Fire unge piger fra asylcentret Center Sandholm blev fredag taget for omfattende butikstyveri. Arkivfoto
Små-piger ryddede butikshylder: Stjal for 20.000
Fire piger i alderen 10-14 år blev fredag afsløret af en vagt i Magasin Lyngby
Fire piger blev fredag eftermiddag taget på fersk
gerning under det, som må kaldes et regulært tyvetogt i flere af
Lyngby´s butikker, oplyser Nordsjællands Politi lørdag.
Blev snuppet af vagt
Ifølge vagtchef Søren Christensen fra Nordsjællands Politi, var det en
vagt, som omkring 16.40-tiden opdagede de fire unge butikstyve, som på
det tidspunkt var i gang med stjæle varer i Magasin Lyngby.
Pigerne blev derfor pågrebet og tilbageholdt, mens en patrulje fra Nordsjællands Politi blev tilkaldt for at tage sig af sagen.
Varer for små 20.000 kroner
De unge piger blev fundet i besiddelse af smykker fra en butik på Lyngby Hovedgade, kosmetik fra Matas og tøj fra Magasin.
I alt havde de fire piger nået at stjæle varer for et samlet beløb af: 19.488,58 kroner, oplyser vagtchef Søren Christensen.
Han fortæller til Lokalavisen.dk, at de fire piger er bosiddende i
Sandholmlejren, og at de relevante offentlige myndigheder er blevet
underrettet om sagen.
Læs mere: http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/smaa-piger-ryddede-butikshylder-stjal-for-20000-/20120512/artikler/120519786/1096#ixzz1uk5khXjH
Ingen kommentarer:
Send en kommentar