Hvilken ”berigelse” er det for et højt estimeret samfund som det danske, der allerede har gennemlevet perioder med religiøs og moralsk turbulens ( Indre Missions kvælertag på livsglæden i de mørke landsdele og 60érne og 70érnes bare baller, bryster og bunkepul), at blive oversvømmet af befolkningsgrupper med religiøse og moralske værdinormer, som allerede de gamle vikinger takkede nej til for tusinde år siden.
Det er vores kulturelle landvindinger, der søges spolet tilbage til et krybeniveau, som vi har rejst os fra forlængst, og vi orker altså ikke turen én gang til.
”Berigelsen” (den muslimske i særlig grad) består i, at vi med sikkerhed véd, at her bliver vi aldrig inviteret på stegt flæsk og persilllesovs, flæskesteg, frikadeller, en ristet med det hele eller en lille én eller en svingom eller en fællesudflugt til en klassisk koncert etc. etc.
Du vil heller aldrig bekymringsløst bare kunne tage en extra tallerken frem, for tænk om kødet i din sammenkogte er fra et dyr, der ikke er pint ihjel på rigtig halalvis.
Du kan heller ikke bare dumpe ind, for tænk hvis konen eller den store datter er alene hjemme!
Er det berigelse?
Nej, det er kulturelt iltsvind, som i særlig grad synes at ramme muslimer.
De er muligvis forundringsparate, men åbenlyst ikke omstillingsparate. Øvelsen går tilsyneladende bare ud på, at etablere et ”Mini-Muhammedanien” finansieret af den nye værtsnation.
Hvis en indvandrer definerer sig som muslim her i landet, må han påregne at stifte bekendtskab med den danske repressive tolerance.
Hvilket medfører at han som erklæret vesten-fjendsk fremmedelement vil blive mødt med stærkt kritiske forbehold.
Han vil få meget svært ved at blive tolereret eller trives i det danske samfund.
Hvis han derimod kaster sit religiøse åg, vil han opdage, at livet kan leves uden indblanding fra en jodlende imam.
Han vil også få mulighed for at opdage, hvad der adskiller - en herlig dansker - fra - en fordrukken svensker - eller - en extremt selvhøjtidelig nordmand - og endda ende med at være taknemmelig - (og måske vise det) - over at være i et samfund, der tror på et liv - før - døden.
En berigelse ? – Ja for ham! – og muligvis for mælkeexporten
ARLA- hu- aqbar !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar