Den sunde fornuft er død og borte. Æret været dens minde.
31. maj 2011 - klumme af Jeppe Samuel Cholewa Juhl

Det er ulideligt at være vidne til. Men ikke desto mindre er det et sørgeligt faktum:
Det at tænke sig om er blevet en sælsom undtagelse blandt et flertal af intellektuelle og andre såkaldte meningsdannere i de Gode Menneskers lejr. Dem fra den såkaldt værdipolitiske venstrefløj.
I ved, dem der sidder i deres ophøjede elfenbenstårne med en årgangsvin i hånden og med den ene mundvig hånligt griner af de stakler, der ser X Faktor og læser Dan Brown, mens de med den anden mundvig bilder omverdenen og sig selv ind, at de forstår Finnegans Wake.
I ved, dem der ikke har nogen berøring med det virkelige liv, dem som færdes hjemmevant på deres svenske ødegårde eller i deres villaer i Spanien og som aldrig kunne drømme om at sætte deres sandalbeklædte fødder i Vollsmose eller Mjølnerparken.
http://www.sappho.dk/den-sunde-fornuft-er-dod-og-borte-aret-varet-dens-minde.htm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar