Det hele begyndte i morges da det bankede på døren.
Jeg lukkede op og udenfor stod der et velklædt midaldrene par. Manden smilte venligt til mig mens han rakte hånden frem og begyndte at tale.
Manden: Hej jeg hedder Preben og det her er min kone Dorrit.
Dorrit: God dag. Preben og jeg besøger dig idag, fordi vi gerne vil invitere dig, til sammen med os at kysse Holgers røv
Jeg: Undskyld mig lige lidt. Men hvad snakker I om? Hvem er Holger, og hvorfor i alverden skulle jeg da kysse ham i røven?
Preben: Jo det er enkelt. Hvis du kysser Holgers røv, så giver han dig 10 millioner – men hvis du nægter at gøre det så banker han dig sønder og sammen.
Jeg: Altså hør lige engang. Hvad er det her? En eller anden åndsvag joke eller hvad?
Preben: Nej nej. Overhovedet ikke. Holger er miliardær og filantrop og han byggede den her by! Ja man kan sige, at han ejer byen. Holger kan gøre lige hvad han vil, og det han allermest vil lige nu, det er at give dig 10 millioner – men selvfølgelig ikke før du har kysset ham i røven.
Jeg: Det der kan jeg ikke rigtig finde nogen logik i. Hvorfor.....
Dorrit (afbryder indigneret): Hvem er du egentlig, som kan stå der og sætte spørgsmålstegn ved Holgers gave? Vil du måske ikke ha’ 10 millioner? Og er det ikke lidt røvslikkeri værd, synes du?
Jeg: Jo, måske, hvis det er lovligt og sådant....
Preben (smilende): Ingen problemer, kom nu med og kys Holgers røv så....
Jeg: Sig mig kysser i Holgers røv tit?
Dorrit: Ok ja, hele tiden!
Jeg: Og så har i fået hver 10 millioner?
Preben: Njah, ser du, nu er det sådan, at man får først pengene, når man forlader byen!
Jeg: OK! Men hvorfor har I ikke forladt byen endnu da?
Dorrit: Man kan altså ikke forlade byen før Holger giver lov til det. Gør man det får man ikke pengene, derimod kommer Holger at banke en sønder og sammen.
Jeg: Kender I nogen, der har kysset Holger i røven og som har fået sine 10 millioner?
Preben: Javist, min mor. Hun kyssede Holgers røv i mange år sidenhen forlod hun byen sidste år, og jeg er da sikker på, at hun fik pengene.
Jeg: Sikker på? Har du ikke talt med hende siden da?
Preben: Nej selvfølgelig ikke. Holger ville aldrig tillade mig det.
Jeg: Nå men hvordan kan det så være, at du tror han virkelig giver dig pengene, hvis du aldrig har truffet nogen, som fik dem?
Preben: Jeg har gode kontakter!
Jeg: Jeg er ked af det du. Men det lyder som et af de der pyramidespil.
Preben: Men det handler jo om 10 millioner, tør du virkelig ta chancen ikke at få dem. Og så husk også lige på, at hvis du ikke kysser Holger i røven så banker han dig sønder og sammen.
Jeg: Måske, altså hvis jeg nu kunne blive presenteret for Holger, snakke lidt med ham og han kunne sætte mig ind i detaljerne....?
Dorrit: Altså der er ikke nogen som nogensinde snakker med Holger. Ja der ingen, som møder ham, ja der ikke engang nogen der rigtigt ved, hvor Holger er.
Jeg: Men undskyld, hvordan kysser I ham i røven så?
Preben: Det er ikke så svært. En gang imellem sender vi et fingerkys efter ham, eller også besøger vi Leif og kysser hans røv, så formidler han det videre til Holger.
Jeg: Og hvem er så Leif?
Dorrit: Leif er vores ven. Han lærte os alt om det med at kysse Holgers røv. Det eneste han forlangte var at vi inviterede ham til middag et par gange.
Jeg: Og i troede på det han sagde? Når han sagde at der findes nogen som hedder Holger, og at Holger vil have at I kysser ham i røven, og at Holger vil belønne jer for det?
Preben: Nej så simpelt er det ikke. Men Leif har et brev, som han har fået af Holger for flere år siden og som forklarer det hele. Her er en kopi, så du selv kan se at det er sandt.
- 1. Kys Holgers røv, så giver han dig 10 millioner når du rejser fra byen!
- 2. Drik alkohol med måde.
- 3. Bank, folk der ikke er ligesom dig, sønder og sammen.
- 4. Spis rigtigt!
- 5. Holger dikterede denne liste selv.
- 6. Månen er lavet af grøn ost.
- 7. Alt som Holger siger er rigtigt!
- 8. Vask hænder når du har været på toilettet.
- 9. Drik ikke alkohol!
- 10. Spis dine pølser med brød og ikke noget andet tilbehør!
- 11. Kys Holgers røv eller banker han dig sønder og sammen.
Jeg: Ja det ser ud til at være skrevet på Leifs brevpapir.
Dorrit: Ja Holger havde ikke noget papir!
Jeg: Jeg har en fornemmelse af, at om vi ligesom undersøgte det her. Så vil vi finde ud af, at det er Leifs håndskrift, på papiret altså?
Preben: Selvfølgelig er det. Men Holger dikterede det hele.
Jeg: Jeg mener jeg hørte for lidt siden, at I sagde, at ingen nogensinde har mødt Holger?
Dorrit: Ikke for nylig. Men før i tiden plejede han at tale med visse mennesker. Og en af dem var Leif.
Jeg: Jeg syntes I sagde, at Holger var sådan en slags filantrop, men jeg tænker jo, hvilken slags filantrop er det, som banker folk sønder og sammen bare fordi de er anderledes.
Dorrit: Det 7 punkt siger: ”Alt hvad Holger siger er sandt!”
Jeg: Men har I ikke tænkt på, at det hele måske bare er noget Leif har fundet på?
Preben: Nej men nu må du da lige holde op. Det femte punkt siger jo netop ”Holger dikterede dette selv”. Desuden står der i punkt 2 ”Drik alkohol med måde!”. Punkt 4 siger ”Spis rigtigt” og punkt 8 siger”Vask hænderne når du har været på toilettet”. Alle mennesker ved jo, at disse ting er de rigtige, så derfor er resten også sandt!
Jeg: Jo men punkt 9 siger ”Drik ikke alkohol!” Og det hænger jo slet ikke sammen med punkt 2. Og i punkt 6 står der ”Månen er lavet af en grøn ost” – jamen det er jo helt idiotiskt.
Preben: Hvad mener du? Der er da ingen modsigelse mellem punkt 2 og punkt 9 eftersom punkt 9 bare gør punkt 2 helt klokkeklar. Og med hensyn til punkt 6, så har du vel aldrig været på månen, har du? Så hvordan kan du være sikker?
Jeg: Jeg mener nu at forskerne har fundet frem til at månen består af sand og sten.
Dorrit: Men de ved jo ikke med 100% sikkerhed, hvordan den er opstået vel? Så den kan ligeså godt være en grøn ost!
Jeg: Jeg er jo ikke nogen ekspert, men at videnskaben måske ikke er helt enige hvordan månen er opstået gør den jo ikke til grøn ost.
Preben: Ha! Du indrømmede lige nu, at videnskaben ikke ved alt! Men ser du, vi ved at Holger altid har ret!
Jeg: Gør vi?
Dorrit: Selvfølgelig ved vi det. Det står jo i punkt 7.
Jeg: Altså nu skal jeg lige forstå det rigtigt. I mener altså at Holger altid har ret fordi der står det i brevet. Brevet er rigtigt fordi Holger dikterede det – og det ved vi er rigtigt fordi det står i brevet. Jamen det er jo en cirkel! Man kunne ligeså godt sige ”Holger har ret fordi Holger siger han har ret!”
Preben: Nu har du forstået det kan jeg høre. Det føles altid så dejligt, når jeg oplever at nogen omvender sig til Holgers måde.
Jeg: Jamen glem det lige lidt nu hva’. Hvordan var det med pølserne da?
Preben: 2 pølser med brød. Sennep og ketchup ingenting andet! Det er den måde Holger har bestemt. Alt andet er forkert.
Jeg: Men tænk nu om man ikke har noget brød en dag?
Preben: Jamen da bliver der ingen pølse. Pølse uden brød er simpelthen ikke tilladt.
Jeg: Hvad med remulade og agurksalat?
Dorrit ser ud som om hun skal besvime!
Preben skriger: Der er ingen grund til at snakke svinsk. Du ved jo godt at det hedder 2 pølser med sennep og ketchup – ikke noget andet.
Jeg: Så en stor portion surkål med nogle store røgede moppedrenge til pølser stopped ned i, det er altså helt umuligt?
Dorrit slår hænderne mod ørene: Jeg vil ikke høre, ikke høre. Lalalalalalala...
Preben: Du er jo modbydelig. Bare en person som er under indflydelse af noget meget ondskabsfuld skulle ville spise sådan noget ækelt mad!
Dorrit besvimer og Preben fanger hende inden hun rammer gulvet. Han vender sig mod mig og siger: OK, hvis jeg havde vidst at du var en af ”dem”, så skulle jeg ikke have spildt min tid på dig. Når Holger banker dig sønder og sammen, så skal jeg stå ved siden af og spytte på dig mens jeg tæller mine 10 millioner. Jeg skal nok kysse Holgers røv for dig din surkål-med-røgede pølser idiot!
---
Derefter bar Preben Dorrit ned til deres bil ved kantstenen og de kørte sin vej.
Jeg lukkede døren efter mig. Lænede mig imod den fra indersiden, så rundt i stuen mens det langsomt gik op for mig, at nu var tiden inde til at flytte så langt bort som muligt, eller måske skulle jeg tage kampen op mod alle byens ”kys Holger i røven” apostle – det sidste indså jeg, skulle ikke blive nogen helt let opgave.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar