13. april 2011,
Jeg har mistet enhver tillid til Islamisk Trossamfund. Og det er jeg ked af, for jeg har ellers som integrationsminister været glad for samtalerne med foreningens ledere. Men jeg må jo have været både døv og blind, og må nu tro, at de samtaler, jeg har ført med foreningens repræsentanter og de forsikringer foreningens repræsentanter har givet mig med hensyn til holdninger til integration i det danske samfund, har været aldeles på skrømt.Øjenåbneren er naturligvis til dels, men kun til dels, at foreningen har inviteret en islamistisk hardcore svovlprædikant Bilal Philips til Danmark. Bilal Philips lægger ikke skjul på, at han hylder de mest modbydelige sider af en form for islamisme, der er fuldkommen i strid med alt, hvad der er dansk. Had over for kvinder. Had over for homoseksuelle, forsvar for selvmordsangreb og dødsstraf for det at være homoseksuel for blot at nævne et par af de holdninger, som den inviterede islamist Bilal Philips taler helt åbent om.
Bilal Philips skal nu berige det danske samfund med at prædike sine horrible holdninger i Danmark. Han skal tale om islamofobi, hedder det sig. Og man tør sige, at Islamisk Trossamfund har forstået at finde en ekspert. For er der noget, der med rette kan fremme islamofobi i Danmark, så er det da at lade et af hovedvidnerne selv bekræfte, at islamofobi er velbegrundet. Hvorfor i alverden skulle man ellers invitere en svovlprædikant af den kaliber, og som oven i købet går for at være lærd, og derfor har stor autoritet over danske muslimer.
DET MEST ASKYVÆKKENDE er dog, at man kun kan få det indtryk, at Islamisk Trossamfund hylder Bilal Philips holdninger. Naturligvis er det en blåstempling af den skinbarlige islamisme at invitere denne mand til Danmark.
Dertil kommer, at Islamisk Trossamfund ved talsmanden fører et klokkeklart bevis for, at Islamisk Trossamfund netop ikke tager afstand fra tanken om et samfund, hvor vold hører med. Det kunne P1s lyttere forsikre sig om i en radioudsendelse onsdag lige efter middagsradioavisen med Islamisk Trossamfunds talsmand, Imran Shah.
Imran Shah forsømte nemlig enhver lejlighed – og han fik mange chancer – til at lægge afstand til den sande islamiske lære, som man må tro, Philips er repræsentant for.
TALSMANDEN VAR IKKE til at drive til at tage afstand fra så meget som en eneste uhyrlighed. Talsmanden mener nemlig slet ikke, at alle disse morderiske synspunkter overhovedet er relevante i Danmark.
Desværre hører vi ikke sjældent den samme påstand i medierne og andre offentlige steder, når andre danske islamister foreholdes islamistiske holdninger som stening m.v. Svaret er ikke sjældent, at spørgsmålet er irrelevant, fordi vi er i Danmark.
Imran Shah gentog det kendte budskab igen og igen, at det er helt irrelevant at diskutere trossamfundets holdning til dødsstraf for bøsser, undertrykkelse af kvinder osv. Vi jo har den danske Grundlov, påstod talsmanden hele tiden. Men det var ikke det, han blev spurgt om. Han fik meget præcise spørgsmål, som alle danskere er meget optaget af, men som talsmanden altså nægter at besvare.
Jamen, så længe Islamisk Trossamfund ikke udtaler sig imod Philips holdninger, men tværtimod nægter at svare og mener, at disse vitale spørgsmål er irrelevante, så kan vi da ikke tro andet end at Islamisk Trossamfund Danmark accepterer disse holdninger, som har medførte grusomme mord og henrettelser i den muslimske verden.
DET HAR HVERKEN med muslimer generelt i Danmark eller med ytringsfrihed at gøre, for enhver kan jo inden for loven lufte sine holdninger og invitere de gæster, man har lyst til. Men det her har i høj grad at gøre med, at Islamisk Trossamfund tager alle de moderate muslimer i Danmark og integrationen som gidsler.
Og det har at gøre med, at vi altså har en stor islamisk forening i Danmark, der ikke vil lægge afstand til dødsstraf over for bøsser, selvmordsangreb og hele paletten af de kendte islamistiske grusomheder.
Dertil kommer, at dansk tankegang åbenbart er talsmand Imran Shah så fremmed, at han ikke forstår eller ved, at de spørgsmål, som prædikantens besøg rejser, netop er helt vitale for diskussionen i Danmark.
Man kan så trøste sig med, at holdningerne er kommet frem i dagslyset. Vi ved da, hvad vi skal forholde os til. Og det kan ikke affærdiges som fobi. Holdningerne følges desværre alt for ofte op af handlinger.
Vi behøver bare at se os om i den islamistiske verden.