hun havde udbredt syge tanker om jøder på sin hjemmeside.
Hvad var der mon sket?

Ville skoleleder Jesper Lund Madsen have fortalt omgivelserne, at det skam er hendes private sag? Hun må gøre, hvad hun vil, for han hverken kan eller vil føre sindelagskontrol af sine ansattes private holdninger og handlinger.

Ville Pia Kjærsgaard have fået samme medfart af den kommende borgmester i Aarhus, Jacob B. Johansen, som har inviteret partilederen fra Dansk Folkeparti på besøg på skolen med den tilføjelse, at »Tovshøjskolen er ikke som skoler i Gentofte og Hellerup, som hun måske kender bedst, men det er en skole i Danmarks fattigste område. Det vil være godt for hende at opleve.«



Nu er sammenligningen mellem islamisme og nazisme ikke af ny dato. Karen Blixen, den verdensberømte forfatter, foretog den allerede i 1930'erne.

Selvfølgelig er sammenligningen ikke gangbar for de multikulturelt begejstrede socialdemokrater i Aarhus i 2011. De har i kraft af en forfejlet politik, som har været præget af lige dele uvidenhed og ønskedrømme, i høj grad bidraget til, at Aarhus Kommune er havnet i økonomisk kviksand. I dag har kommunen meget svært ved at disponere som følge af ukontrollable sociale udgifter.

Der burde have været vist rettidig omhu i stedet for at håbe, at en lappeløsning baseret på kostbare konsulentrapporter tilsat misforstået tolerance ville klare problemet.

Alligevel ville en lærer, som blot dyrkede den afskyelige nazisme i sin fritid, ikke få lov at virke i Aarhus Kommunale Skolevæsen.

I samme øjeblik, det blev opdaget, ville vedkommende ryge ud. Begrundelsen ville være oplagt, for det ville hedde sig, at man skam ikke kan adskille tingene. Er man nazist, er man det 24 timer i døgnet.

Skolelederen ville heller ikke modtage kritik fra jurister med speciale i ytringsfrihed for at verfe nazisten ud.

Nu handler det ikke om en nazist, men om en konvertit, og det skal nok gå, hvis vi gennemfører endnu en plan til en milliard i vestbyen. Alle vil enes og glæde sig over den multikulturelle bydel i det vestlige Aarhus.



Tilbage er der blot den uheldige hjemmeside. Den er blevet redigeret, men det står tilbage, at det ikke er en god idé at kalde sine børn for Nicolai og Kristian, for det kunne medføre, at børnene ville føle samhørighed med ikke-muslimer.

Zainab Andersen oplyser, at det ikke er hendes egne tekster. Der kan være sket fejl ved oversættelsen fra arabisk via engelsk til dansk med den omtalte passus om venskabet, men hvor mange muslimske drenge er det lige, der er opkaldt efter borgmesteren, og hvor mange ægteskaber bliver der indgået mellem danskere og muslimske kvinder?

Der er noget i hele denne sag, som skurrer.

Bemærkning til artiklen "Kulturkamp ved katederet" bragt i JP Aarhus 10. april 2011.

af Hara Dvinge den 13. april 2011 kl. 20:05
"En lærers private hjemmeside har givet strid på lærerværelset og landspolitisk fokus på Tovshøjskolen. En pædagog stopper og en lærer går på orlov".

Sådan starter og slutter artiklen og med finalen:

"Det (orlov) besluttede hun (læreren) sig for før Weekendavisens artikel. Angiveligt fordi hun igennem længere tid havde følt sig chikaneret af pædagogens spørgsmål og kommentarer om hjemmesiden".

Det kan undre, hvorfor læreren giver avisen indtryk af, at føle sig chikaneret af undertegnede. Jeg erindrer ikke, at have korresponderet med læreren hverken verbalt eller skriftligt. Dog med undtagelse af en skriftlig forespørgsel angående faglige fordele ved at have arabisk alfabet hængende ved siden af danske alfabet. Iøvrigt en forespørgsel rettet til teamet læreren arbejder i og ikke læreren alene.

Så i fald læreren fortæller jeg chikanerer hende er hun ude med en fed løgn. Men hun kan åbenbart fordreje folks hoveder, så de synes det er chikane at spørge hvordan man på en gang kan være for og imod demokrati, ligestilling og ligeværdighed mellem mennesker.

Holdningen er jo, man sagtens kan undervise og opdrage til ligestilling og demokrati selvom man er ortodoks religiøs af islamisk skuffe ;-)

Dét ville jo være den sikre billet til de evige flammer, dybt blasfemisk og næppe en risiko denne salafi erklærede lærer ville tage. Demokrati betyder menneskers lov over Allahs lov. Man kan som stærkt troende muslim ikke jonglere mellem positionerne og samtidigt se sig i Mohammeds spejl.

Det er naturligvis svært at "bevise" sådan er det, for læreren stiller sig selvsagt ikke op og skammer demokratiet ud i plancher og brætspil. Og hun kan grundlæggende være tryg, for "hjemmesiden bliver ikke diskuteret på skolen og jeg kendte ikke til den før den kom i offentligt fokus", siger lærernes tillidsmand til avisen.

Imidlertid kan det undre, da tillidsmanden allerede blev gjort opmærksom på hjemmesiden 30. december 2010. Her orienterede skolelederen nemlig tillidsmanden om, at undertegnede indkaldes til tjenestelig samtale første dag i det nye år, angående det formastelige nytårsopslag med citat fra lærerens hjemmeside.

Umiddelbart efter samtalens afholdelse orienteres tillidsmand og læreren om, at undertegnede er givet en kraftig påtale for kollegamobning. Et punkt "kollegamobning" bliver herefter ført til dagsorden på næstkommende "lærernes faglige klub". Hvad der skete her burde høres, men da undertegnede ikke deltog, var ikke indbudt til at deltage i punktet omhandlende mig, vil jeg ikke bringe gode kolleger i miskredit ved at citere dem her.

OG det ville måske også have været fint om skolelederen i september 2010 havde drøftet sagen med tillidsmanden, da han i første omgang blev anmodet om at fjerne linket til hjemmesiden fra skolens interne net.

Desuden skal det bemærkes at skolelederen allerede i skoleåret 2009-2010 blev orienteret om hjemmeside, da undertegnede foreslog skoleledelsen at fritage læreren for undervisning i kristendomskundskab.

Man fandt på daværende tidspunkt en anden til timerne, ud fra hvilken begrundelse vides ikke. Jeg modtog ikke svar tilbage på forslaget.

Lærernes  tillidsmand betegner undertegnedes kritik af Tovshøjskolens praksis som svinsk. Jeg formoder han primært henfører til kritikken af hensynet til forældrene fremfor hensynet til barnet. Imidlertid ender han op med et ledelsesforsvar for god efterlevelse af nul-tolerance politikken.

Pudsigt nok er en af de ting jeg vil huske ham for, netop den tilbagevendende kritik af manglende konsekvens!

Skolelederen beklager den sidste tids pres på elever og lærere, og giver udtryk for han ikke håber det vil påvirke de nye skolestartere, der i år ser ud til at danne hele tre 0. klasser.

Årgange varierer i antal men der er nok ingen tvivl om, mange muslimske forældre vil vælge en skole til, hvis man mødes af en indskoling dekoreret med sorte khabbaer, hvide slagtefår, arabisk alfabet og en lærer så from, det halve kunne være nok.

Bemærkning til artiklen "Ghettoskole kommer under lup" bragt i JP Aarhus 10. april 2011.

Avisen skriver:

Også rådmanden tager afstand fra pædagogens hjemmesidens budskab, som han kalder skadeligt.

Mærkelig formulering, og der fortsættes:

"Vi må  stå på vagt for deres ret til at ytre sig, men det er ikke noget der hører hjemme på en aarhusiansk folkeskole, og derfor har ledelsen også håndteret det her fuldstændig efter bogen" siger Jacob B. Johansen.

Okay så man har ret til at ytre sig, sålænge man er klar til at påtage sig en kraftig påtale for at ytre sig. Må sige det ser sort ud for det psykiske arbejdsmiljø i Aarhus Kommune!

Men det er jo så et helt andet kapitel, dét med arbejdsmiljøet.
 .
* Link til leder bragt i JP 12. april http://jp.dk/aarhus/meninger/leder/article2398551.ece .. og bare til info.

Hara

Ingen kommentarer:

Send en kommentar