tirsdag den 7. juni 2011

Mogens Camre: "Nazister bedre end muslimer".



Tip Print RSS Del

Camre: Muslimer værre end nazi-soldater

Af ANNE SOFIE NIELSEN BITSCH

Offentliggjort 07.06.11 kl. 16:10

Så har Mogens Camre igen slebet sin skarpe tunge. Denne gang til en hollandsk tv-station.

Endnu en kontroversiel udtalelse fra Mogens Camres (DF) farverige arsenal kan føjes til samlingen.

"Ingen skal være i tvivl om min holdning til nazisme, men de tyske soldater i vore gader opførte sig bedre end de muslimske drenge, meget bedre, de var veldisciplinerede unge tyske drenge," sagde han således til en reporter fra den hollandske tv-station Nederland 2.

Videoen er lagt ud på YouTube.

Endnu en til rækken

Det er ikke nyt, at den 75-årige politiker langer ud efter muslimer, og de danske medier kan efterhånden præsentere en palet af farverige udtalelser gennem tiden.

Hans grundlæggende holdning er angiveligt, at muslimerne ikke kan fungere i det danske samfund, hvilket han formulerede på DF’s landsmøde i 2008.

”Islam kan ikke integreres. Islam vil dominere Europa. Og islam er uforenelig med vores værdier. Derfor skal islam sendes ud af Europa.”

Også personfikseret

Ikke kun muslimerne som gruppe har fået politikerens skarpe tunge at mærke. I april 2007 bedyrede Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid, at hun fortsat ville bære hovedtørklæde, hvis hun blev valgt til Folketinget.

Det var Mogens Camre bestemt ikke tilfreds med.

”Det er en syg idé og helt naturstridigt, at en fundamentalist med tørklæde skal være medlem af vores demokratiske parlament. Hun trænger til psykiatrisk behandling. Man må jo behandle den slags mennesker. Det er nogle hjernevaskede små stakler, som går med tørklæder. Skik følge eller land fly, så simpelt er det. Jo før hun rejser, jo bedre,” sagde han efterfølgende til Nyhedsavisen.

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2455386.ece

Ingen kommentarer:

Send en kommentar